E-vitamin – et uundværligt næringsstof til heste

19. maj 2021

E-vitamin er essentielt for hesten, fordi den ikke selv kan producere det i kroppen. E-vitamin er derfor nødt til at indgå i hestens daglige fodring.

Heste har et dagligt behov for E-vitamin svarende til 1-2 IE (International Enhed) pr. kg kropsvægt. Dette svarer til at en 500 kg hest skal bruge 500-1000 IE E-vitamin om dagen. Er hesten i let arbejde stiger behovet til 800-1600 IE om dagen og i hårdt arbejde stiger behovet yderligere til op mod 2000 IE om dagen.

Man er altså nødt til at supplere hestens indtag af E-vitamin via fodringen, så den får sit behov dækket. Om hesten får frisk græs eller grovfoder spiller en rolle for behovet. 6 timers foldtid på friskt grønt græs giver i snit hesten 500 IE om dagen. I hø og wrap er indholdet af E-vitamin væsentligt mindre, da indholdet falder drastisk efter høst.

Hestens alder og brug har også en betydning for hestens E-vitamin behov, samt der er en række andre faktorer, som kan påvirke behovet yderligere.

Heste med øget behov for E-vitamin:

  • Heste i vækst (føl, plage og ungheste)
  • Drægtige og lakterende hopper
  • Hopper som skal ifoles
  • Hingste som bruges til avl
  • Heste i hårdt arbejde/ konkurrenceheste
  • Heste som ikke har adgang til græs
  • Heste med PSSM (muskelsygdom)
  • Heste som tildeles en høj andel fedtsyrer i foderet
  • Heste med nedsat leverfunktion

 

Hvad gør E-vitamin

E-vitamin er en antioxidant, som vedligeholder cellemembraner og immunforsvar – det er særligt vigtigt for hestens muskelfunktion, nervesystem, kredsløb og reproduktionsevne.

Når hesten arbejder, sker der små skader på muskelfibrene, og der frigives affaldsstoffer. Disse affaldsstoffer kaldes for frie radikaler.

 

Frie radikaler

De molekyler, som kaldes for frie radikaler, er ustabile, derfor vil de gerne koble sig på et stof, som de ødelægger ved at oxidere det. På denne måde kan de frie radikaler forårsage celleforandringer og ubalancer i kroppen. Antioxidanter som E-vitamin hjælper kroppen med at fjerne de frie radikaler, så de ikke gør skade. E-vitamin hjælper desuden med reparation af de muskelfibre som beskadiges under træning.

Faktorer som øger dannelsen af frie radikaler i kroppen:

  • Forurenet luft
  • Stress
  • Infektioner/ sygdom
  • Skader

 

Mangel

Selvom hesten i teorien får dækket sit behov for E-vitamin, kan den stadig godt være i mangel. Dette kan skyldes for lavt indhold i græs eller grovfoder, hvis hesten har et øget behov, eller hvis kilden til E-vitamin i hestens krybbefoder ikke er af tilstrækkelig god kvalitet.

Det er også muligt, at hestens fordøjelse ikke fungerer optimalt, hvilket hindrer den i at optage den mængde næringsstoffer, den har behov for – selvom det er tilgængeligt i fordøjelseskanalen. Lider hesten af diarré, mavesår eller lignende, kan det være med til at nedsætte optaget af næringsstoffer markant.

Tegn på at hesten mangler E-vitamin kan være:

  • Manglende muskelsætning
  • Manglende energi under træning
  • Tidlige alders tegn
  • Muskelspændinger
  • Nedsat præstation

 

Overdosering

Det kan derfor lyde som om, at hesten blot skal doseres med et overflod af E-vitamin, men man skal være varsom med overdosering. Indtager hesten for store mængder E-vitamin i forhold til sit behov, kan det påvirke hestens optagelse af øvrige næringsstoffer negativt. Negative følgevirkninger ved overdosering med E-vitamin er påvist ved dosering med 10.000 IE pr. 550 kg hest.

Man bør ligeledes være varsom, hvis man benytter tilskud af E-vitamin, som er tilsat Selen. Selen kan være meget giftigt ved overdosering, og hesten har i snit kun behov for 1 mg selen om dagen.

 

Naturligt, organisk eller syntetisk

Modsat mange andre vitaminer, så er der stor forskel på naturligt og syntetisk fremstillet E-vitamin. Den naturlige form for E-vitamin optages hurtigt i kroppen, og kan opbevares i kroppens væv ca. dobbelt så længe som E-vitamin, der er syntetisk fremstillet.

Det naturlige E-vitamin er 36% mere optageligt for hesten end den syntetiske udgave.

Hvedekimsolie er den naturlige råvare med det højeste indhold af E-vitamin. Hvedekimsolien indeholder 1330 IE/kg mens friskt græs indeholder 45-400 IE/kg tørstof. Da hesten ikke spiser 1 kg hvedekimsolie (det ville for det første blive en dyr omgang for hesteejeren, og det ville heller ikke give mening i forhold til øvrigt næringsindhold), så kan det blive meget svært for heste med øget behov, at dække dem 100% ind, kun ved brug af naturligt E-vitamin.
Derfor kan man supplere med organisk E-vitamin, som har en langt bedre optagelighed i forhold til den syntetiske udgave.

Når du kigger på et tilskud med E-vitamin, kan du skelne de forskellige former for E-vitamin fra hinanden.
Den syntetiske udgave har et forhold, der hedder 1 mg til 1 IE, hvorimod du med organisk eller naturligt E-vitamin får flere internationale enheder pr. mg. Dette er vigtigt, når du sammenligner forskellige E-vitamin tilskud!

 

Vindruekerneekstrakt

Ekstrakt fra vindruekerner er et biprodukt fra vinproduktionen. Fordelen ved denne ekstrakt er, at den er meget rig på antioxidanter, som virker på samme måde som E-vitamin. Vindruekerneekstrakten indeholder
oligomert proanthocyanidin (OPC), der som antioxidant virker 20 gange mere effektivt end C-vitamin, og 50 gange mere effektivt end E-vitamin, når det kommer til at beskytte kroppens celler mod frie radikaler.
Det har derfor en god effekt, at tildele hesten tilskud med E-vitamin, hvor der også er tilsat vindruekerneekstrakt.

 

Tilskud

I Amequ sortimentet finder du produktet Amequ Elixir Vitamin E, som består af hvedekimsolie (højt naturligt indhold af E-vitamin), vindruekerneekstrakt og organisk E-vitamin. Ved tildeling af kun 10 ml om dagen af dette tilskud, får hesten 1000 IE E-vitamin tilført.

Du kan læse mere om E-vitamin til avlshopper og hingste i dette blogindlæg: E-vitamin til avlshingste & avlshopper

 

 

Kilder:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/B9781855734630500102

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4988453/

https://academic.oup.com/nutritionreviews/article/76/3/141/4781933

https://cvm.msu.edu/research/faculty-research/comparative-medical-genetics/valberg-laboratory/selecting-a-vitamin-e-supplement

Regina Brigelius-Flohe . Bioactivity of vitamin E. Nutrition Research Reviews(2006),19, 174–186.
https://www.cambridge.org/core/services/aop-cambridge-core/content/view/D6E1DC656A31C4920B2A339862D97BFE/S0954422407202938a.pdf/bioactivity-of-vitamin-e.pdf

https://academic.oup.com/nutritionreviews/article/76/3/141/4781933

https://www.vetmed.ucdavis.edu/labs/finno-laboratory/vitamin-e-horses

https://ker.com/equinews/is-your-horse-getting-enough-vitamin-e/

Vitamin E: An Essential Nutrient for Horses

 

 

Del denne artikel
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ditte Katrine Oksen
Ditte er uddannet jordbrugsteknolog med hestespeciale og har været en fast del af Amequ by Dangro’s foderrådgivning siden 2018. Hun har stor viden om hestefodring og om Amequ produkterne, som hun har brugt til hendes egne heste siden 2013. Ditte er aktiv rytter indenfor militarysporten og har redet internationale stævner på 3* niveau. Hun har også erfaring indenfor avl, da hun selv har avlet hendes kommende military stjerne.
Relaterede blogindlæg
Avl
E-vitamin til avlshingste & avlshopper Ditte Katrine Oksen| 19. maj 2021
Når man har avlshopper eller hingste, ligger fokus ofte på hestens fertilitet…
Læs mere
Tilskud
Hvilket ledtilskud skal du vælge? Ditte Katrine Oksen| 19. maj 2021
I sortimentet hos Amequ by Dangro findes der nu 3 forskellige tilskud,…
Læs mere
Vi er medlem af DAKOFO - Forum for hestefoder, som arbejder for bedre hestevelfærd i Danmark.