Næringsindholdet i græsset falder!

Sidst på sommeren falder næringsindholdet i græsset en del, og ofte forholdsvist hurtigt. For hesteejere med overvægtige heste, kan dette komme som en lettelse, men de der har heste med større foderbehov skal til at være opmærksomme.

Hvert efterår modtager vi en del henvendelser fra hesteejere, hvor hesten er kommet for tynd ind fra sommergræs. Det er derfor vigtigt allerede nu at begynde at være opmærksom på hestens huld, da der muligvis snart skal suppleres med ekstra foder. Det er nemlig langt bedre at være på forkant, og begynde at fodre lidt ekstra, fremfor at stå med en undervægtig hest senere. Dette gælder ikke kun konkurrence og rideheste – men især også plage, ungheste og avlshopper. De unge heste og plage skal helst have så jævn en vækst som muligt, og de har ikke godt af pludselig at komme i mangel på næringsstoffer. Dette kan påvirke holdbarheden af deres skellet og bindevæv.

Avlshopper som går med føl ved siden, skal man altid være særligt opmærksom på. Når føllet er ca. 4 måneder gammelt, falder ikke kun hoppens produktion af mælk – men også mælkens næringsindhold. Hvis hoppen samtidigt bruger en del af sit næringsindtag på dannelsen af et nyt foster, er der risiko for at både hoppe og føl kommer i underskud.

Græssets indhold

Når vi når september måned vil især energi- og proteinindholdet i græsset være faldet markant. Mens energiindholdet på en god græsmark dog stadig kan være fulddækkende, vil selv heste som ikke er i arbejde ofte komme i mangel på protein medmindre der suppleres.

Fiberindholdet i græsset vil stige i løbet af sommeren, efterhånden som planten ældes, mens sukkerindholdet ofte vil være mere stabilt sommeren igennem, og måske ligefrem stige en smule.

Når græsmængden bliver mindre, vil hestene også have en større tendens til at spise giftige planter, hvilket de ellers ofte fravælger når der er nok græs. Dette kan resultere i at hesten får en allergisk reaktion, at den bliver forfangen eller andre fordøjelsesproblemer.

Tilvænning af foder

Vi har ofte stor fokus på at indgræsse hestene i foråret, og hesteejerne har fået en stor forståelse for hvor vigtigt det er at hestene meget langsomt vænnes til at få græs. Med efterårets komme, er det dog vigtigt at huske, at hesten også langsomt bør tilvænnes hø eller wrap igen, samt krybbefoder til dem der ikke har fået dette mens de har gået på døgnfold.

Når hesten går fra saftigt græs, til hø med et meget højt tørsstofindhold, er dette et foderskift på lige fod med alle andre justeringer i hestens fodring, og bør foregå over en periode, for at undgå at hesten udvikler kolik. Det er derfor en god idé når græsset begynder at være sparsomt, at tildele ekstra grovfoder på folden. På denne måde vænner hesten sig, over en periode, til at spise mindre og mindre græs, og i stedet mere hø eller wrap.

Krybbefoder bør heller ikke tildeles i fuld mængde fra den ene dag til den anden. Man bør langsomt øge til den mængde hesten skal have ifølge foderplanen. På denne måde kan hestens fordøjelse bedre omstille sig til omsætning af nye nærings kilder.

Valg af foder

Det kan være svært at vælge hvilket foder man skal bruge til sin hest. Nogle bruger det som findes i den flotteste sæk, nogle det billigste og andre det dyreste. Det er en jungle at finde rundt i, men det kan vise sig at være en stor fordel at vælge det foder som passer til hestens behov, både præsentationsmæssigt, men også økonomisk. At man får valgt det rigtige foder fra starten er heller ikke uden betydning, da hesten ikke har godt af foderskift. Det tager den lang tid at tilvænne sig nyt foder, og man bør derfor undgå hyppige foderskift.

Når du skal vælge hvilket foder din hest skal have, er det vigtigt at du er realistisk omkring dens behov. Mange hesteejere har høje ambitioner for deres heste, og køber foder til højtydende konkurrence heste. Her skal man tænke over om hesten virkelig er højtydende? Har den brug for så meget energi? Ellers ender man med en hest som brænder inde med sin energi, fordi den ikke bliver brugt så meget, eller med en hest som bliver for tyk. Se på din hest – det er meget sjældent at en børnepony skal have det samme foder som en konkurrencehest på 600 kg. Hvor meget arbejder den? Er den i tilpas huld? Har den for meget/lidt energi osv. Dette er nogle af de spørgsmål man bør stille sig selv, inden man går ud for at finde det helt rigtige foder til sin hest.

Man skal sørge for at hesten får dækket sit behov for energi, protein, vitaminer og mineraler. Dette gøres lettest ved hjælp af et foderprogram.

Hos Amequ By Dangro, star vi altid klar til at hjælpe dig med at finde det rette produkt til netop din hest. Man kan derfor altid få udarbejdet en gratis foderplan via dette link: https://dangro.com/bestil-foderplan/

Har du analyse på dit grovfoder, tilpasser vi selvfølgelig foderplanen herefter.

Selve fodringen

Når hesten går på græs hele døgnet kan den spise når den har lyst, hvilket er stort set hele tiden. Dette er dens naturlige adfærd. Men når vi tager hestene på stald, hvad enten det er 23 eller 8 timer den står i boks, afbryder vi den i dens naturlige adfærd.

Hesten har en meget lille mavesæk, da den er dannet ud fra at der kommer små mængder af føde hele tiden. Fodrer man med for store mængder krybbefoder ad gangen passere det ufordøjet gennem hestens fordøjelseskanal, og den vil få øget risiko for kolik. Det er spildte penge på foder, som hesten alligevel ikke får gavn af. Man skal derfor gå efter at give hesten så små mængder foder som muligt, så ofte som muligt. Man siger at hesten som hovedregel skal have sit kraftfoder fordelt på 3 måltider om dagen, og at der ikke må gå mere end 8 timer mellem hvert måltid. Vil man fodre sin hest endnu mere optimalt efter hvad der er naturligt, og derfor sundest for den, bør man fodre endnu oftere, og dermed i endnu mindre portioner. Dette giver hesten en større udnyttelse af foderet, og den behøver derfor mindre mængde. Det giver dermed også en økonomisk bonus.

Fibre

Når man taler fodring af heste, tænker de fleste på kraftfoderet. Mange glemmer at se på grovfoderets kvalitet og udfodring. Når hesten spiser sit grovfoder hvad enten det er hø eller wrap, så sker der nogle processer, som er med til at holde hesten velfungerende, sund og rask.

• Tyggetiden øges, da hesten er længere om at spise 1 kg grovfoder sammenlignet med 1 kg kraftfoder.
• Den tilhørende øgede spytproduktion er med til at nedsætte risikoen for mavesår hos hesten.
• Mikroorganismerne i hestens stortarm danner B og K-vitaminer ved forgæring.
• Hesten bliver beskæftiget.
• Der sker en langsom frigivelse af energi.
• Hesten får et jævnt blodsukker.
• Grovfoderet i fordøjelseskanalen suger væske og elektrolytter, og virker dermed som et lager for disse.

Det er vigtigt at grovfoderet ligesom kraftfoderet fordeles over hele døgnet. Hvis hesten for eksempel går på græsfold om dagen, og bliver taget ind kl. 15, vil den ofte have spist alt sit hø inden aften, hvis det hele udfodres på en gang. Man skal tænke på, at efter man som hesteejer er gået hjem fra stalden, så står der stadig en hest tilbage, som har brug for kontinuerlig fodring og aktivering i sin boks. Man skal derfor sikre sig at hesten også har grovfoder til natten.

For at øge tyggetiden på hestens kraftfoder, og dermed foderudnyttelsen, er det en fordel at vælge en kraftfoderblanding som indeholder struktur, eller ved selv at iblande snittet strå til hestens krybbefoder.