B-vitaminer til heste
Alle B-vitaminer er essentielle for hesten, og i teorien bør hesten derfor dagligt tilføres alle B-vitaminer via fodringen. En sund og rask hest kan dog selv danne de nødvendige B-vitaminer via stortarmens mikroorganismer. I stortarmen danner mikroorganismerne B-vitaminer, når de nedbryder (fermenterer) de fibre, som er i hestens foder/grovfoder. For at mikroorganismerne i stortarmen kan producere tilstrækkeligt med B-vitaminer, kræver det dog at hesten har en velfungerende fordøjelse.
En række faktorer kan øge hestens behov for B-vitaminer, så det overstiger den mængde som mikroorganismerne kan producere.
B-vitaminer er vandopløselige, og det er derfor svært for hesten at lagre dem i kroppen. Dette gør det også svært at forgifte/overdosere hesten med B-vitaminer, da de hurtigt udskilles med urinen.
Den bedste naturlige kilde til B-vitaminer (på nær B12-vitamin) er friskt græs. Når græsset høstes til hø eller wrap, vil mængden af B-vitaminer desværre mindskes væsentligt under lagring.
Hvad gør de forskellige B-vitaminer
B1: Tiamin (B1) har vist sig effektiv som beroligende tilskud. Der produceres store mængder tiamin i hestens stortarm, men stresspåvirkninger kan øge hestens behov markant. Tiamin spiller en vigtig rolle i fordøjelsen, når hesten nedbryder fedt, kulhydrater og proteiner. Ved høj tildeling af foder vil hestens behov for tiamin dermed øges. Når hesten danner molekyler, som bruges til energiudvikling i hestens muskulatur, indgår der også tiamin. En særdeles god kilde til B1-vitamin er ølgær.
B2: Riboflavin (B2) indgår i hestens energiproduktion og understøtter immunforsvaret. Vitaminet er især vigtigt for væksten af hud, pels og hove. Riboflavin findes hovedsageligt i lucerne og kløver og i mindre grad i friskt græs.
B3: Ud over tiamin (B1) og riboflavin (B2) indgår også Niacin (B3) i hestens energi metabolisme. Herudover er niacin også vigtigt for hestens udnyttelse af calcium. Hesten kan selv producerer niacin i sin lever, men den får også en stor del af sit behov dækket via produktionen fra mikroorganismerne i stortarmen. Niacin understøtter hestens pels og fordøjelse.
B4: Cholin (B4) indgår i cellernes membraner -har indvirkning på effekten af nerveimpulser og understøtter leveren. En rig kilde til cholin er lecitin.
B5: Pantotensyre (B5) understøtter hestens metabolisme og indgår i produktionen af antistoffer til immunforsvaret. Friskt græs, korn og ølgær indeholder naturligt pantotensyre.
B6: Pyridoxin (B6) er essentiel for hestens omsætning af energi og protein, og det understøtter nervesystemet. Fordi pyridoxin fungerer som hjælpeenzym i kroppen, og er af betydning for opbygning og omdannelse af aminosyrer, har det stor indvirkning på kroppens vækst og vedligeholdelse. En god kilde til pyridoxin er ølgær.
B7: Biotin (B7) er vigtig for cellernes spredning og reproduktion. Det indgår desuden i cellernes reproduktion, og benyttes ofte i tilskud til pels, hud og hove. Fodermidler som hvedeklid og havre har naturligt højt indhold af biotin.
B8: Inositol (B8) har betydning for nervesystemet og indgår i cellernes membraner. I humanitære studier har inositol vist sig effektiv som en ”insulinstabiliserende” forbindelse, på grund af dets indflydelse på kommunikationen af hormoner i kroppen. Dette mangler dog at blive undersøgt i studie på heste. Føllet får en høj andel inositol via mælken fra hoppen. Naturlige kilder til inositol er korn.
B9: Folsyre (B9) er nødvendigt når der sker en øget celledannelse. Dette gør sig især gældende for heste i hård træning, heste i vækst, samt drægtige og lakterende hopper. Hesten får hovedsageligt folsyre fra frisk græs og mikroorganismernes produktion ved fermentering af fibre. Ved øget behov, som i ovennævnte tilfælde, kan det være en god idé at supplere med et tilskud. Sammen med B12-vitamin, indgår folsyre i produktionen af røde blodlegemer.
B12: Colobamin (B12) er den eneste af B-vitaminerne, som ikke findes i planter, og hesten er derfor afhængig af stortarmens mikroorganismer for produktion af dette. Ølgær kan dog supplere hesten med B12-vitamin. Mikroorganismerne i hestens stortarm er afhængige af tilstrækkelige mængder af kobolt i hestens foder, for at de effektivt kan producere colobamin. Colobamin spiller en vigtig rolle i hestens nervesystem, aminosyrers metabolisme og dannelsen af røde blodlegemer i knoglemarven. B12-vitamin er den eneste af B-vitaminerne som hesten kan lagre i kroppen – dog kun i en mindre mængde.
Amequ Elixir Vitamin B
Hos Amequ By Dangro findes et 100% naturligt tilskud med hele 8 forskellige B-vitaminer: B1, B2, B3, B4, B6, B8, B9 og B12. Der er i dette produkt ikke tilsat vitamin-B5 (pantotensyre) og -B7 (biotin) for at undgå for høj en dosering af netop disse B-vitaminer sammen med den øvrige fodring.
Elixir Vitamin B er særdeles let optagelig for hestens fordøjelsessystem. Den flydende form, høje koncentration og naturlige indhold bevirker, at vitaminerne let kan absorberes i fordøjelseskanalen.
Elixir Vitamin B anbefales ved:
- Pelsskifte
- Nedsat grovfoderindtag
- Energimangel
- Manglende appetit
- Flytning/transport
- Konkurrence
- Stressede situationer
- Vækst
- Reproduktion
Bruger man produktet i forbindelse med pelsskifte forår og efterår, vil en kur på 1 flaske typisk være tilstrækkeligt. Bruges produktet fast hen over vinteren pga. manglende friskt græs benyttes lav dosis på 4 ml/100 kg hest dagligt. Høj dosis på 6 ml/100 kg hest dagligt anbefales til konkurrenceheste i forbindelse med konkurrence eller hård belastning.
Elixir Vitamin B er særligt god til:
- Ældre heste
- Konkurrenceheste
- Avlshopper
- Unge heste i vækst
- Fordøjelsen
- Pels og hud
Kilder:
The Story of B Vitamins in Horse Nutrition – Kentucky Equine Research (ker.com)
Can Vitamin B-12 Improve a Horse’s Appetite? – The Horse
Manthe, B. N. and Youngs, C. R. (2013) An Overview of Vitamin Requirements of the Domestic Horse.
Natural Sciences Education, 42(1), 179-184. DOI: 10.4195/nse.2012.00002