Maria Pejtersen
Ambassadør for Amequ by Dangro siden 2019
Maria ejer og driver Stald Nordic, som ligger i det Nordjyske. Her tilbyder hun tilridning, uddannelse og klargøring af ponyer og mindre heste. Hun avler desuden også fjordheste, og har derfor både avlshopper, føl og avlshingsten Tornhøjs Konrad, som er ejet af Kraghede Fjordheste.
Maria startede i den lokale rideklub, da hun var 7 år gammel, og siden den gang har hestene bare holdt ved. Da hun blev konfirmeret, købte hun sin første fjordhest, ved navn Jesper Olsen, og kærligheden til de gule fjordheste stammer derfra.
Igennem årerne har Maria fået en masse erfaring igennem sit arbejde, som rytter og staldansvarlig på flere forskellige stutterier og i rideklubber. Hun har redet op til MA i spring og dressur, VM-kvalifikationer, stationsafprøvninger, materialeprøver osv., samt CNC100 i military på varmblodheste. Hun har også i en årrække avlet Dansk Sports Pony, men hun har altid sagt at når hun blev gammel, så skulle hun have fjordhest igen – hun mener derfor at nu må hun være ræ´ti gammel, når hun har et helt stutteri.
Som primære stævnehest har Maria sin fjordheste hoppe Pixie My, som er fra 2013. De to er et rigtig godt makkerpar i sporten, og har bl.a. startet CNC90 millitary, LA1 i dressur og 100 cm spring. My blev som 6 års samlet placeret som nr. 5 til Nordisk Mesterskab og som nr. 2 til DM i seniorspring, indenfor fjordhesteforbundet. Målet er lige nu EM 2022.