Når stævnet ikke lige går som planlagt

Endelig, endelig , endelig! – Hvor har jeg bare savnet at komme til stævne.
Første stævne i år var military landsstævne i Haslev med Amequ Torino.

Det er et år siden, at vi sidst var til militarystævne. Her red vi CCI2* ved Nordisk Baltisk Mesterskab på Vilhemsborg, hvorefter jeg gik på “barsel” 4 1/2 måned henne. Nu er lille Robin 👶7 mdr. og skal til at vænne sig til at være med til stævner.

Robin kan nu ikke tillægges nogen skyld i hvordan det gik til stævnet, da han sov fra det meste. 😴
Selvom vi har trænet hårdt, er det bare ikke altid, at det hele går op i en højere enhed. Vi lagde ud med et lidt spændt dressur program. Det er dyrt for Torino, da han ikke er begavet med verdens bedste gangarter i forvejen.

Springning plejer jo så at være hans stærke side… men altså… lidt ufokuseret og 2 bomme nede. Hmmm. 😏

Terrænbanen i CNC2* var rigtig fin med et par interessante tekniske udfordringer. Selvom Torino har gået niveauet en del gange efterhånden, er det altid spændende hvordan han takler ting, som han ikke har prøvet før. – – Her er en af dem – en høj hæk, 3 galopspring før et stort indspring i vand.

Banelængden var 2880 m. med 25 forskellige forhindringer og tempo 520 m/min, hvilket gav en fejlfri ridetid på 5 min 33 sek.

Afsted det gik, ud af startboksen, på en meget glad Torino.
Spring 2 er et bord i max bredde og højde rundt i et sving. Jeg kan se, at vi enten skal trække ind i buen og lave stort afsæt, eller ud i buen og putte et galopspring mere ind. Jeg vælger det første, men er ikke helt tydelig nok over for Torino, så han går et galopspring mere ind, som jo så er helt i bund på det brede bord. Men vi er begge to enige om, at vi skal over, og det kommer vi! – dog med en del overrotation, hvilket gør at hans forben ikke rigtigt var der til landingen. 😱

Heldigvis var han hurtig (og heldig!) til at genfinde balancen, så han galoperede videre.

Som rytter skal man der træffe en hurtig beslutning – at ride videre eller at trække sig.
Jeg valgte at ride videre, og mærke efter på næste forhindring om han selv ville løse opgaven og om følelsen var god, og det var den heldigvis.

Resten af banen var han virkelig god – inkl. den store hæk med 3 galopspring til vandet. De steder hvor han skulle springe stort var han helt med på opgaverne, og de steder hvor han skulle afvente og tage små galopspring, gjorde han det. Så trods en dårlig start syntes jeg, at han sluttede stærkt og sikkert.

Så efter sådan et stævne, hvor tingene ikke er gået som planlagt, er der selvfølgelig masser af lektier. Og det har jeg det okay med, sådan er det jo. Jeg er selvfølgelig meget glad for, at Torino tilsyneladende ikke fik hverken skrammer, hævelser eller andet, og så er jeg utrolig glad for hans måde at takle en kommunikationsfejl på, ved at fortsætte med hjerne, hjerte og mod. ❤️