Fodring af den kræsne hest

Nogle hesteejere er beriget med heste der bare spiser hvad end der bliver smidt i krybben. Andre derimod har heste der kigger mistroisk på krybbens indhold bare man laver den mindste smule om.

Men hvad gør man, når nu man har fundet lige det foder, som er det bedste for ens hest, og så vil kræet bare ikke spise det?

Sukker og stivelse smager godt

Heste er på sin vis lidt lige som mennesker. De kan rigtigt godt lide de ting som ikke altid er de sundeste. Det kan for eksempel være sukker, stivelse i form af korn og lignende. I rigtig mange af de nyere produkter er der skruet mest muligt i bund for indholdet af sukker og stivelse. Grunden hertil har været den nyeste forskning på området, samt kundernes efterspørgsel. Udbredelsen af sygdomme som forfangenhed, EMS og cushings har endvidere gjort behovet større for foder med lavere indhold af sukker og stivelse. Sidst er der også det faktum at man i dag ved at heste som arbejder, får langt mere udholdende energi fra kilder som fedt og fibre.

Når vi så skruer ned for sukker og stivelse i foderet, og i stedet skruer op for sunde ting som urter, tang mm. Så hænder det at hesten ter sig som en 5 årig, der ikke vil spise sine grøntsager, men i stedet gerne vil have pandekager til aftensmad.

Det er logisk, at hvis hesten er vandt til en slags kost, så kan det være svært at vænne den til en anden.

Langsom tilvænning

Lige som mennesker, kan de fleste heste dog lære at kunne lide nye ting. Langsom tilvænning er nøjleordet. Dette gælder ikke bare foder, men også tilskud. Rigtigt mange kunder køber for eksempel en spand Amequ Balancer, eller Amequ Tang, hvorefter de giver hesten fuld dosis med det samme. Det er klart, de har jo købt produktet fordi der var et behov, så nu skal det bare virke. Men hvis hesten så bliver så smagsmæssigt overrasket at den nægter at spise foderet, så har det bare slet ingen effekt.

Sundt “smulder”

Der er også rigtigt mange heste som ikke vil spise smuldet i bunden af krybben. Her tror jeg altså ikke så meget det er fordi at det er smuld at hesten ikke vil spise det, derimod fordi at det netop er i smuldet at alle de sundeste, men måske ikke så velsmagende ingredienser havner. Man kunne vælge at binde smuldet op på for eksempel stivelse, eller komme mere melasse i foderet for at der ikke er smuld, men så går ideen med det lave sukker og stivelses indhold lige ud af vinduet. Du kan læse mere om hvad “smulderet” i Amequ foder består af i dette blogindlæg.

Min anbefaling er derfor, at man gør sig selv, sin hest, og sin pengepung den tjeneste, og introducere alt nyt foder eller tilskud, meget gradvist. Hellere for langsomt end for hurtigt. Jeg har selv prøvet at måtte starte forfra med et tilskud, hvor jeg virkelig måtte ned i små gram, indtil hesten havde tilvænnet sig smagen.

Er heste kræsne?

Jeg tror ikke så meget man skal se hesten som kræsen, men ofte mere som skeptisk. Hesten har ikke altid lyst til at spise noget den ikke er vant til, og det er helt naturlig adfærd. Det kan du evt. læse mere om i dette blogindlæg, der handler om hestens smagssans.

Jeg har selv to utroligt ”kræsne” hopper. Hvis jeg køber en ny slags godbidder til dem, er det ikke sikkert at de falder i god jord. For år tilbage ville ingen af dem røre smuldet i krybben, og tilskud kunne sorteres fra med stor præcision. I dag er krybberne altid slikket rene, på trods af at jeg godt kan finde på at bruge tilskud, i meget koncentreret og ren form.

Problemet med smuld løste jeg ved at blande opblødte roepiller i foderet. De ville ikke spise roepillerne rent, ej heller foderet, men blandet sammen gik det fint. I dag spiser de roepiller rent og foder for sig.

Et lille tip, til hvis man for eksempel har et tilskud, som hesten ikke vil spise, det kan være medicin eller lign. Her har jeg haft stor succes med at blande produktet i en spand med opblødt Amequ Omega-3 Urtemash. Denne mash har jeg til dato endnu ikke mødt en hest der ikke var begejstret for. Dette kræver selvfølgelig at tilskuddet eller medicinen må udfodres sammen med væske.

Lige som i træningen af hestene, kan vi gennem tålmodighed lære dem de mest utrolige ting, og mine heste har også altid lært at spise deres foder, selvom de umiddelbart ikke var begejstrede til at starte med.