Hestens pelsskifte

25. jan 2019

At hesten skifter pels to gange om året, går næppe ubemærket forbi nogen af os. Først kommer den lange vinterpels til efteråret, og så smider hesten det hele igen til foråret. Men at pelsen kan fortælle os meget mere om bl.a. hestens sundhedstilstand ved de færreste.

 

Sundhedstilstand

En sund hest vil have en flot, blød, blank pels, lidt afhængig af årstid og pelspleje. Om vinteren vil pelsen blive længere og oftest mere bamset. Den vil i første omgang også se lidt mere mat ud, men mærker man efter og ser nærmere, skal den gerne stadig være blød, stærk og må ikke få et gråligt, afbleget skær.

Er pelsen mat, strid og har hesten svært ved pelsskifte, kan det tyde på at hesten er syg eller mangler noget i fodringen.

Pelsen er en sladrehank, når det kommer til hormonelle forstyrrelser, sygdom eller mangel på bestemte næringsstoffer, specielt mineraler og vitaminer. Stiller hesten pelsen op vil den automatisk se mere mat og sjusket ud. Hesten gør dette, når den fryser for at fange luften i pelsen. Det behøver ikke betyde noget, men ser man det over en længere periode, kan det tyde på, at hesten har svært ved at holde varmen og være et tegn på sygdom.

Hos heste med følsomt stofskifte ser man ofte, at de får en lang, strid pels, som de ikke kan skifte. Det hænger sammen med hormonforstyrrelser i kroppen, hvor forhøjet cortisol fører til en lang, krøllet pels.

Når det kommer til vitaminer og mineraler, må vi aldrig se bort fra det tætte sammenspil og fine balance af disse. Vi kan altså generelt set ikke bare fodre ekstra meget af ét slags vitamin eller mineral, da det som oftest ikke kan optages. Vi ved dog, at indholdet af zink, selen og kobber er ret lavt i de danske jordbundsforhold og derigennem også i foderet, hvilket skal suppleres op igennem tilskud for at nå en afbalanceret kost. Husk balancen af mineraler og vitaminer skal findes i hestens krop og ikke alene i tilskudsfoderet. Et afbalanceret tilskudsfoder kan dog være en god guideline for, om hestens mineral og vitamin optag er i balance.

Det kan i nogle tilfælde også være relevant at supplere op med bestemte mineraler og vitaminer når; hesten sveder meget, har været skadet, er ældre og har svært ved at optage visse stoffer, men også i pelsskifteperioden.

 

Pelsskifte

Pelsskiftet sker over to perioder. Til efteråret sætter hesten vinterpels, det vil sige, den får en tæt, tyk pels, men faktisk ikke smider sommerpelsen udover det regulære pelsskifte. Til foråret skifter den hele sin pels. Det vil sige, den mister alle sine hår, og får en helt ny sommerpels. Denne proces kræver mere af vores heste, end vi måske går og tror. Allerede i starten af det nye år, langt inden vi opdager det, forbereder kroppen sig på pelsskiftet. Det bestemmes hormonelt og påvirkes primært af sollyset og de længere dage.

Hestene vil i den periode tage ekstra af deres Zink reservater i kroppen, men også slimhinderne vil være påvirket og derigennem immunforsvaret. Kombinationen af dette kan medføre problemer hos nogle hesteracer som manifesterer sig fx i mug, forskubning af pelsskifte mm.

Zink er vigtig for dannelsen af Keratin, som hår består af samt celledelingen i kroppen. Derudover er kobber og selen vigtige. Kobber har mange vigtige funktioner i kroppen. Bl.a. er det med til at danne pigment og bindevæv, som begge er relevante processer, der indgår i pelsskiftet. Selen er vigtig til beskyttelsen af cellevæggene. Også biotin og folinsyre som hører til B-vitaminerne er utrolig vigtige. De understøtter kroppen via celledeling og hårvæksten ligesom zink. De hjælper med at styrke huden, øger blodgennemstrømningen og giver derved en flot skinnende pels. Magnesium og vit. E er også vigtige i forhold til blodgennemstrømningen af huden. Når blodgennemstrømningen øges, bliver også tilførslen af ilt og næringsstoffer øget og affaldsstoffer kan bedre transporteres væk. Det giver en sundere og stærkere hud og er ikke kun relevant i pelsskiftet, men har relevans hele året rundt.

 

Fodring under pelsskifte

Det kan være en god idé at starte et pelsskifte-boost i god tid, for at hesten beholder sin flotte blanke pels. Det er helt klart en fordel, at hesten har en afbalanceret foderstand og får godt grovfoder, da dette er basis for at hestens sundhed og modstandskraft. En hest der ikke er dækket ind, vil udover at miste glansen i sin pels blive mat og træt at ride på.

For at hjælpe hesten igennem pelsskiftet bedst muligt anbefaler vi også at have fokus på hestens omega-3 indtag – får den nok, eller bør den suppleres med ekstra? Omega-3 har en positiv indflydelse på både immunforsvar, pels og hove – og kan samtidig mindske tørhed og kløe i pelsen.

Under pelsskifte kan det desuden være en god idé at supplere hesten med en Amequ MetaMash. MetaMash indeholder en nøje sammensat urteblanding der understøtter tarmfunktionen, og kan have en positiv effekt på stofskifte og fordøjelse. Derudover har forsøg vist, at den tilsatte fermenterede saccharomyces cereviseae, kan fremme de gode tarmbakterier og understøtte immunforsvaret.

Produkter der egner sig til at booste hesten med vitaminer/mineraler, er Amequ Biotin+ eller Amequ MetaVital+.

Del denne artikel
Relaterede produkter
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede blogindlæg
Næringsstoffer
Mineral mangel - Kisel spiller en rolle Ditte Katrine Oksen| 25. januar 2019
Der kan være mange forskellige årsager til, at en hest kommer i…
Læs mere
Tilskud
Flydende mineralboost sikrer let optagelighed Ditte Katrine Oksen| 25. januar 2019
Et af de spørgsmål vi ofte får i vores foderrådgivning, er hvorvidt…
Læs mere
Vitaminer / mineraler
Vitaminer og mineraler Dangro Nordic| 25. januar 2019
Når mange hesteejere skal lægge en foderplan for deres hest, ser de…
Læs mere
Vi er medlem af DAKOFO - Forum for hestefoder, som arbejder for bedre hestevelfærd i Danmark.