
Efter et mesterskab……
Med fokus de sidste mange måneder rettet frem mod EM, er det nu et veloverstået kapitel, og hvad laver man så ???
For det første har Arami haft 3 uger fri, hvor han har nydt livet uden stress eller krav, på folden sammen med hans bedste ven Luke. Det er vigtigt for ham at få stikket trukket helt ud og slippe for al pres både fysisk og mentalt, da rejser, stævnepladser, hård træning, krav og konkurrencer er hård kost.
Der er også justeret på Aramis foder, da han i denne periode jo ikke trænes så hårdt. Under hård/intensiv træning får han Omega-3 Performance, som er et foder til konkurrenceheste med fokus på udholdenhed, muskeludvikling og muskelrestitution. Under perioder som nu, hvor han trænes på lavere blus får han Omega-3 Active Care, som er til heste i moderat arbejde. Omega-3 Active Care er også tilsat hyben som kan være med til at styrke led og ledbrusk, så jeg synes det er fint at give i en periode som nu hvor batterierne lades op og Arami restituerer.
Det næste jeg kommer til, er at lave en plan for Arami frem mod VM i Tyron 2018. Heriblandt en masse små delmål, som både indeholder træning og stævner.
Men lige nu stilhed efter storm, restitution , nye planer og nye mål, og for Arami betyder det masser af hygge med verdens bedste Luke.




