Fodring af seniorhesten

Seniorheste er lige så forskellige som yngre heste, og har forskellige behov, alt efter race, arbejdsbyrde, stofskifte, miljø, temperament osv.

Der er dog visse ting der ofte går igen, og som man bør være opmærksom på når man fodrer på en seniorhest.

Hvad er en seniorhest?

Nogle heste er ”gamle” og slidte når de er 12 år, mens andre holder sig unge og friske selv efter de har rundet de 20 år. Typisk vil alderdomstegnende vise sig ved manglende evne til at holde huld og muskler. Seniorhesten vil ofte også sætte længere vinterpels, da den får sværere ved at varmeregulere.

Seniorhesten i arbejde

Mange ældre heste kan sagtens fungere som rideheste, selvom de er godt oppe i årene. Godt hestemanagement, fodring, træning og dyrlægebehandling ved behov kan resultere i at hesten holder sig frisk og arbejdsdygtig i mange år.

Noget man skal være lidt ekstra opmærksom på, ved de ældre heste i arbejde, er deres bevægeapparat. Når hestens led, sener og bindevæv har været brugt i mange år, kan de/det godt blive slidt, og det er ofte dette slid, der i den sidste ende sætter en stopper for mange hestes tilværelse som ridehest. Det kan derfor være en rigtigt god idé at supplere seniorhesten med fodertilskud, der tilgodeser led, sener og bindevæv, også inden hesten begynder at vise tegn på nedsat mobilitet. Dette gør sig også gældende for pensionisten, som nyder tilværelsen på folden dagen lang. Disse heste kan også få optimeret deres livsglæde og velvære, hvis der i tide tilgodeses behov for eventuelle tilskud i forbindelse med nedsat mobilitet.

Udfordringer

Er man så heldig at ens hest har nået en høj alder, er der en række udfordringer man kan løbe ind i som hesteejer. Her er det en god idé at være på forkant, og være opmærksom på forandringer i hestens væremåde og huld.

Tænder

Seniorhesten har helet livet slidt på sine tænder. Derfor er tandproblemer hos ældre heste ofte en af de større udfordringer. Her er ikke kun tale om at hesten med alderen kan risikere at tabe nogle tænder (eller det er nødvendigt at fjerne nogle hvis de er i for dårlig stand), men også nedslidning af selve tændernes tyggeflade. Nogle seniorheste har tænder der er slidt helt ned til tandrødderne. Det vil i disse tilfælde ofte være nødvendigt med tandeftersyn to gange årligt, så de tilbageværende tænder og tandrødder vedligeholdes bedst muligt, plus at man hurtigere kan opdage komplikationer, end hvis hesten kun efterses i munden en gang årligt.

Ubehag i munden på grund af dårlige tænder, eller mangel på tænder kan resultere i at hesten indtager mindre grovfoder, og den vil dermed tabe sig. Nedsat styrke i kæbemuskulaturen kan have samme effekt. Man bør derfor ikke gå efter de længste og groveste strå, når der skal indkøbes grovfoder til den ældre hest.

Stråene skal helst være bløde og let fordøjelige. Ofte er det nødvendigt at supplere grovfoderet med snittede græsprodukter, opblødte roefibre eller græspiller. Disse fiberprodukter kan hjælpe hesten til at indtage flere fordøjelige fibre, så den lettere kan holde huld og fordøjelsen forbliver stabil.

Nedsat tyggeevne kan give forøget risiko for spiserørsforstoppelse, da større partikler sluges og der ikke dannes lige så meget spyt. Spytdannelsen hjælper både til at starte nedbrydelsen af visse næringsstoffer i foderet, det bløder foderet op og gør det vådt, så det lettere kan passere gennem spiserøret og ned i mavesækken. Nedsat tyggeevne kan dermed også nedsætte hestens optag af næringsstoffer, som vil blive gennemgået længere nede i dette indlæg.

Huld

Nogle seniorheste har ingen problemer med at holde huld, selv når de er over 25 år gamle. Til disse heste bør man være opmærksom på at langt det meste seniorfoder man kan købe, er lavet til heste der i deres senere leveår, kan have nedsat foderudnyttelse, og dermed have svært ved at holde huld.

Den overvægtige seniorhest kan dog godt have mange af de samme behov som de magre seniorheste, bare ikke helt det samme kaloriebehov. Her bør man kontakte sin foderkonsulent, for at få sammensat en foderplan der dækker hestens behov, uden at hesten tildeles for mange kalorier.

Nedsat optag af næringsstoffer

Seniorhesten kan få sværere ved at optage visse næringsstoffer fra fordøjelseskanalen. Dette er der en række årsager til, som stiller ekstra krav til fodringen af den ældre hest.

Tarmslimhinden

Gennem hele livet udsættes hesten for indvoldsparasitter (orm) som løbende laver små skader i hestens tarmvæg. Når hesten når en høj alder, vil den have en del arvæv i tarmslimhinden som kan nedsætte dens muligheder for at optage næringsstoffer.

Med alderen vil tarmslimhinden også blive mindre effektiv til at overføre næringsstoffer fra fordøjelseskanalen, og over til blodbanerne, som kan transportere molekylerne ud til hele kroppens celler. Forsøg har påvist at især overførslen af protein (aminosyrer), fosfor og vitaminer kan være nedsat hos den ældre hest.

Protein

Et af de typiske tegn på alderdom, er som tidligere nævnt svindende muskelmasse. Dette ses ofte tydeligt på hestens overlinje, hvor mange ældre heste fremstår mere svajryggede. Kan hesten ikke optage nok protein fra det foder den tildeles, enten fordi det ikke indeholder nok, eller fordi den med alderen har sværere ved at optage det, vil den i mangel begynde at tære på sine muskler. Den nedsatte optagelse af protein bevirker at seniorhestens proteinbehov gennem fodringen stiger. Nedsat funktion af seniorhestens nyrer gør dog at overfodring med protein på ingen måde er gavnligt. Dette er altså lidt af en balancegang, hvor det er særligt vigtigt at være opmærksom på at tildele proteiner af en høj og let optagelig kvalitet. Her skal man naturligvis ikke kun kigge på proteinindholdet i krybbefoderet, men også på hestens grovfoder.

Stivelse

Produktionen af de enzymer som nedbryder stivelse, kan også være nedsat hos den ældre heste. Dette kan forårsage at ufordøjet stivelse kommer videre ud i hestens stortarm. Når mikroorganismerne i stortarmen begynder at nedbryde stivelsen, ændrer det pH-værdien i stortarmen negativt, hvilket forringer mikroorganismernes levevilkår. Dette gør at hesten let kan få fordøjelsesproblemer som diarré og kolik, men også forfangenhed bliver en forøget risiko.

Foderets udformning

Som nævnt tidligere kan hestens tænder og styrke i kæbemuskulatur forringe dens evne til at tygge sit foder. Dette har også en indvirkning på hestens optagelse af næringsstoffer, da større foderpartikler er sværere at nedbryde for enzymer og mikroorganismer i fordøjelseskanalen. Den ældre hest kan derfor have glæde af grovfoder og krybbefoder som er meget fint i strukturen, uden for store partikler imellem.

Hierarki

En ældre hest, har ikke altid den samme energi som tidligere. Hvis den samtidigt er mindre mobil pga. slid i led og kroppen generelt, kan den pludselig blive et let offer for yngre heste, som vil dominere den. Dette kan resultere i at den ældre hest kommer til at ligge lavt i hierarki, og den vil måske komme bagerst i køen ved grovfoder og vand. Sørg altid for at seniorhesten (og heste generelt) går i en flok hvor de trives socialt, og ikke risikere at blive holdt væk fra skyggepladser/læhegn, mad og vand.

Varmeregulering

Der er tre faktorer som kan hindre den ældre hest i at opnå en optimal varmeregulering:

• Hvis den ældre hest taber sig og får et mindre isolerende fedtlag, kan den få sværere ved at holde varmen.
• Den ældre hest kan også have ændringer i sin produktion af hormoner, som er med til at styre dens varmeregulering.
• Ved nedsat indtag af fordøjelige fibre (fx ved tyggeproblemer) sker der ikke så stor en indre varmeproduktion i hestens stortarm, når fibrene nedbrydes af mikroorganismer.

Den nedsatte evne til varmeregulering, ses ved længere vinterpels end da hesten var yngre. Har den ældre hest svært ved at holde huld i vintermånederne, er det vigtigt at den ikke skal bruge for meget af sin energi, på at kunne holde varmen. Sørg for at den har godt med grovfoder på folden, mulighed for at gå i læ for regn og vind. I nogle tilfælde kan det være en god idé at give hesten et dækken på for at hjælpe den til at holde varmen.

Om sommeren bør man også være opmærksom på dette, da nedsat varmeregulering kan bevirke at den ældre hest kan have et højere behov, for at kunne komme i skygge for solen på varme dage.

Sygdom

Den ældre hest kan have en række udfordringer med helbredet. Det er altid vigtigt at gå efter at hesten fremstår i en sund og god foderstand, hvor den hverken er for tynd eller tyk.

Hvis hesten har udviklet gigt eller andre lidelser i bevægeapparatet, stofskiftesygdomme som EMS, PPID og forfangenhed – er det særligt vigtigt at hesten ikke er overvægtig. De ekstra kg på sidebenene vil belaste hestens krop unødigt, og fedtdepoterne kan have en negativ effekt på hestens insulinmetabolisme.

Den ældre hest kan have nedsat funktion af lever og nyrer. Tegn herpå kan være at hesten tisser oftere, manglende appetit og sløvhed.

Har man mistanke om at hesten lider af nedsat lever eller nyrefunktion, bør man kontakte dyrlægen som kan stille en korrekt diagnose, og hjælpe med en strategi for hestens videre management. Der bør også især tages hensyn til dette i hestens foderplan, da det stiller særlige krav til især fedt og proteinindholdet.

Krybbefoder

De ovennævnte udfordringer der kan opstå hos en seniorhest, stiller høje krav til det foder hesten tildeles.

Anæmi kan afhjælpes ved tildeling af ekstra b-vitamin. Ældre heste med kroniske infektioner og lavt immunforsvar kan have gavn af øget indtag af c-vitamin. Både c- og b-vitamin er blandt de næringsstoffer der hos ældre heste har vist sig svære at optage.

Alt indhold af korn i seniorfoder bør være behandlet, så fordøjeligheden og næringsoptaget optimeres.

Tildeling af gær kan hjælpe seniorhesten til en bedre optagelse af fosfor, som kan være nedsat.

Smagbarheden skal være i top, da mange heste bliver mere kræsne med alderen, ofte på grund af underliggende sygdomme, tyggeproblemer mm.

På grund af det nedsatte optag af næringsstoffer, bør tildelingen af vitaminer og mineraler ligge i den høje ende, dog aldrig over de maksimale optimalværdier.

Foderet bør fordeles i så mange små måltider henover døgnet som det er muligt, særligt hvis hesten har problemer med at holde huld.

Konklusion

• Få kontrolleret seniorhestens hestens tænder af en fagperson to gange årligt.
• Vælg krybbefoder og grovfoder med mindre partikelstørrelse.
• Udfoder gerne krybbefoder som mash ved nedsat tyggefunktion.
• Suppler hestens grovfoder med snittet græs, opblødte roe- eller græspiller ved manglende huld.
• Benyt foder med meget let optagelige næringsstoffer.
• Forebyg nedslidning af led, sener og bindevæv, suppler eventuelt med tilskud.
• Sørg for at den ældre hest ikke overdomineres i flokken.

Kilder:

Dr. Kathleen Crandell, Taking Care of the Senior Horse, November 2000

Sarah L. Ralston Ph.D., Management of Old Horses, August 1993