Hvor meget grovfoder får din hest?

04. feb 2019

Som producent af hestefoder, er vores opgave at tilpasse hestens krybbefoder, således at det kan supplere og afbalancere hestens vigtigste næringskilde, nemlig dens grovfoder. Vi kan ikke komme udenom at grovfoderet er hestens hovedkilde til næring, og det er essentielt for at hesten er sund og rask, at den får en vis mængde grovfoder af god kvalitet dagligt.

Dette betyder også, at når hesten ikke fungerer optimalt, har nedsat immunforsvar eller bliver syg, så er det ikke altid krybbefoderet der er noget galt med. En 500 kg hest som får 12 kg wrap om dagen og 1 kg krybbefoder, vil reagere langt mere på en ubalance i grovfoderets næringsindhold, end den vil på mangler i krybbefoderet.

I en stald med 40 opstaldede heste, får hver enkelt hest ofte et nøje udvalgt krybbefoder, som er tilpasset lige netop den enkelte hests type, race og træningsintensitet. Grovfoderet derimod er ofte det samme til alle staldens heste, og her er det kun mængden som justeres efter hestens størrelse og huld. Grovfoderet bør lige så vel som krybbefoderet være tilpasset den enkelte hest, det er bare meget mere besværligt i praksis.

Som foderkonsulent oplever jeg ofte når jeg modtager bestillinger på foderplaner, at der noteres at hesten får alt det hø eller wrap den kan spise, men den er meget overvægtig. Eller modsat at en hest på 500 kg får 6-7 kg grovfoder og er meget undervægtig. Lige gyldigt hvilket foder jeg anbefaler kunden med den overvægtige hest kan jeg ikke få den til at tabe sig, hvis den allerede fra grovfoderet indtager for mange kalorier. Den undervægtige hest kan jeg godt fede op på krybbefoder, men det vil ofte være langt billigere for kunden, og sundere for hesten, hvis den får en større mængde af grovfoder til at dække mere af dens behov for energi. For jo, vi vil skam rigtigt gerne sælge jer en masse lækkert foder, men vi vil allerhelst have tilfredse kunder hvilket både gælder for hesteejerne og hestene selv.

Men hvor meget grovfoder skal hesten så have? Ifølge §21 i Loven om hold af heste, så skal hestens foderration indeholde tilstrækkeligt strukturfoder. Hertil kommenterer SEGES at hesten som minimum bør tildeles 1,2 kg tørt hø, eller 2 kg wrap per 100 kg hest. Altså er dette ikke altid den optimale mængde, men en minimumsgrænse for tildeling af grovfoder til hesten. Hesten er nødt til at have disse mængder for at kunne opretholde en god tarmfunktion, mindske risikoen for fordøjelsesproblemer og generelt holde hesten sund, rask og tilpas.

Tabel 1 Minimums grænse for tildeling af grovfoder til heste.

Der skal tildeles mere wrap end hø for at dække hestens behov for strukturfoder. Dette skyldes grovfoderets indhold af tørstof. Wrap indeholder mere vand end hø, og der skal derfor en større mængde til for at dække hestens fiberbehov. Man skal huske at de angivne mængder i tabellen, er den mængde man mindst bør tildele hesten for at overholde loven om hold af heste. Ofte er en større tildeling af grovfoder at foretrække.

 

Ad libitum

At tildele hesten grovfoder ad libitum er en god måde at sikre, at hesten får den mængde grovfoder den har behov for. Det er dog meget diskuteret, om alle heste har godt af denne løsning. Jeg vil herunder forsøge at forklare hvorfor:

Den undervægtige hest vil altid have gavn af ad libitum grovfoder!

Overvægtige heste / heste med insulinresistens derimod, har ofte problemer med at føle mæthed. Hestens mæthed styres af hormonet leptin. Leptin er et hormon som frigives fra fedtceller, og som sender signaler til hjernen for at fortælle, at kroppen er fyldt med mad. Det kaldes derfor mætheds-hormonet, fordi det hæmmer sult og regulerer energiniveauer ved kun at udløse sult, når det har brug for energi. Derfor er det primære formål med leptin at hjælpe kroppen med at opretholde normal vægt.

Når niveauet af dette hormon falder, sender det en “sultalarm” til hjernen, der udløser store stigninger i appetit, samt en stigning i fedtopbevaring. Det reducerer også motivationen til at bevæge sig og nedsætter hvilemetabolismen, som bremser vægttab.

Og mens overvægtige heste måske har nok leptin, er mange af dem blevet “leptinresistente” (LR); Ligesom insulinresistens bliver kroppen resistent overfor alle hormoner, der er for høje. Dette er en del af en forsvarsmekanisme for at beskytte kroppens metabolisme. Når en hest er leptinresistent, modtager fedtcellerne eller hjernen leptinsignalet om at forbrænde fedt eller stoppe med at spise. Dette får hjernen til at tro at det er nødvendigt at spare energi, fordi det mangler fedt, så hesten bliver doven og overvægtig.

Men så skal vi vel bare motionere hesten mere og give den mindre stråfoder – så vil den tabe sig?

Så enkelt er det desværre ikke helt. Der er lavet flere forsøg som viser at hesten stresser når den ikke har adgang til stråfoder. Stress fortæller kroppen at den skal holde fast i fedtet; de kemiske ændringer, der opstår, ligner dem, der produceres under en hungersnød. Derfor får stress hestens krop til at holde på fedtet for at overleve.

Som du kan forstå er det derfor svært at give et endegyldigt svar på om ad libitum stråfoder er det rigtige for din hest.

Under alle omstændigheder er det vigtigt med en analyse på dit stråfoder – både hvis din hest har problemer med undervægt eller overvægt. Overvægtige heste, skal fodres med stråfoder, der har et lavt indhold af sukker, stivelse og kalorier, og undervægtige heste skal have et stråfoder der er højt på kalorier. Hvis stråfoder samt krybbefoder er tilpasset den enkelte hest, vil den have nemmere ved at opnå en optimal vægt.

 

Kvalitet

Grovfoderets kvalitet har også en rigtigt stor betydning. Det skal være uden jord, støv og svampesporer. Indeholder grovfoderet meget ukrudt såsom skræpper o. lign. som ikke tilbyder hesten fordøjelige fibre, så skal tildelingen i kg øges for at kompensere for dette. Opdages der døde dyr i en balle wrap skal ballen kasseres for at undgå botulisme, som er dødelig. Giftige planter i grovfoderet kan ligeledes have fatal udgang for hesten, ved indtagelse af større mængder.

 

Vægt

Rigtig mange hesteejere er desværre ikke klar over hvor meget grovfoder deres hest spiser dagligt, og får det aldrig vejet af. Mange giver deres heste en portion grovfoder til natten i boksen, og når de så kommer om morgenen er der spist op. Men hvor mange timer er det siden hesten spiste det sidste strå? Jeg har oplevet at komme i stalde hvor hestene får deres sidste portion grovfoder når hesteejeren tager hjem fra stalden om eftermiddagen, efter at hesten er lukket ind fra fold. Den har måske et hønet som er fyldt helt op. Kl. 8 om aftenen er hønettet ofte tomt, og hesten får først foder igen kl. 7 om morgenen. Det er 11 timer uden adgang til føde, og en hest som er i ekstra høj risiko for at udvikle kolik og mavesår. Min opfordring er derfor at man undersøger hvor meget grovfoder hesten indtager dagligt i kg, og laver en individuel vurdering på om det er nok til den enkelte hest. Husk også på, at grovfoder ofte har en noget lavere kilopris end krybbefoder.

 

Udfodring

Hvordan hesten får sit grovfoder tilbudt er ikke helt uvæsentligt, hvad enten det er på folden, i stalden eller i løsdrift. Nogle heste forurener deres grovfoder og træder rundt i det, hvis det udfodres på jorden. For at undgå dette bruger mange en såkaldt høbar, enten en hjemmelavet eller en standard produceret. Man kan også benytte hønet med større eller mindre maskestørrelse. Hønet med små masker er bedst velegnet til heste som har tendens til at spise deres ration for hurtigt, således at de ender med at stå mange timer uden grovfoder. Man skal dog være opmærksom på at hesten ikke får sine tænder og tandkød ødelagt af nettets masker. Det er vigtigt at være opmærksom på om et hønet eller en høpose kan indeholde den grovfodermængde hesten har behov for, indtil det igen bliver fyldt op.

Fodres hesten med grovfoder på folden, uden overdækning, bør man sørge for at tildelingen sker dagligt. Sætter man en hel balle ud på folden som bliver udsat for regn, kan der dannes svampesporer, som ikke altid er synlige, men ikke desto mindre er skadelige for hesten.

 

 

Kilder:

Loven om hold af heste, file:///C:/Users/Bruger/Downloads/Guide_lov%20(1).pdf

Del denne artikel
Relaterede produkter
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ditte Katrine Oksen
Ditte er uddannet jordbrugsteknolog med hestespeciale og har været en fast del af Amequ by Dangro’s foderrådgivning siden 2018. Hun har stor viden om hestefodring og om Amequ produkterne, som hun har brugt til hendes egne heste siden 2013. Ditte er aktiv rytter indenfor militarysporten og har redet internationale stævner på 3* niveau. Hun har også erfaring indenfor avl, da hun selv har avlet hendes kommende military stjerne.
Relaterede blogindlæg
Fiberprodukter
Fiberprodukter - Hvad skal du vælge? Ditte Katrine Oksen| 04. februar 2019
Fibre i hestens kost består af tre hovedingredienser – cellulose, hemicellulose og…
Læs mere
Fagligt
Hvorfor er fibre så vigtige og hvad sker der, hvis din hest ikke får nok? Sandra Kaiser| 04. februar 2019
Hvad er fibre? Fibre er dannet af flere forskellige kulhydrater. De mest…
Læs mere
Fibre
Esparsette Ditte Katrine Oksen| 04. februar 2019
De sidste par år har der været en øget fokus på fibrene…
Læs mere
Vi er medlem af DAKOFO - Forum for hestefoder, som arbejder for bedre hestevelfærd i Danmark.