Fravænning af føl

Jeg har jo i år lavet mit allerførste føl, og med efterårets komme, er der snart ikke længe til at han skal vænnes fra sin mor.

Som førstegangsavler er jeg ingen ekspert når det kommer til føl, og min erfaring med fravænning stammer fra da jeg efter gymnasiet arbejde på et stutteri med DV heste. På dette stutteri benyttede man gradvis fravænning, hvor føllene i en kortere periode gik på fold med deres mødre om dagen, og så stod de i boks to og to føl sammen om natten, i samme stald som hopperne. Når føllene så ikke skulle på fold med hopperne mere, kom de i en løsdriftsboks i et andet staldafsnit. Dette syntes jeg fungerede rigtigt fint.

I forbindelse med at jeg nu selv skal til at fravænne har jeg dog gjort mig nogle yderligere overvejelser. Jeg har jo ikke flere føl som min kan gå sammen med. Til gengæld har jeg en 11-årig vallak som er førtidspensionist, og han har tidligere gået sammen med føl, hvilket han heldigvis er genial til. Han har gået sammen med mit hingsteføl Kevin noget tid, og han er bare super god til at opdrage, men også at vise vejen. Der er ingen tvivl om at Kevin elsker sin store legeonkel.

Min plan er at Kevin skal fravænnes når han er ca. 6 måneder gammel. Jeg vil gøre det ved at lade ham gå med sin mor om dagen på folden, og så flytter hans mor ind i naboboksen om natten. Det bliver selvfølgeligt stressende for både hoppe og føl, men jeg tænker at hoppen bliver mindre stresset af at flytte boks end føllet gør.

Stressniveau

Stressfaktoren er jo den store problematik når man skal fravænne føl. Når føllet bliver stresset mister det ofte appetitten, og føllets vækst kan mindskes med over 50% i fravænningsperioden. Når føllet så får appetitten tilbage kan det betyde en for hurtig efterfølgende vækst, hvilket kan give problemer med vækstforstyrrelser. Undersøgelser har også vist stor sammenhæng mellem udvikling af mavesår hos føl og deres fravænning. Stress i sig selv giver også en øget produktion af mavesyre, som så igen forøger risikoen for udviklingen af mavesår. Det må derfor være at foretrække at fravænningen foregår så stressfrit som muligt.

Når føllet bliver stresset stiger dets produktion af hormonet Cortisol. Dette er godt for vilde heste i naturen da det øger hestens evne til at reagere hurtigt i farlige situationer og flygte. En længerevarende stigning af Cortisol indholdet i blodet kan dog nedsætte føllets immunforsvar. Immunforsvaret kan også blive nedsat af at føllet vil sove mindre når det er stresset.

Fodring

Man kan gøre en del forarbejde forud for fravænningen, for at hjælpe føllet til en lettere fravænning. Føllet bør senest en måned forinden være tilvænnet krybbefoder og stråfoder. Det er ekstra belastende hvis den samtidigt med fravænning også skal gennemgå en alt for stor foderændring, da den jo oftest inden kun lever af græs og mælk fra hoppen. Som tommelfingerregel bør føllets krybbefoder ikke ændres den sidste måned inden fravænning.

Føl og plage bør generelt tildeles grovfoder fra 1. slet i høj kvalitet. Det skal være let fordøjeligt og af høj hygiejnisk kvalitet.

Hvad angår krybbefoder bør man undgå foder med højt indhold af stivelse og foder i piller. Ved den forøgede risiko for mavesår er det bedre med strukturrigt krybbefoder som hesten tygger mere på, da spyttet er med til at neutralisere masesyre. En undersøgelse lavet ved universitetet i Illinois er tidligere kommet frem til at føl fodret med piller og korn har 30 % større risiko for at udvikle mavesår end føl der fodres med græs og strukturfoder. Ved at fodre med et følfoder der indeholder struktur sammen med en mindre mængde stivelse, kan føllets bedre vænne sig til omsætningen af kulhydrater.

For at undgå vækstforstyrrelser bør man undgå foder med alt for højt indhold af stivelse og protein, da det kan bevirke at føllet simpelthen vokser for hurtigt. Derimod bør man for at sikre en sund og holdbar vækst sikre sig at sammensætningen af vitaminer og mineraler er afstemt.

Management og minimering af stress

Selve håndteringen af føllet bør også være på plads inden fravænningen. At det kan stå bundet, blive trukket med og få løftet hove. Få overstået ormebehandling, vaccination og smedebesøg inden fravænningen, således at dette ikke bliver en ekstra stressfaktor.

Føllet bør også være socialiseret med andre heste inden det tages fra sin mor. Jeg vælger at lade min store vallak gå sammen med hoppe og føl, på den mark føllet skal bruge vinteren over. Her går de sammen den sidste måned, og så er det bare hoppen som fjernes, og føllet bliver så i sine vante omgivelser, sammen med den vallak han kender.

En undersøgelse hvor man målte cortisol niveauet hos føl under fravænning (og dermed deres stressniveau), viste at føl som blev sat sammen med andre føl, var mere stressede, end føl som gik sammen med en ældre hest. Her skal det ikke forstås at føl ikke har godt af selskab af jævnaldrende. Det har de uden tvivl, men undersøgelsen kunne tyde på at føllene kan stresse hinanden mere under fravænningen, hvorimod en ældre makker kan være med til at skabe ro og tryghed.

>>Læs mere om fodring af føl her<<

Kilder:

Gastric ulcers and weanlings: Effect of diet type, af Erica Larson

Research based weaning tips to reduce stress, af Christa Lesté Lasserre

Weaning foals, af Heather Smith Thomas

Studie: Nanny horses reduce stress for weaning foals, af Christa Lesté Lasserre