Stor fan af Omega-3 Performance Care!

15. sep 2021

Så blev det tid til mit andet blogindlæg. Rigtig meget er sket for mit vedkommende siden sidst. Jeg har fået solgt mine 2 salgs heste, også har jeg desværre mistet min helt fantastiske konkurrence hest, Chivas, som jeg har dannet par med igennem de sidste 5 år. Det har været et kæmpe tab for mig på mange forskellige aspekter. Han var fantastisk kammerat, også var han stort set klar til Grand Prix, hvilket har været et mål jeg har haft, siden jeg startede med at interessere mig for dressurstævnerne. Jeg havde derfor glædet mig til at ham og jeg skulle ud og opleve dette sammen. Lige nu betyder det at jeg er uden hest, hvilket ikke var planen. Jeg er så heldig at have et par heste i ridning – også må vi se hvornår en ny hest dukker op.

 

Chivas blev fodret med Performance Care fra Amequ, hvilket jeg også har skrevet om før. Dette foder var jeg meget begejstret for, da jeg mærkede en stor forskel på især hans overskud og energi. Før havde jeg altid en hest der gik død under ridning efter kun 15-20 min. Jeg var egentlig bare overbevist om jeg havde en meget doven hest, men efter skift af foder til Performance Care oplevede jeg en hel anden hest, der havde meget mere overskud, positiv indstilling, som jeg næsten ikke kunne ride træt. Jeg skulle have skiftet foder for længst, men dette er klart noget jeg har lært rigtig meget af. Altså at foder har meget større betydning end jeg forstillede mig!
Nu har jeg haft tid til at afprøve Performance Care på flere forskellige heste, bl.a. på unge heste, hvor jeg oplever en unghest der ikke er overfrisk i starten, for så derefter at gå helt død under ridning. I stedet har jeg mærket en mere velbalanceret unghest, som er meget nemmere at arbejde med, og som hviler mere i sig selv.
Derudover har jeg lige haft en stor 8 års hest inde i en måned, hvor problemet bl.a. var at den efter galoppen gik fuldstændig død, og det var nærmest ikke muligt at ride videre derefter. Efter blot 1 uge på Performance Care mærkede jeg det samme som jeg gjorde med Chivas. En hest der havde JA-hatten på, en hest, der har lyst til at arbejde og følelsen af jeg ikke kan ride den træt.
Så min oplevelse med Performance Care er at, uanset om hestene er unge eller ældre, om det er en hest, som har tendens til at være sløv eller om den yder på et højt plan, så fungerer Performance Care bare vildt godt!
Balancen af energien i fodret, i forhold til stivelse, fibre og olie gør at man ikke får heste, som er over-friske og ej heller går død efter kun 15-20 min. Jeg synes min egen træning af hestene er blevet mere konstruktiv, da jeg ikke skal bruge tid på at longere en ”vild” unghest ”træt”, før jeg ikke synes det er med livet som indsats at sætte mig på ryggen af den. I stedet kan man arbejde mere koncentreret, hvilket også er medvirkende til, at især de unge heste, ikke rides trætte hver gang de skal gå til ridning.

Jeg har siden sidst også haft en 4 års trakehnerhoppe i ridning, med det formål at hun skulle stilles til sadelkåring. I trakehner forbundet skal hopperne, som skal til kåring, igennem et hårdt program. Som i første omgang består af en opmåling, derefter skal de fremvises på fastbund og løse, derudover skal de løsspringe også er der oprangering. Rideprøven er først med egen rytter, derefter med fremmed rytter og så til sidst oprangering for eksteriørkåringen, og efterfølgende oprangering for rideprøven. Altså et rigtig hårdt program for en 4 års der aldrig har været i byen.
Jeg var spændt på om hun kunne holde energi hele weekenden igennem. Jeg skruede hende derfor lidt op i hendes foder, som var Performance Care, så jeg var sikker på at hendes depoter var fyldt godt op.
Hele weekenden var hun top motiveret og viste sig så flot at det rakte til en 2. plads i rideprøven, samt en 1. plads i eksteriørkåringen for 4 års og ældre, og derudover blev hun tildelt bronzemedalje. Så vi er super glade for det flotte resultat!

Udover at jeg er helt vild med at fodre med Performance Care, pga. det velbalanceret energiniveau og at hestene fungerer godt på det, så er der alt det i fodret man kunne ønske sig. Jeg oplever på mine heste, at deres pels er flot blank, hovene er stærke og sunde – og jeg oplever ingen tabte sko. Mine heste ser flotte ud og de har fået god fylde muskelmæssigt, selv de mere slanke typer. Det næste kæmpe plus er at hestene godt lide det foderet! Der er masser af struktur fra Grass03, der er med til at give en længere tyggetid. Og som jeg har lært det, så betyder længere tyggetid at der produceres mere spyt som er medvirkende til at neutraliserer mavesyren.
Jeg kunne blive ved med at nævne gode egenskaber ved foderet! Det er bl.a. også rigt på letfordøjelige protein, som er med til at hjælpe med opbygning af muskler. Yderligere er der tilsat ekstra magnesium og hyben som understøtter smidighed og fleksibilitet, som der især er brug for hos en hest i hårdt arbejde. Til sidst vil jeg også lige nævne at der er tilsat en masse forskellige urter, der er velsmagende og som er medvirkende til at skabe en god fordøjelse.

Jeg har erfaret at med et foder, som Performance Care, så undgår du at skulle købe dig fattig i en masse ekstra tilskudsprodukter, da alle de tilskud produkter du får brug for, allerede er i fodret 😊 .

 

Del denne artikel
Relaterede produkter
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sally Lundquist
Sally Lundquist ejer og driver til dagligt Lundquist Dressage, som er beliggende i det midtjyske. Sally startede virksomheden i 2017, og beskæftiger sig primært med uddannelse af dressurheste, samt undervisning.  Lundquist Dressage har i de første år primært været salgs- og træningsstald, men Sallys fokusområde har igennem årerne ændret sig. Hun har derfor et mindre antal heste i daglig træning i dag, da hun gerne vil uddanne sig selv mere, samtidig med at hun tager ud og underviser mere.
Relaterede blogindlæg
Fagligt
Hvad skal hesten have at spise inden træning eller konkurrence? Ditte Katrine Oksen| 15. september 2021
Vi er ofte meget optaget af, at hesten gerne må få noget…
Læs mere
Sally Lundquist - Lundquist Dressage
Præsentation af ambassadør Sally Lunquist Sally Lundquist| 15. september 2021
Jeg hedder Sally Line Lundquist, driver Lundquist Dressage, holder til omkring Vejle,…
Læs mere
Fiberprodukter
GrassO3 – det sunde supplement Ditte Katrine Oksen| 15. september 2021
Nu hvor vores O3 serie af TimO3 og EspO3, har fået selskab…
Læs mere
Vi er medlem af DAKOFO - Forum for hestefoder, som arbejder for bedre hestevelfærd i Danmark.