
Godt igang med 2023
2023 er skudt godt i gang og allerede nu, har det været en fantastisk stævnesæson.
Stald Kiels Yatzy (ejet af Stutteri Overgaard) er fyldt 6 år og det betyder, at han i år må starte DM.
Yatzy er også allerede kvalificeret, på de 2 stævner det kræves, for at opnå kvalifikation.
Han gik sin første LA6 til 65,5% og sin 2. LA6 til 67% – og er faktisk også kvalificeret til både nordisk mesterskab (afholdes i år i Sverige) samt EM (2024 i Tyskland).
Det er skønt at kvalifikationerne allerede er i hus. Det betyder at vi ikke skal ud og stresse med at få meldt til stævner, men at vi kan koncentrere os mere om undervisning og udvikling.

Bedækningssæsonen er også så småt i gang, så der er rigeligt at se til for både hest og rytter…
I år har jeg igen 2 avlshingste til rådighed.
Udover Yatzy, så har jeg også fornøjelsen af Falk Skovå.
Falk er en 3 års hingst, der sidste år blev fløjhingst OG Årets Hingst.
Han blev avlsgodkendt med bl.a 9 i type, 10 for trav og 9 i helhed.

Lige rundt hjørnet venter hopperne også på at fole.
Mine 2 hopper har termin hhv d. 27/4 og 15/5 og som altid ser vi frem til, at modtage et par lækre føllebasser.
Sådan rent sportsmæssigt så bliver højdepunktet i år nok DM til sommer.
Avlsmæssigt, så stiller jeg selv en 2 års hingst til kåring – Hjulgaardens Alf, som jeg ejer i samarbejde med en veninde.
Det bliver super spændende at se, om han klarer sig gennem nøglehullet og opnår avlsgodkendelse for 2024.
Yatzy fodres med Omega3 Performance Care, BasicVit og Spirulina pellets, samt før et stævne får han et måltid med LinOcrunch og elektrolytter.
Alf fodres med Omega-3 Junior Care, LinOcrunch, Tang, Spirulina pellets og BasicVit, samt Biotin+.
Nu hvor græsset begynder at spire, så får alle hestene hver måned en 7 dages kur med Psyllium CocoCrunch.




