Fiberprodukter – Hvad skal du vælge?

07. nov 2019

Kort om fibre

Fibre i hestens kost består af tre hovedingredienser – cellulose, hemicellulose og lignin. Lignin kan hesten ikke fordøje, ej heller kan bakterierne i stortarmen. Det høje indhold af lignin i halm er årsagen til, at halm ikke kan bruges som fiberkilde til heste. Cellulose er den lettest fordøjelige af fiberkildernes kulhydrater. Jo ældre en plante er, jo højere vil stråets indhold af lignin være.

 

Bælgplante eller græs?

Lucerne og esparsette er bælgplanter, mens timothe og de høplandinger der er i vores produkter, består af græsplanter.

En af de største forskelle på lucerne og græs vil ofte være indholdet af protein. Bælgplanter har et lidt højere proteinindhold, hvilket især kan være gavnligt for konkurrenceheste, ungheste og avlsdyr. Derimod vil et lavere proteinindhold være at foretrække til nøjsomme heste, heste i vedligehold og ældre heste med nedsat nyrefunktion.

En anden forskel er at græs ofte vil have et lavere indhold af kalorier, men et højere indhold af fordøjelige fibre sammenlignet med lucerne. Dette bevirker at hesten kan få en større andel af sit behov for fordøjelige fibre, ved at indtage græs frem for lucerne, uden at indtage for mange kalorier.

Bælgplanterne lucerne og esparsette har nogle bladdele som let smuldrer under tørring. Det er dog i disse bladdele, og dermed i smuldet, at en stor del af de gavnlige næringsstoffer befinder sig. Nogle heste er ikke så glade for smuldet i lucerne, mens andre heste fravælger de stivere strå. Kræsne heste lader til ofte at foretrække Esparsette.
Græsprodukter har ikke den samme andel bladdele, og disse produkter indeholder derfor mindre smuld.

 

Hvorfor ikke bare give mere grovfoder?

Græsprodukterne har vundet større indpas på markedet og årsagerne hertil er mange:

  • Øget fiberindtag til hest som ikke spiser nok af sit grovfoder
  • Lettere at tygge for heste med tandproblemer, eller nedsat styrke i kæbemuskulatur
  • For optimering af fibertildelingen
  • Ved mangel på godt grovfoder
  • Øget tyggetid i krybben
  • Fyldstof i krybben til den nøjsomme hest, så den ikke føler sig snydt, og bliver frustreret mens andre heste fodres
  • Til at gemme tilskud, vitaminer og mineraler i
  • Let at opbevare og medbringe til f.eks. stævner
  • Ved begrænset grovfodertildeling på opstaldningssted
  • For at øge diversiteten i fibertildelingen

I tabellen nedenfor kan du se forskellen på de forskellige produkter i Amequ serien, som kan bruges som fiber supplement.

Tabellen kan lette overblikket over hvilket produkt/produkter der passer til den individuelle hest og ejer. Nogle hesteejere er glade for de produkter som skal blødes op, mens andre ikke har mulighed for dette, da det kan være en staldmester som skal fodre, og det bliver for besværligt. Det er meget individuelt.

Har du en hest som er meget nøjsom, har tendens til forfangenhed o.lign. så bør du gå efter de produkter med lavt sukker og energiindhold. Har du derimod en hest som mangler huld, eller energi, kan det være en fordel at vælge produkter som Topmix lucerne, eller Topmix Omega-3.

Har man analyse på sit grovfoder, som viser at det indeholder større mængder af protein end vanligt, kan det være en fordel at supplere med TimO3 eller Haydelight som er de varianter der har det laveste proteinindhold.

 

Piller eller strå

Når bakterierne i hestens stortarm skal nedbryde kulhydraterne fra fibre, er det underordnet om fibrene stammer fra en græspille eller græsstrå. Det er derfor muligt at give hesten sit behov for fordøjelige fibre gennem piller som for eksempel opblødes. Det er dog vigtigt at se på hvad pillerne består af. Navnet fiberpille dækker over et vidt spænd af foderprodukter og nogle indeholder mere sojaskrå og kornrester end de indeholder fibre. Vær derfor kritisk over for hvilke piller du vælger, og tjek indlægssedlen. Et produkt som hovedsageligt består af hø har en træstofprocent på sidst i 20erne ofte højere. Til sammenligning indeholder Metafiber 27,1% træstof og TimO3 34,6% træstof.

Pillerne har dog den klare ulempe at hesten ikke bruger ligeså lang tid på at spise sit grovfoder. Spytproduktionen ved lang tyggetid er vigtigt for hestens reduktion af mavesyre, og strå må derfor være at foretrække. Ved mangel på strå eller ved ældre heste med tandproblemer har de let tyggelige piller deres force. Det er her utroligt vigtigt at de opblødte piller udfodres i meget små portioner bredt ud på så mange måltider om dagen som det er muligt. Dette for hele tiden at holde mavesyren fra at lave sår i mavesækkens slimhinde.

Til tynde heste, for eksempel højtydende heste som har nedsat appetit for eksempel i forbindelse med stævner og transport er de opblødte piller et fantastisk supplement. Her får hesten både fibre af høj kvalitet og væske, selvom den ikke gider at stå og tygge hø for længe af gangen.

Nogle ældre heste kan have problemer med tænder, eller manglende muskelstyrke i kæberne. Dette gør at de ikke spiser så meget grovfoder som da de var yngre. I disse tilfælde kan det være en god idé at supplere hestens grovfoder med en fiberkilde som ikke skal tygges så grundigt som lange strå fra hø eller wrap. Her kan man med fordel tildele opblødt Metafiber efter behov.

 

 

Kilder:

Clair Thunes, Do hay pellets alone provide enough fiber https://thehorse.com/161177/do-hay-pellets-alone-provide-horses-enough-fiber/

Liz Neumann, Best Hay to feed your horse https://www.sweetwaternutrition.com/best-hay-feed-horse/

Del denne artikel
Relaterede produkter
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ditte Katrine Oksen
Ditte er uddannet jordbrugsteknolog med hestespeciale og har været en fast del af Amequ by Dangro’s foderrådgivning siden 2018. Hun har stor viden om hestefodring og om Amequ produkterne, som hun har brugt til hendes egne heste siden 2013. Ditte er aktiv rytter indenfor militarysporten og har redet internationale stævner på 3* niveau. Hun har også erfaring indenfor avl, da hun selv har avlet hendes kommende military stjerne.
Relaterede blogindlæg
Fagligt
Hvorfor er fibre så vigtige og hvad sker der, hvis din hest ikke får nok? Sandra Kaiser| 07. november 2019
Hvad er fibre? Fibre er dannet af flere forskellige kulhydrater. De mest…
Læs mere
Fiberprodukter
Græs i pose og sæk Ditte Katrine Oksen| 07. november 2019
Endelig kom den længe ventede nyhed TimO3 fra Amequ på hylderne. Den…
Læs mere
Fibre
Esparsette Ditte Katrine Oksen| 07. november 2019
De sidste par år har der været en øget fokus på fibrene…
Læs mere
Vi er medlem af DAKOFO - Forum for hestefoder, som arbejder for bedre hestevelfærd i Danmark.