Hestens fordøjelse

Der bliver snakket om mange forskellige begreber indenfor fodring af heste. De fleste ved også at heste spiser græs, eller grovfoder som det også kaldes, og at denne er hestens vigtigste foder. Oftest skal hestens også have et tilskud i en eller anden form, men i en meget mindre mængde. For at forstå nogle af disse begreber, hvorfor fodringen hænger sådan sammen, og hvorfor grovfoder er vigtigt, er det godt at vide hvordan hestens fordøjelse hænger sammen og virker. Men også at huske på, at hesten fra naturens side designet til at spise græs og plantedele, og samtidig at gå langt omkring i sin fødesøgning.

Når man snakker om fordøjelsen hos hesten, siger man at det er en planteæder med stor blindetarm. Dette betyder at hestens er en planteæder, dvs. lever af planter, men at den samtidig har en stor blindtarm set i forhold til mennesker. Hvorfor den har det, kommer vi ind på senere. Men det første vi skal kigge på er munden.

Mund og spiserør

Det hele starter i hestens mund. Hestens fortænder er designet til at kunne nippe græsset af, hvorimod at kindtænderne med deres store tyggeflade, findeler foderet. Når hesten tygger, bevæger kæben sig i cirkelbevægelser. Hvis hesten har tandspidser eller –kroge, besværliggøre dette tyggebevægelserne, og det er derfor vigtigt at få tjekket hestens tænder. Hestens tænder vokser hele livet, men bliver naturligt slebet ned, når hesten tygger.

Samtidig med at hesten tygger dannes der spyt, som bliver blandet sammen med foderet. Spyttet er en klar, slimet, basisk væske, som også indeholder et enzym der starter nedbrydelsen af kulhydrater. En hest laver ca. 3 gange så mange tyggebevægelser ved 1 kg hø/wrap og danner op til 4 gange så meget spyt, som den gør hvis den spiser 1 kg korn/kornprodukt. Spyttet gør at foderet glider lettere igennem det smalle og lange spiserør. At spyttet er basisk, har en betydning for miljøet i mavesækken. Derfor er det vigtigt at hesten har noget tyggetid, så den kan slide sine tænder og danne en masse spyt.

Mavesækken

Hestens mavesæk er ikke særlig stor. Den fylder kun 10 % af hestens samlede fordøjelsessystem og rummer kun ca. 15 liter. Foderet bliver æltet rundt i mavesækken, og derved blandet med mavesaften. Mavesækken vil herefter blive tømt, hvilket sker ret hurtigt, så foderet opholder sig ikke ret længe i mavesækken. En hest på 500 kg kan derfor kun udnytte 2-2,5 kg foder pr. måltid. Hvis dette overskrides, vil det meste af foderet fortsætte direkte og ufordøjet igennem mavesækken.

Mavesækken er inddelt i to dele – den hvide og den røde. I den røde del er miljøet surt så bakterier dræbes, da der her konstant dannes mavesyre, også når hesten ikke spiser. Der produceres også enzymer som spalter proteiner og kulhydrater. Den røde del har et beskyttende slimlag, som ikke findes i den hvide del, men her er heller ingen mavesyre. Mavesyren kan dog komme op og ramme den hvide del, og give ætsninger. For at undgå dette, er det vigtigt at der kommer nok af det basiske spyt ned for at neutralisere mavesyren, og samtidig giver grovfoder også en mindre syreproduktion, hvor korn giver mere.

Tyndtarm

Lige inden tyndtarmen kommer tolvfingertarmen, som har forbindelse til bugspytkirtlen og leveren. Bugspytkirtlen producere bugspyt, indeholdende insulin, bikarbonat og fordøjelsesenzymer. Fordøjelsesenzymer spalter fedt, samt nedbryder sukker og stivelse. Insulin regulerer blodsukkeret. Bikarbonat giver foderet en lavere pH, som har betydning for miljøet i blindtarmen. Leveren producerer galle, renser blodet og er depot for protein, glukose A-, D-, E-, og K vitaminer.

Tyndtarmen er lang, og på ca. 20 meter hos en hest, så ca. 10 gange hestens længde. I tyndtarmen bliver der både produceret fordøjelsesenzymer, der nedbryder letfordøjelige kulhydrater, stivelse og protein, som også bliver optaget sammen med calcium og andre livsvigtige mineraler. Grundet de mange tarmtrevler, sker der en stor optagelse af næringsstoffer. Sukker og stivelse skal helst nedbrydes og optages i tyndtarmen, da de ellers kan forsage en forgæring, som ikke er ønskeligt i stortarmen.

Stortarmen

Blindtarmen er ca. 1 meter lang og kan rumme 25-35 liter, så er meget stor i forhold til menneskets fordøjelse. Den indeholder en masse mikroorganismer, som er små bakterier. Disse bakterier er nyttige, og skal være der. De er de eneste der kan nedbryde fordøjelig cellevæg, som der er rigtig meget af i græs og andet grovfoder.  Mikroorganismerne har det derfor bedst, hvis hesten får noget godt grovfoder. Godt grovfoder består af græs eller lucerne. Halm er fx ikke godt, da det indeholder meget af det træstof, som mikroorganismerne ikke kan nedbryde. Dette kan hesten derfor ikke udnytte, og den kan også ende med en forstoppelse.

Tyktarmen er ca. 10 meter lang, og rummer mere end dobbelt så meget som blindtarmen. Her findes der også mikroorganismer. De sidste mineraler bliver optaget i tyktarmen, og vand og galde bliver opsuget.

I endetarmen bliver den sidste væske opsuget, og det foder der ikke er blevet fordøjet kommer ud sammen med bakterier.