3 tips til et godt pelsskifte

26. mar 2024

Hestens pels fortæller en del om hestens sundhed – en sund og blank hest er næsten altid lig med en sund hest. Er pelsen derimod mat eller strid, kan det være tegn på sygdom eller ubalancer i hestens system.

Hestens pelsrytme …

Det er nok ikke gået nogen forbi, at hesten skifter pels to gange årligt, nemlig forår og efterår.

Men har du undret dig over, at det stadig kan være koldt, når hesten taber vinterpelsen, eller varmt, når den begynder at sætte vinterpels?

Det sker nemlig fordi hestens pelsrytme følger antallet af lyse timer i døgnet. Så når det bliver lysere begynder den at smide pelsen, også selvom der stadig er koldt udenfor. Det samme sker om efteråret – når det bliver mørkere, sætter hesten vinterpels, også selvom der måske stadig er varmt i vejret.

Men hestens krop begynder faktisk at forberede sig på fældning, lang tid før du opdager det…

Du får derfor her 3 tips til hvad du kan gøre for at understøtte et godt pelsskifte

Vitamin Boost

Når hesten skal skifte pelsfrakken ud, bruger den ekstra vitaminer og mineraler, hvilket kan gøre, at den kommer i et lille underskud. Dette ses ofte ved at de bliver mere trætte og mister energi under pelsskiftet.

Derfor kan et vitamin boost være en god ide til at hjælpe hesten igennem pelsskiftet.

Der findes flere forskellige muligheder, men særligt B-vitamin kan være en god hjælp. Hesten producerer selv en mængde B-vitaminer i fordøjelsen, men de kan have svært ved at producere tilstrækkeligt i fældningssæsonen

Gnubbeture og motion

En god blodcirkulation i huden er også en vigtig faktor for at hesten fælder korrekt.

Der er flere måder at hjælpe hesten med god blodcirkulation i huden.

En god gnubbetur er ikke kun god massage og hygge, men øger også blodtilførslen i huden. En god gummistrigle eller en af de specielle fældestrigler, kan altså mere end bare at hjælpe hesten med at komme af med pelsen.

Motion kan også være med til at øge blodcirkulationen. Derfor kan regelmæssig motion i form af fx træning, fold m.m. også hjælpe på pelsskiftet.

Gode fedtsyrer

For at hjælpe hesten ekstra godt på vej til en flot sommer- eller vinterpels, kan man med fordel give et tilskud af Omega-3 fedtsyrer. Omega-3 understøtter både hud, pels og hove, men også mange andre af kroppens processer som fx immunforsvar, metabolismen, fertilitet m.m. Omega-3 fedtsyrer er også gode hvis hesten har tendens til tør hud eller mat pels.

Del denne artikel
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sandra Kaiser
Sandra er uddannet jordbrugsteknolog med hestespeciale, samt hesteterapeut, og arbejder til daglig som Marketing Manager for Amequ. Hun er den glade ejer af 3 røde heste - på godt og ondt - som hun bruger til både dressur, spring, terræn og avl.
Relaterede blogindlæg
Fagligt
Hestens pelsskifte Dangro Nordic| 26. marts 2024
At hesten skifter pels to gange om året, går næppe ubemærket forbi…
Læs mere
Vitaminer / mineraler
B-vitaminer til heste Ditte Katrine Oksen| 26. marts 2024
Alle B-vitaminer er essentielle for hesten, og i teorien bør hesten derfor…
Læs mere
Fagligt
Forår, Fældning og B-vitaminer Sandra Kaiser| 26. marts 2024
Det er endelig ved at være forår, hvilket er lig med mere…
Læs mere
Vi er medlem af DAKOFO - Forum for hestefoder, som arbejder for bedre hestevelfærd i Danmark.