Fantastisk EM i Göteborg 😊
Vi tog til EM i Göteborg med store forventninger. Vores forberedelser var 100% i orden og det blev også til guld i freestyle og sølv for hold.
Vi havde et helt fantastisk ridt den sidste dag og det hele gik bare op i en højere endhed og da guldmedaljen blev en realitet så var alle bare glade og rigtig stolte.
Jeg er så stolt af min hest, 19 år og bare så fantastisk at ride. Den giver sig virkeligt 100% når vi træder ind på arenaen og samtidig så lytter den til de små signaler jeg giver den hele vejen rundt inde på banen.
Det er helt fantastisk at tage til et stort mesterskab når man har sådan en hest med. Det giver en god mavefornemmelse når vi de første træningsdage på banerne, kan starte afslappet og løsgørende med træningen også på dagene med konkurrence, så kan vi under opvarmning bygge hesten op stille og roligt, men samtidig få hesten skærpet til sidst så den klar til at brilliere inde på banen.
Men der ligger selvfølgelig en masse timers træning bag dette mesterskab. Vi har trænet med landstræner, egen træner (min mand) og trænet med dressurdommere.
Jeg træner konditionstræning så min form også er iorden, da det er rigtig vigtigt at jeg som rytter er i så god form som hesten så jeg også har overskud under konkurrencerne.
Hestens form følte vi hjemmefra der var rigtig god. Som jeg skrev i mit indlæg fra august så blev der taget blodprøver af hesten flere gange i løbet af sommeren, som viste at hesten var i balance, dens tal var gode og for mig som rytter var den også klar på hver en opgave jeg gav den.
Det er fantastisk når jeg som rytter skal vælge et foder til min hest, at jeg kan få professionel rådgivning fra Amequ by Dangro´s dygtige foderkonsulenter og samtidig se på resultaterne fra min dyrlæge at hesten er dækket ind med de vigtige vitaminer og mineraler. Men det bedste ved foderet er at min hest elsker det. Det er en nydelse når man under et stort stævne, med lang transport, en sejltur fra Frederikshavn til Göteborg, ny stald og konkurrence har en hest der slikker krybben grundigt efter hvert måltid og virkelig er godt tilpas og energisk under hele stævnet ?
Menuen under stævnet stod på Lucerne TopMix Omega-3, Omega -3 Performance, Omega-3 Urtemash og selvfølgelig en masse hestebolsjer.
Hvis der var en guldmedalje til stævnets gladeste hest så tror jeg den gik til min hest.
Nu er vi godt hjemme igen. Stadig stolte ?
Hesten har haft lidt fri og nydt den smule sommer vi har haft.