Føl i stalden og DM i kikkerten
Så kom det første føl i år. Vi skal kun have 2 føl, men et rigtig spændte da det er på 2 rigtig gode hopper og med spændende hingste. Det første føl vi venter er på vores fantastiske hoppe Thy’s Fiona. Det er en datter på OL hesten Lavi. Fiona er ifolet ved Janerio Platinum. Fiona fik et dejligt hingste føl her den anden morgen. Han er langbenet og har et dejligt udtryk.
Jamaica skal han hedde 🙂 Så har vi en ung hoppe som venter sit første føl i slutningen af Juni. Det er Zavannah som venter føl efter Da’vie. Spændende.
Når hopperne kommer fra løsdriften og ind i stalden med deres føl bruger vi Omega-3 Struktur 100 og Omega-3 UrteMash til dem. De er hermed dækken ind med vitaminer og mineraler og UrteMashen er rigtig god til deres mave som er meget vigtig også når de går med føl. Hvis hoppen har en “stresset” mave kan det påvirke mælken både i mængde men også hvor stærkt mælken er. Hvis det sker kan føllet få diarré og blive utilpas, så det vil vi helst undgå.
Men vi har også travlt med at træne. For nu er Leeds helt klar igen. Han har også været rigtig frisk når han kun skulle trækkes inde i ridehallen, så han syntes det er dejlig at være ridehest igen. Så vi træner hver dag. Enkelte dage kun med en lang skridttur og andre dage med meget galop og løsgørende øvelser. Vi rider også lidt sidebevægelser i både trav og galop.
Nu må vi se hvordan det går her i starten af juni, hvor vi skal til DM i Uggerhalne. Jeg syntes godt vi kunne have brugt 1 måned mere. Men det flytter nok ikke DM for vores skyld 🙂
Vi tænker også mere på DM som træning for Leeds da han ikke har været til så mange store stævner, endnu. Men nu hvor vi er mere igang med ham har vi også ændret lidt på hans foder sammensætning. Han er jo en stor hest, 175 cm i stang, så han får både Struktur 100 og Performance 3 gange om dagen. Så efter vi har redet får han LinOcrunch og Lucerne Top Mix og så får han selvfølgelig UrteMash hver aften.
Han spiser sit foder med stor appetit og han syntes det er ren luksus når der er lidt godt i krybben efter træning 🙂
Så vi er meget spændte på hvordan det går til DM med Leeds og så ser vi frem til at gå det sidste føl så de to føl kan lege sammen hele sommeren.