Avl #1 – Reproduktion hingst

25. mar 2021

Foråret er over os, dagene bliver længere og vejret lunere…

Det betyder også, at der så småt er gang i avlssæsonen 2021 og der skal tænkes på næste generation af føl.

Som hingsteholder er sæsonen for mit vedkommende skud i gang. Jeg har for første gang en hingst, der ikke skal bedække naturligt, men som køres på hingstestation og tappes på fantom. Det er en favre ny verden for mig, men super spændende og slet ikke så kompliceret, som jeg havde regnet med. Jeg vil skrive lidt om mine egne erfaringer og vil starte med ‘livet som hingsteholder’.

I min stald står Tornhøjs Konrad, som ejes af Kraghede Fjordheste og er udstationeret hos Stald Nordic i 2021.

Konrad er en 5 års fjordhingst, der sidste år opnåede endelig kåring og kunne tage fløjpladsen for 4 års hingste. Han er ud af en stærk stamme, hvor der både findes elitehingste og medaljehopper.

Konrad er en super velgående fjordhest, der til materialeprøven fik bl.a følgende udtalelse af dommer og berider Bjarne Nielsen; “En hingst med en rigtig god galop… en rigtig, rigtig god galop.

Konrad bruges primært til dressur, hvor han er startklar i LA. Han tager dog også et rigtig fint spring og mon ikke, at han også skal have sin stævnedebut som springhest i 2021.

For at lave føl, så skal der som bekendt både en hoppe og en hingst til…

Når man har en hingst, der skal levere sæd til inseminering af hopper, så kræver det at man kan samle sæden op, så den ikke ender direkte i en hoppe, som ved naturlig bedækning.

Inseminering er en fremgangsmåde der vinder større indpas i flere avlsforbud og det giver mulighed for, at flere hoppeejere kan benytte hingsten, uden at skulle transportere hoppen fra fx Nordjylland til Sjælland.

Der er både fordele og ulemper ved at benytte fersk/transport- eller frostsæd, hvor proceduren omkring frostsæd er noget mere kompliceret end brug af fersk/transportsæd.

Fordelene er at man spare på hingsten ift. at bedække mange hopper på en sæson. Hingsten er ikke så udsat for skader, hvis en hoppe vil sparke, og hingsten kan forsat have energi og overskud til at gå i sporten, samt der er nedsat risiko for bedækningsinfektioner.

Ulemperne kan være at det er lidt mere omstændigt, at fragte hingsten til hingstestation eller dyrehospital, hvis man ikke selv har faciliteter til at tappe og der dermed kan være en større økonomisk omkostning end ved naturlig bedækning.

Der er forskellige fremgangsmåder, når en hingst skal tappes eller lære at springe på et fantom.

Nogen bruger en “teaser-hoppe” som hingsten springer på og tappes så i en kunstig skede. Andre bruger et fantom – en slags buk, som hingsten lære at springe på og tappes herfra i en skede.

Konrad springer på fantom og bliver tappet

 

Ved at tappe hingsten, kan man lave sæd til flere hopper, i hvert spring på fantomet. Dvs. at man kan spare hingsten for rigtig mange bedækninger igennem en sæson, hvis hingsten har mange hopper. Ligesom man minimere risikoen for skader på både hoppe og hingst.

Når hingsten er tappet, så analyseres kvaliteten af sæden. Her kigger man efter antallet af leve/svømmedygtige sædceller (motalitet), volumen og koncentration. Herefter kan man beregne, hvor mange portioner man kan lave til inseminering. Der kan være fra 1-15 hopper (eller flere hvis man laver frostsæd) i et spring, alt efter kvaliteten.

Hvis man har en hingst der er voldsom at bedække med, så kan det absolut være en fordel at lade den tappe. De (fleste) lære relativet hurtigt hvad opgaven går ud på og der er ingen stress over en hoppe, der måske siger fra.

Jeg synes også det er en fordel, i og med at min egen hingst forsat skal gå i sporten og han har nemmere ved at adskille arbejde og fornøjelse 😉

Han får en speciel trense på hjemmefra inden han læsses og når vi når frem på hingstestationen, så kender han opgaven. Ingen stress, hvilket er super vigtigt for mig, da han sidste år havde noget bøvl med maven i bedækningssæsonen.

 

Nogle hingste fungerer bedst med at bedække naturligt.

Det foregår enten for hånd, hvor hingsten ledes til hoppen. Eller det kan foregå i stod, hvor hingsten går med en eller flere hopper og selv holder styr på, hvilken hoppe der er i brunst og er klar til bedækning.

Naturlig bedækning

 

Fodring af hingsten i bedækningssæsonen

Her i bedækningssæsonen fodrer jeg lidt mere intenst på hingsten, da han godt kan bruge lidt energi på at gøre sig til overfor de lækre damer, han går på fold ved siden af.

Han fodres med Performance Care, MetaVital+ og GrassO, samt rigelige mængder af godt wrap.

Og så får han desuden tilskud af GastriProtect, for at passe på hans mave, bl.a fordi det undestøtter hans mave i en periode hvor hans hormoner let kan gøre ham stresset.

Del denne artikel
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Maria Pejtersen
Maria ejer og driver Stald Nordic, som ligger i det Nordjyske. Her tilbyder hun tilridning, uddannelse og klargøring af ponyer og mindre heste. Hun avler desuden også fjordheste, og har derfor både avlshopper, føl og avlshingste. Maria konkurrerer både indenfor dressur, spring og military
Relaterede blogindlæg
Avl
E-vitamin til avlshingste & avlshopper Ditte Katrine Oksen| 25. marts 2021
Når man har avlshopper eller hingste, ligger fokus ofte på hestens fertilitet…
Læs mere
Avl
Omega-3 fedtsyrer gavner hoppe og føl Dangro Nordic| 25. marts 2021
Omega-3 menes at have positiv effekt på:
Læs mere
Maria Pejtersen - Stald Nordic
Avl #2 – Reproduktion hoppen Maria Pejtersen| 25. marts 2021
Forår er lig med runde hoppemaver og føltid. Men processen inden man…
Læs mere
Vi er medlem af DAKOFO - Forum for hestefoder, som arbejder for bedre hestevelfærd i Danmark.