Når anatomien driller
Vores dejlige hest Leeds fik som før fortalt om tarmslyng d. 24/6-2018.
Han blev opereret og kom sig rigtig fint. Dog fik han under sit ophold på dyrehospitalet konstateret mavesår, pga. det stres der er forbundet med en så stor operation. Han fik mavesårsmedicin og det hjalp ham over det. Efter 3 uger på dyrehospitalet kom han hjem og efter 8 uger måtte han begynde genoptræning efter tarmslyngsoperationen.
Igang igen
Han kom godt i gang og vi kunne gradvist skrue op for træningen. Leeds er en hest der elsker at arbejde – det kan dog også resultere i et bukkespring i ny og næ, når man bliver rigtig glad. Derfor virker en blanding mellem Struktur 100 og Performance bedst på ham. Han får efter hver træning en portion Lucerne Top Mix og LinOCrunch, som han elsker. Han får selvfølgelig Urte Mash hver aften.
3 måneder efter operationen
Da jeg kommer hjem fra VM i september med Lavi, begynder jeg at ride på Leeds. Nu er det 3 mdr. efter han blev opereret og han må træne helt normalt.
I Januar 2019 er vi så til vores første stævne efter han blev opereret. Det gik bare super fint og vi kom hjem med en 1. og 2. plads og en hest som havde overskud og ikke var træt efter stævnet.
Vi var i starten af Februar til samling med resten af landsholdet og træningen her gik også super godt. Leeds bliver stadig stærkere i sine øvelser og vores samarbejde bedre og bedre.
D. 16-17 feb var vi i Skive og starte igen. Her gik alt bare helt fantastiskJ Leeds vandt begge sine klasser med hhv. 77 og 74 %. Det var helt fantastisk. Leeds vist overskud og gjorde bare alt jeg bad ham om. Vi glædede os så meget til at skulle starte på Blue Hors i marts måned.
Søndag d. 24. feb skete det der ikke måtte ske
Jeg kom i stalden og skulle morgenfodre og bemærkede med det samme at Leeds vandrede rundt i sin boks.
Jeg løb ind til min mand og sagde at Leeds var syg. Vi ringede med det samme efter dyrlægen og vores mistanke blev desværre konstateret. Leed’s mave var gået i stå og vi kørte med det samme til dyrehospitalet i Ansager.
Vi kom til Ansager hvor dyrlægen var lidt i tvivl om hvad der helt nøjagtigt var galt, for han virkede ikke til at have så ondt som heste normalt har når de har tarmslyng, men samtidigt så var der ingen gang i maven på hesten.
Men vi blev enige om at de skulle prøve at operere ham og se hvad det var og i samme øjeblik som vi bestemte det, begyndte det også at gøre rigtig ondt på Leeds.
Det var frygtelig igen at skulle efterlade Leeds på dyrehospitalet og vi kunne ikke forstå hvorfor han blev syg hele tiden. Vores foder er godt, vores hø er godt, vores træning fungerede. Hvad var der galt?
Diagnosen
Da vi var på vej hjem fra Ansager ringer dyrlægen dernede fra. Vi turde næsten ikke tage telefonen.
”Det er gået godt med at operere jeres hest” Sagde Bo, den dyrlæge der opererede Leeds
”Jeg har fundet ud af, hvor den får tarmslyng” Sagde Bo
Alle heste, også andre dyr, har et hulrum mellem leveren og milten. Det hulrum kan variere i størrelse fra hest til hest. Ved Leeds er det hulrum åbenbart så stort at hans tyndtarm kan ”smutte” derind og ikke selv komme ud igen. Det kan f.eks. ske når han rejser sig efter at have sovet eller når han triller sig på folden.
Vi sagde med det samme om der er noget man kan gøre ved det ?
Ja, sagde Bo, men det er aldrig prøvet i Danmark.
Man går ind med kikkert i siden på hesten og sætter et væv ind i det hulrum som skal ”sætte sig fast” derinde og dermed forhindre at tarmen ”falder” derind igen.
Næsten lige som en brok operation på mennesker. Dog er en hest så stor at man ikke kan scanne den efterfølgende for at se om det sidder rigtigt.
Vi snakkede om det hjemme og med andre dyrlæger og kom frem til den konklusion at vi ville prøve om det kunne forhindre Leeds i at få tarmslyng igen.
Vi har de to gange været heldige at opdage det rettidigt og fået hesten kørt til dyrehospital, men det er jo ikke sikkert at vi er så heldige hvis det sker igen.
Dyrlægerne Bo og Jon som skulle udfører operationen var også meget forsigtige med operationen og ville vente til han var komme ordentlig over tarmslyngsoperationen d. 24 feb.
Kikkertoperationen
Leeds kom på Ansager igen d. 10 april. Han var godt tilpas i perfekt foderstand og skulle nu ha lavet den kikkertoperation som gerne skal forhindre fremtidige tarmindfald.
Operationen gik godt og vi hentede ham hjem d. 16 april hvorefter han skulle ha 14 dages boksro og en lille træktur i ridehallen hver dag. I den her periode har Leeds fået Struktur 100 og Lucerne Top Mix 3 gange dagligt.
LinOCrunch 1 gang dagligt og UrteMash 3 gange dagligt.
Han ser godt ud selvom han har været gennem 2 operationer.
Genoptræning
Når vi må begynde genoptræning med ham her i slutningen af april begynder vi at give ham Performance sammen med Struktur 100, så han får lidt mere energi til den daglige træning.
Vi er rigtig spændte og forhåbningsfulde på om det hele virker, vi krydser fingrene for at Leeds ikke skal igennem flere operationer og kan starte en flot ridekarriere.
Da Leeds blev syg anden gang var vi virkelig frustreret over hvad der gjorde det, for vi mente at vi gjorde alt rigtigt mht. foder og træning, men det jo klart at hestens anatomi kan vi ikke planlægge.
Vi vil gerne takke både Dangro for god hjælp med at sammensætte en god foder strategi når hestens hverdag pludselig ændrer sig drastisk, men også til dyrlægerne og personalet på Ansager for deres håndtering af Leeds.
Vi håber at vi kan sende billeder til næste år af en hest i topform 🙂