Introduktion til hestens muskulatur

Muskler er ikke et emne, som vi ofte snakker om ved heste. Tit er det meget fokus på, at få mere veludviklet muskler på hesten, men ikke rigtig fokus på, at kunne pleje hestens muskler. Ligesom der kan ske skader på sener, led og knogler, kan musklerne også tage skade, hvis de ikke bliver passet ordentligt på. Musklerne har stor betydning for vores rideheste og hesten som atlet, og derfor er det vigtigt at musklerne trænes, fodres og opretholdes bedst muligt.

Hesten har over 700 muskler, som hver har deres egen betydning og funktion. Muskler bruges til flere forskellige mekanismer i hesten – den mest simple er at bevæge kroppen. Hver gang hesten tager et skridt, er det musklerne som arbejder. Muskler styrer desuden områder som at blinke, få hjertet til at slå, fordøje og transportere hestens føde.

Muskler bevæger sig gennem kontraktionsmekanismen. Helt konkret betyder det sammentrækning af muskelfibre. Det vil altså sige, at muskler arbejder ved at strække sig og trække sig sammen i muskelfibrene. Muskler har flere forskellige opgaver hos hesten, det helt centrale er at bevæge kroppen på forskellige måder. For at komme lidt nærmere ind på hvad muskler egentlig er, deles muskler ind i tre kategorier – skelet-, hjerte- og glatmuskulaturen. Forskellen er hvor de bruges, og hvilken struktur de har.

Skeletmuskulatur

Skeletmuskulaturens navn kommer af at den bevæger skelettet.  I hver ende af musklen er der en sene som hæfter eller udspringer fra kroppens knogler, og på denne måde er med til at bevæge og stabilisere skelettet. Når hesten bevægelser sig sker en kontraktion af musklerne i det pågældende område, som sætter bevægelse i skelettet. Det er også skeletmusklernes opgave at beskytte og støtte organerne i bugen på hesten..

Hjertemuskulaturen

Hjertemuskulaturens primære opgave er, at sørge for at regulere blodstrømmen. Kontraktion af hjertemuskulaturen presser blodet gennem hestens kredsløb. Hjertemuskulaturen ligner på mange måder skeletmuskulaturen, men den er mere smidig. Den består af en helt speciel muskelcelle som kun ses i hjertemusklaturen. Når hjertet trækker sig sammen, stiger trykket og blodet bliver presset ud i blodårerne.

Glatmuskulaturen

Glatmuskulaturen bruges til at bevæge hul og rørformet struktur i hestens organer. Glatmuskulaturen er som navnet siger glat i strukturen. Det er en meget smidig og elastisk muskel, som er vigtige egenskaber, for at den kan fungere optimalt i dens primære opgaver. Glatmuskulaturens opgaver er, at kontrollere legemsåbninger, såsom tømning af blæren, samtidig med den har en vigtig rolle i at fordøje hestens føde gennem tarmkanalens væg. Glatmuskelturen bruges også i andre hul- og rørformede strukturer gennem sammentrækning og afslapning, bl.a. fordeling af blod til de forskellige organer. Glatmuskulaturen ses også steder som øjnene og i huden. Her er dens primære opgave at justere pupillernes diameter alt efter lys intensiteten og bevægelse i huden. Glatmuskulaturen kan danne nye muskelceller hele hestens liv.

Muskulaturens opbygning og struktur

Muskler består af muskelceller, bindevæv, blodkar og nerver. Musklernes byggemateriale er protein. Der er en smule forskel på skelet-, hjerte-, og glatmuskulaturens opbygning. Den generelle opbygning er ens, mens strukturen varierer.

En muskel består af flere tusinde muskelceller som er sammensat i muskelfibre, der holdes sammen med bindevæv. Bindevævet fungerer som en slags lim til at holde muskelcellerne sammen.  Bindevæv findes ikke kun til at holde de enkelte fibre sammen men også til at holde flere fibre sammen til en muskel.

Skeletmuskulaturen er som beskrevet ovenfor sammensat af flere bundter af muskelfibre, hvorimod glatmuskulaturen kun er sammensat af ét muskelfiber bundt. Dette er med til at give den glatte struktur, som ses i glatmuskulaturen. Hjertemuskulaturen ligner mest skeletmuskulaturen, men i en kortere udgave. I hjertemuskulaturen har hver muskelcelle forbindelse til hinanden, hvor det i skeletmuskulaturen er bindevævet som adskiller dem.

Typer af muskelfibre

Fibrene som findes i skeletmuskulaturen kan inddeles i langsomme og hurtige fibre. De hurtige fibre kan deles i type 1 og type 2.
Hvilke typer muskelfibre de enkelte heste har er genetisk bestemt. Der er forskel på hvilke typer fibre hestene har flest af. Alle heste har en kombination af begge typer af muskelfibre, hvor det er den dominerende muskeltype, som bestemmer egenskaben for hestens muskler. Typen af muskelfibrene er medfødt og kan ikke trænes til at blive en anden type fibre. Du kan altså ikke forvandle en Fjordhest til en Fuldblod. Det er dog muligt, at træne fibrene til at blive bedre. Altså helt enkelt, at skabe en bedre kondition på hesten, vil give hesten stærkere muskelfibre.

Type 1 som er den langsomme muskelfiber, bruges når hesten går på fold og ved let arbejde i skridt og trav. De benytter glukose og fedtsyrer til energiarbejde, og kræver tilførsel af ilt for at skabe energi. Dette kalder man også, at de fungerer aerobisk. Denne type muskelfibre er især vigtige hos heste, som skal arbejde i et roligt tempo, og i lang tid ad gangen, som fx distance heste. Denne type muskelfibre har en god koordination og udholdenhed.

Type 2 muskelfibre deles op i A og B. Type 2A muskelfibre er hurtige muskelfibre. De bruger mest glukose, men kan også arbejde ved at forbrænde fedtsyrer.  Disse er også nogle af de større muskelpartier som hesten har. I modsætning til de langsomme muskelfibre fungerer disse anerobisk, og kræver derfor ikke ilt for at arbejde. De producerer små mængder af energi hurtigt. Denne type af muskelfibre løber hurtigt tør for energi og bliver trætte. Type 2A er meget nyttige til fx springhestene, som kræver en kraftpræstation på korte distancer.

Type 2B fibre bruges til store kraftpræstationer, så som at springe meget højt eller løbe rigtig stærkt. Denne type muskelfibre har en dårlig udholdenhed og koordination. Og den kan kun arbejde uden ilt og nedbryde glukose.

På figur 2 kan du se en oversigt over egenskaberne, hos de forskellige typer af muskelfibre.

Styring af musklerne

Muskulaturen bliver styret gennem det perifere nervesystem. Dette system har tre forskellige underafdelinger, hvor to af dem styrer muskelturen. Det somatiske motoriske nervesystem styrer skeletmuskulaturen. Hjerte- og glatmuskulaturen styres af det autonome nervesystem.

Skeletmuskler bliver styret gennem hestens nervesystem, ved at der sendes et signal fra hjernen gennem nerverne og ned til musklen. Det betyder, at når hesten laver en bevægelse sendes der signaler ned til musklen, det samme når bevægelserne skal stoppe. Signalerne til skeletmuskulaturen er er viljestyret. Det vil altså sige hvis hesten tænker på at flytte et ben, flyttes benet.

Hjerte og glatmuskulaturen er automatisk. Hesten ikke behøver altså at tænke på at fordøje sin mad eller at hjertet skal slå. Hjernen sender automatisk signaler rundt til hjerte- og glatmuskulaturen for at holde gang i organerne.

Energi til muskelbevægelser

Musklerne får energi til at bevæge sig gennem føde. Helt præcist til musklerne bruges glukose for at kontraktionsmekanismerne virker. Glukosen henter musklerne fra blodet, gennem insulin receptorer. I hviletilstand bliver glukosen opbevaret i muskelcellerne som glykogen. Når musklerne skal bruges glukosen, sker det i nogle trin.  På tabellen nedenfor ses de forskellige trin. Pyruvat er et restprodukt som kommer ud af musklerne, når der skal omdannes glukose til energi. ATP er den energi som musklerne skal bruge.

I trin 1 hentes glukose fra lageret i musklerne. Når musklerne begynder at arbejde, omdannes 1 glukose molekyle til 2 ATP og 2 Pyruvat. Som det ses, får musklerne ikke meget energi ud af trin 1. Trin 2 derimod, hvor ilt benyttes giver ydeliger 34 ATP

Når trin 1 er udført forsætter Pyruvaten til trin 2. Trin to kan foregå både med og uden ilt. Hvis formlen foregår med ilt, vil der blive dannet 34 ATP, samt kuldioxid og vand. Foregår trin 2 uden ilt vil der dannes mælkesyre.

Problematikkerne opstår hvis trin 2 foregår uden ilt. Hertil vil de 2 pyruvat omdannes til mælkesyre.  Dette er et utrolig dårligt regnskab, der dannes simpelthen ikke nok ATP til musklerne. Mælkesyren gør musklerne trætte, som er en indikation til hesten om at stoppe. Når der dannes mælkesyre, begynder musklerne at lave mikroskader. Mikroskaderne heler op igen i løbet af 1 til 3 dage. Derfor er restitution af hestens muskler også vigtig. Musklerne kan ikke hele hvis der laves mikroskader oven på mikroskader, som endnu ikke har nået at hele op.

Når mikroskaderne heler, bliver musklerne ømme. Det vil sige, at ømme muskler er et tegn på opheling, som gør musklerne bedre til at danne ATP. I denne restitutions periode er det vigtigt, at få genopfyldt glykogenlagrene, for at hesten har glukose til at danne ATP.

For at forbedre hestens arbejde med ilt kræver det, at musklerne bliver sat i arbejde til det punkt, hvor de begynder at arbejde uden ilt. Det vil altså sige, at hvis hesten skal have bedre kondition og mere energi til musklerne, kræver det at hesten trænes til dens ydre punkt. Det er dog vigtigt ikke at træne ud over det punkt, da musklerne så vil nedbrydes i stedet for at blive stærkere.

En veltrænet hest og en hest i god kondition vil ofte være hurtigere til at genoprette muskelfibrene, sammenlignet med en hest i tilridning eller genoptræning.

Ved korrekt fodring vil glykogenlagerne hurtigt blive fyldt op. Fodring har derfor stor betydning for at musklerne kan skabe nok energi.

Opsummering:

Muskler har stor betydning for hesten. Muskler kan deles op i tre grupper, skelet-, glat- og hjertemuskulaturen. Der er forskel på strukturen og hvor de forskellige muskelgrupper befinder sig og hvad deres funktioner er. Muskelfibre er flere tusinde muskelceller som holdes sammen med bindevæv og muskelfibre findes i forskellige typer. Type 1 som er den langsomme og type 2 som er den hurtige.

Musklerne bruger hovedsageligt glukose til at danne energi. Denne omsætning foregår i to trin. Hvis energiomsætningen foregår uden ilt, dannes der mælkesyre. Muskler styres gennem nervesystemet, hvor skeletmuskulaturen er viljestyret. For ridehesten, og hesten som atlet er det altafgørende for præstationsevnen, at musklerne er velfungerende.

Kilder:

Higging, G. (28. August 2020). Horses Inside Out. Hentet fra How Muscles Work : https://www.horsesinsideout.com/post/the-action-of-muscles

Higgings, G. (2016). et solidt fundament . I hestens Biomekanik – En unik visul vejledning til forbedring af hestens oræstation (s. 8-17). Turbine .

sand, O., Sjaastad, Ø. V., Haug, E., & Bjålie, J. G. (2015). Musklerne. I Menneskets anatomi og fysiologi (s. 234-252). køkenhavn: Gads Forlag.

Valberg, S. J. (April 2019). Muscle Disorders In horses. Hentet fra MDS Manual: https://www.msdvetmanual.com/horse-owners/bone,-joint,-and-muscle-disorders-in-horses/muscle-disorders-in-horses