
Hvordan jeg fodrer hesten på sommergræs
Det er simpelthen den skønneste tid lige i øjeblikket. Der er blevet åbnet op for sommerfoldene, hestene går ude i mange timer, græsset er grønt og vi har INTET mudder mere. Det kan være helt svært at forestille sig hvor kort tid siden det egentligt er, at vi skøjtede rundt på mudrede folde, og det virkede som om det aldrig ville stoppe med at regne igen.
Fodring af forskellige typer heste
Jeg vil bruge dette oplæg på at fortælle lidt om hvordan jeg fodrer mine meget forskellige typer af heste, når det samtidigt skrues ned for wrappen, og op for græsset.
I min stald har jeg har jeg 7 heste/ponyer, hvoraf den ene er et føl som er 1 måned gammelt. Shetlandsponyerne og min store vallak har gået på døgnfold siden starten af april, mens de sidste heste først nu er begyndt at være ude om natten også. Det nyder de rigtigt meget. Fodringsmæssigt giver sommergræsset for mig både en række fordele, men også udfordringer.
Hoppe med føl
Min 20-årige hoppe som går med føl ved siden, får stadig foder 4 gange om dagen. Hun får Omega-3 Junior, som føllet også er begyndt at smage lidt på. Det er en hoppe med høj fuldblodsandel, som altid har været lidt svær at holde huld på. I øjeblikket ser hun super fin ud, men det skal hun også gerne blive ved med. Idet at hun har et stort og meget aktivt hingsteføl ved siden, skal der også nogle ressourcer til en god mælkeproduktion.
Shetlandsponyer
Mine to shetlandsponyer får en lille spand med MetaVital+, opblødte roepiller og TimO3 morgen og aften. Disse to går på græs, men klart på den fold med mindst græs, da de ikke kan tåle for meget.
Magnesium og Balancer
Så har jeg min store DV vallak, som går sammen med en stor pony vallak. Disse to får lige som shetlandsponyerne MetaVital+ morgen og aften, sammen med lidt TimO3 og nogle roepiller. Herudover får de Amequ Balancer, og ponyen får også Amequ Magnesium. Magnesium og Balancer har jeg generelt brugt til alle hestene i overgangen fra de kedelige vinter græs folde, til sommerfoldene.
Konkurrencehest
Den sidste hest på matriklen er min 7 års hoppe, som jeg rider konkurrencer på. Hun hun har hele vinteren fået Amequ Active Care, og det har fungeret helt super. Nu hvor hun går på en stor frodig græsmark, har jeg været nødsaget til at skære lidt ned i den mængde af foder hun får. Ellers bliver hun simpelthen for tyk. Dette gør dog at hendes tildeling af vitaminer og mineraler også mindskes. Hun får derfor suppleret sit foder op med en mindre dosis af MetaVital, således at hun er dækket ind. Hun får foder morgen og aften. Om morgenen får hun en spand ud på folden, og om aftenen får hun det inden jeg lukker hende på fold efter ridning. Når jeg tager hende ind fra fold, får hun en ret lille portion MetaMash, iblandet en A-snack. På denne måde sikrer jeg mig at hun lige får lidt væske indenbords inden jeg, for eksempel tager på en 1½ times skovtur, eller læsser hende i traileren.
Undgå dehydrering
I denne tid hvor hestene til tider har det meget varmt, hvad enten det er i stalden, i traileren eller på folden, så gør jeg generelt flittigt brug af mash og opblødte A-snacks. Som militaryrytter forstår jeg alvorden af hvor store konsekvenser det kan have for en hest at være dehydreret, og jeg er generelt meget hysterisk med at få væske i mine heste. Derfor sørger jeg også for at deres vandkar på foldene ofte bliver rengjort, og at vandet ofte blive skiftet ud og fyldt op.
Ellers er det bare om at nyde denne årstid – det gør hestene i hvert fald!




