Hestepige i mødregruppe

Hahaha, jeg har sku tit tænkt på hvad “almindelige” mennesker dog får tiden til at gå med.

Nu er jeg så heldig at være kommet i mødregruppe med almindelige mennesker, en total socialrealistisk oplevelse… – og jeg må sige, man kan godt nok gå meget op i børn, amning, fødsler, barnevogne og vuggestuer. Altså ikke at der på nogen måde er noget galt i det, men wow!!!

Lange diskussioner om amning og, for en stor del af gruppen, mangel på samme, og store øjne og ører da jeg tørt kunne konstatere, at jeg to gange havde kureret brystbetændelse med hestenes Bemer gamacher … – man har jo selvfølgelig alt det gode udstyr til hesten, fremfor sig selv!

Robin har jo så også affundet sig med, at hans barnevogn ikke triller ham i søvn, da det jo er mest praktisk, at den kan parkeres for enden af ridebanen, mens mor så lige rider, muger eller underviser.

De andre har alle mulige holdninger og meninger om vuggestuer og andre pasningstilbud, hvor jeg nok mest går op i hvor vigtigt det er, at første pony er fuldstændig bulletproof?!

Iøvrigt går det rigtig godt med begge heste. Selvom mine mavemuskler stadigvæk ikke er der hvor de plejer. Så syntes jeg efterhånden, at min krop begynder at minde om noget, jeg kan bruge til noget.

Arami har været på Riders Cup og springe en 120 cm klasse. To runder med et enkelt nedslag i den ene. Det gav en god mavefornemmelse og et fingerpeg om, hvad vi skal have pudset på inden vores første internationale stævne. Hvornår det så bliver, vil (corona) tiden vise, men når alting åbner igen, så er vi klar.