
Har din hest skiftet farve i solen? Måske mangler den kobber…
Kobber er et vigtigt spormineral, der spiller en afgørende rolle i mange processer i hestens krop. For eksempel er der kobberafhængige enzymer involveret i syntesen og vedligeholdelsen af elastisk bindevæv. Kobber er også nødvendig til mobilisering af lagret jern i kroppen.
Hestens pelsfarve bestemmes af tilstedeværelsen og andelen af melaninpigmenter. Det enzym, der er ansvarlig for melaninproduktion, afhænger af kobber. Dette enzym, som er afledt af aminosyren tyrosin, resulterer i brune og sorte pigmenter. Mange pelsfarver har et niveau af brunt og sort i dem, herunder dun, rød, brun og sort. Sidstnævnte to farver påvirkes også af zink.
Depigmentering og nedsat keratinisering af pelsen indikerer lav kobber- eller zinkstatus. Når kobberstatus er lav, vil brune heste typisk have en gul nuance, og sorte heste vil se mere brune ud og have rustfarvede ender i man og hale.
Når hesten har et højt pigmentniveau, er dens pels mere modstandsdygtig overfor skader fra solens ultraviolette stråler. Så hvis hesten skifter farve er det pga beskadigelse af pigmentet = lavt pigmentniveau = lav kobber status (eller lav zink status).
Hø, wrap og græs er ofte lavt på kobber, så det er nødvendigt at supplere hesten med rette mængder. Desværre er det ikke så simpelt som at sikre, at det minimale daglige krav er opfyldt, da der også kan opstå sekundære mangler. Dette sker, fordi andre mineraler kan hæmme optagelsen af kobber. Zink og jern er det man kalder antagonister til kobber, fordi de kan forhindre optimal absorption hvis de overdoseres. Så selv når der findes tilstrækkelige mængder kobber i hestens foder, kan disse antagonistmineraler forårsage sekundære mangler. Derfor er det heller ikke altid bare løsningen at give mere kobber hvis hesten mangler.
Et af de problemer vi ofte ser, er et højt indhold af jern i hestens foder og nogle gange også i hestens vandkilder. Hvorfor det er et problem, og hvordan det løses kan du læse mere om her: ”Får din hest for meget jern?”.




