
20 år og still going strong!
I marts måned var vi til 3 stjernet parastævne på Blue Hors. Det er første gang de på Blue Hors holder et parastævne og det gjorde de rigtig flot. Selvom det udenfor var koldt og blæsende så var det lunt og godt i deres opvarmede ridehaller.
Vi var afsted med vores dejlige hoppe CSK’s Que Faire som faktisk fyldte 20 år d. 30 marts Op til stævnet havde vi lavet tjek på blodprøver for at sikre os at hoppens værdier var rigtige og at den ikke var i underskud på vitaminer og mineraler og prøverne var rigtig gode så der var ikke behov for ekstra tilskud. Det er altid rigtig dejligt at få dyrlægen til at tjekke det ved hestene, da vi på den måde er 100% sikre på at det vi fodrer med giver hestene det de har behov for.
Når vi skal afsted til stævne pakker jeg foderet hjemmefra. Vi har flg. foder med: Omega-3 Performance, Lucerne Topmix og Omega-3 Urtemash
Vi skulle starte 3 dage nede på Blue Hors og selvom Que Faire er blevet 20 år var hun frisk og meget tilpas alle dage til stævnet. Det endte også med 3 sejre i overlegen stil så Dannebrog kom til tops
Selv da vi kom hjem fra stævnet og trænede dagen efter var hun stadig rigtig godt tilpas. Ikke stram efter stævnet, men nærmest vild og bare klar på at træne. Det er bare helt fantastisk at en hest på 20 år stadig er så frisk og glad for at arbejde både i den daglige træning men også til stævner. Det er for meget vigtigt at vi ved at hestenes foder bidrager til at holde dem tilpas og sunde selvom de er unge eller gamle
Nu ser vi frem til at foråret kommer og græsset bliver grønt og frodigt så hestene kan komme ud på de store folde.
Foto: 1, klar til vettjek på Blue Hors – 2, klar til præmieoverrækkelse – 3, ude på morgentur i de dejlige omgivelser på Blue Hors




