Hestefoder til tynde heste

20. jan 2020

Hvordan man fodrer en hest til vægtøgning, er et af de spørgsmål vi ofte får. Nogle heste har svært ved at holde huld, og det kan vise sig at være en reel udfordring at holde dem på en ideel vægt. Hestens ribben bør ikke være synlige, men de skal nemt kunne mærkes hvis du kører din hånd langs hestens side.

Mange hesteejere ønsker bedre overlinie på deres hest. Dette opnås ved at hesten trænes på en måde, der styrker musklerne i ryggen. Samtidig er det vigtigt at hesten fodres korrekt, så den får den mængde energi og protein den har brug for, for at kunne opbygge muskler. Når man taler hestefoder refererer energi til energi i foderet og ikke hestens energi under træning – selvom det ene selvfølgelig også kan føre til det andet. Når en hest ikke får nok energi eller protein via foderet, vil dens krop nedbryde sit eget fedtvæv og muskelvæv. Dette resulterer i afmagring og manglende muskler. Kort sagt er løsningen at øge kalorieindholdet i hestens daglige foder og samtidig sikre et passende proteinindhold. De tre næringsstoffer der kan levere energi til hestens foder er fibre, stivelse og fedt. Hvert næringsstof udnyttes forskelligt, og må anvendes og afpasses med øje på den enkelte hest.

Det er en god idé regelmæssigt at overvåge hestens vægt med et vægtmålebånd. Det gør det muligt for dig hurtigt at reagere på ændringer, så der kan justeres i foderplanen før hesten mister yderligere huld og muskler. Jeg bruger selv en app kaldet Horse Tracker, hvor jeg kan indtaste hestens gjordmål og hele tiden holde øje med om hesten tager på eller taber sig (som en ekstra bonus kan appen også hjælpe dig med at huske hvornår det igen er tid til ormekur, beskæring, vaccination og tandrasp).

 

Hvad er årsagen til vægttab?

Vægttab kan skyldes flere ting, hvoraf kun nogle er foderrelateret. Det første du bør tjekke, er hestens tænder. Hesten er som planteæder afhængig af et tandsæt, som kan tygge og formale grovfoder. Herefter er det vigtigt med en god ormestrategi, der sikrer at hestens ormebyrde holdes nede. Hvis hesten har mange orm forårsager det vægttab uanset hvor meget du fodrer, og samtidig er en stor ormebyrde en belastning for hestens immunsystem. De kan også forårsage beskadigelse af tarmens slimhinde, hvilket gør det vanskeligt at optage næringsstoffer. En sådan skade kan mindske produktionen af enzymer, der er nødvendige for en velfungerende fordøjelse.

Hvis din hest udviser stereotyp adfærd, som f.eks. vævning eller løb langs hegnet, brænder den unødig energi af hele dagen lang. Ofte er det simple management ændringer der skal til for at forebygge eller ændre hestens uønskede adfærd. Det kan være færre timer i boks, en legekammerat på folden, adgang til stråfoder 24 timer i døgnet osv. Et foder højt på stivelse kan også forårsage stress, og stress kan udvikle sig til mavesår som er så smertefuld for hesten at den ofte går fra foderet eller spiser mindre end den burde. I det hele taget kan sygdom påvirke hesten, så den mister appetitten, eller så den har sværere ved at optage næringsstoffer i fordøjelseskanalen. Et eksempel kunne være en kronisk leversygdom, som nedsætter hestens evne til at omsætte fedt og proteiner.

Hvis intet af ovenstående er årsag til hestens vægttab, er det næste skridt at kigge på hestens foderplan.

 

Hvad skal jeg fodre med?

Fibre:

Af de tre store energikilder (fibre, kulhydrater og fedt), er fibre er det vigtigste. Fibre er hovedbestanddelen af græs og hø. Nogle heste kan holde deres vægt på fiberkilder alene, men med en tynd hest er det en god idé at kigge på hvilke fiberkilder der har størst fordøjelighed og energiindhold. Det er f.eks. kun 3-5 % af fibrene i halm og frøgræs der er fordøjelige, og de kan derfor ikke bidrage med energi i fodringen. Når du skal vælge det bedste fiberprodukt, kan du med fordel læse dette blogindlæg: “Hvilket fiberprodukt skal du vælge til din hest?

Umelasserede roepiller er også en rigtig god kilde til fibre. Fibrene i roepiller er omkring 80% fordøjelige (i forhold til 50% for gennemsnitligt hø).

Amequ MetaFiber giver hesten en blanding af kvalitetsfibre fra hø, timothegræs og esparsette. Nogle ældre heste kan have problemer med tænder, eller manglende muskelstyrke i kæberne. Dette gør at de ikke spiser så meget grovfoder som da de var yngre. I disse tilfælde kan det være en god idé at supplere hestens grovfoder med en fiberkilde som ikke skal tygges så grundigt som lange strå fra hø eller wrap. Her kan man med fordel tildele opblødt Metafiber efter behov. Metafiber består udelukkende af kvalitetsfibre fra timothe, esparsette og hø. Produktet er dermed med til at opretholde en sund tarmfunktion, og giver god næring til mikroorganismerne i hestens stortarm.

Amequ GrassO3 er fintsnittet hø som er tilsat hørfrøolie. Det moderate proteinindhold og høje energiindhold gør det særdeles velegnet til seniorheste som har problemer med at holde huld. Stråene er væsentligt kortere og blødere end fra alm. Hø og wrap. Hesten skal derfor ikke tygge så længe og meget som ellers. Dette kan være en fordel til heste som ikke spiser nok grovfoder.

Det anbefales at minimum halvdelen af energien i hestens foder stammer fra fibre, og hesten skal have minimum 1,5 kg hø pr. 100 kg kropsvægt.

OBS: En hest på 500 kg kan højst udnytte 2-2,5 kg foder pr. fodring. Overstiger en fodring denne mængde, vil en stor del af foderet passere ufordøjet videre i systemet. Det betyder nedsat udnyttelse af foderet, og i værste fald fordøjelsesforstyrrelser i stortarmen. Generelt bør man til alle heste, men især heste som skal tage på, fordele hestens krybbefoder på så mange måltider om dagen det er muligt. Jo mindre portioner hesten tildeles, jo større udnyttelse af foderet får den. Når hesten så har behov for en større mængde foder, bør det deles ud i mindre portioner. På denne måde efterses hestens naturlige æde adfærd også.

Visse tilsætningsstoffer såsom gær kan hjælpe med fiberfordøjelsen hvis hesten har et problem med balancen af mikroorganismer i tyktarmen. Gær er blevet undersøgt og fundet at forbedre fiberfordøjeligheden. De fleste Amequ foderblandinger indeholder gær. Maksimering af foderkvalitet bør dog have førsteprioritet, når man forsøger at opnå vægtøgning.

 

Kulhydrater:

Kulhydrater, specielt sukker og stivelse i form af korn har været den mest traditionelle metode til at øge energitætheden i hestens foder. Indhentning af energi fra sukker og stivelse er meget effektiv på grund af den hurtige nedbrydning. Selvom korn er en koncentreret energikilde for hesten, er der nogle komplikationer ved at fodre store mængder. Tyndtarmen kan let blive overbelastet med sukker og stivelse, hvilket resulterer i at stivelsen passerer ufordøjet ud i stortarmen. Dette kan føre til fejlgæring, mavesår og endda forfangenhed – hvilket igen fører til nedsat appetit, og situationen forværres.

En anden mulighed for lettilgængelige kulhydrater er mikroniserede majsflager. Mikroniseringen gør at stivelsesmolekylerne nedbrydes, så hesten har nemmere ved at optage og udnytte stivelsen i tyndtarmen. Hesten kan derved udnytte det høje kalorieindhold i majsen uden at risikere fordøjelsesforstyrrelser i stortarmen.

 

Fedt:

Fedtstoffer og olier er almindeligt anvendt i hestefoder. Et tilskud af fedt har mange fordele – det tilfører energi og kalorier til vægtøgning samtidig med at det bidrager med essentielle fedtsyrer der forbedrer hud og pels. Olie er en langsom energikilde der indeholder ca. 3 gange mere energi end havre pr. kg. Hesten kan tildeles 3-4 dl olie dagligt, blandet op i foderet. Husk langsom tilvænning.

Risklid har et højt fedtindhold, og energiindholdet i risklid er højere end i både havre og majs. Risklid er almindelig brugt til heste som skal tage på eller udvikle muskler, og da risklid indeholder et specielt fedtstof (gamma oryazanol) der øger muskelopbygningen er det et foretrukket valg til præstationsheste eller heste der skal tage på og udvikle flere muskler. Hos Dangro Nordic sælger vi MaxiRice, som er stabiliserede risklid tilsat kalcium og naturligt e-vitamin. Smagen er rigtig god og kan derfor være med til at øge hestens appetit. MaxiRice må udfodres med op til 200 gr. pr. 100 kg hest. Vil du læse mere om MaxiRice, kan jeg anbefale dig at læse med her: “Risklid – en fantastisk råvare

Hørfrøpiller tilfører også ekstra kalorier til hestens foder. Samtidig har de flerumættede fedtsyrer i hørfrø en gavnlig virkning på hestens hud og pels. Vi anbefaler en hørfrøpille som LinOcrunch, der er lav på sukker og stivelse men høj på omega-3. Omega-3 fedtsyrer er en vigtig del af hestens kost. Det medvirker til naturligt at reducere inflammation og afbalancere de omega-6 fedtsyrer, som din hest højst sandsynligt får for mange af. LinOcrunch må udfodres med op til 150 gr. pr. 100 kg hest.

At øge fedtindholdet i hestens foderration er den nemmeste og sikreste måde at opnå vægtforøgelse på. Samtidig reduceres risikoen for kolik, mavesår og udsving i blodsukkeret som kan resultere i stress hos hesten. Foderets fedtindhold skal altså op så stivelsesindholdet kan reduceres.

 

Hvor lang tid vil en vægtøgning tage?

En vægtøgning sker ikke natten over og du må have rimelige forventninger til, hvor lang tid det vil tage. Du kan ca. regne med at det tager 60 dage for en hest at gå fra en huld score til den næste, hvis den er forsynet med passende yderligere energi i foderet, og der ikke ligger en sygdom til grund for vægttabet.

Del denne artikel
Relaterede produkter
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede blogindlæg
Manglende huld
Fodring af heste med HØJT stofskifte Ditte Katrine Oksen| 20. januar 2020
”Hardkeeper” Er et udtryk for den type hest der kan være svær…
Læs mere
Seniorhest
Fodring af seniorhesten Ditte Katrine Oksen| 20. januar 2020
Seniorheste er lige så forskellige som yngre heste, og har forskellige behov,…
Læs mere
Vi er medlem af DAKOFO - Forum for hestefoder, som arbejder for bedre hestevelfærd i Danmark.