Aminosyrer – hvad skal vi med dem?

02. nov 2018

Vi hører ofte om at foderet indeholder aminosyrer, essentielle aminosyrer og en god aminosyreprofil. Ja tak, det er alt sammen rigtig flot – men som helt almindelig hesteejer, kan det måske være lidt svært at gennemskue hvad vi præcis skal bruge det til.

Stivelse, sukker, fibre og fedt – det har vi efterhånden ret godt styr på. Med dette blogindlæg vil jeg prøve at simplificere hvad aminosyrerne skal bruges til, og hvad de egentligt er for nogle.

 

Hvad skal vi med protein?

Helt simpelt, så er aminosyrer det som protein er opbygget af. I den seneste tid er jeg oftere og oftere stødt på at protein er uønskeligt, og at flere heste ikke tåler for meget protein. Her må jeg dog lige slå fast, at ALLE heste har behov for protein. Stort set alt vævet i hestens krop indeholder store mængder af protein og dermed aminosyrer. I hestens krop dør der hele tiden celler samtidigt med at der dannes nye, og hertil skal hesten bruge protein. Ud over at være kroppens byggesten har protein også en væsentlig betydning for hestens udvikling af hormoner og opretholdelse af immunforsvaret. Får hesten for lidt protein viser det sig ofte som dårlig kondition hos voksne heste og dårlig vækst hos ungheste, halthed og sygdom. Hvis hesten under doseres med protein gennem flere år, kan den udvikle kronisk proteinmangel. Dette kan give sig til udtryk som dårlig overlinie, pelsproblemer, dårlig hovkvalitet, white line disease, svage led og sener, lungeproblemer og overvægt.

Det er dog vigtigt at man ikke bare overdosere sin hest med protein. Den mængde som hesten indtager udover sit behov, skal leveren nedbryde til N-forbindelser. Disse N-forbindelser kan så udskilles som ammoniak med hestens urin. Dette er en energikrævende proces, og ældre heste med nedsat nyre eller leverfunktion har derfor i særdeleshed ikke godt af at blive overdoseret. For at sikre dig at din hest får nok protein uden at blive overdoseret anbefales det at få lavet en foderplan, og at man får lavet en analyse på sit grovfoder.

Når en hest fodres med protein så sker der følgende:

Proteinmolekylerne nedbrydes i hestens fordøjelseskanal, til enkelte aminosyrer eller mindre kæder af aminosyrer, som kan transporteres gennem tarmens slimhinde. Herfra transporteres aminosyrerne med blodet ud til alle kroppens celler, hvor de igen samles til de proteinmolekyler de enkelte celler har brug for. Nogle af de proteinmolekyler hesten bruger til at skabe muskelfibre, består hver i sær af op mod 27.000 sammensatte aminosyrer.

 

Essentielle aminisyrer

Der findes i alt 22 forskellige aminosyrer, og hesten har brug for dem alle sammen. De 12 af aminosyrerne kan hestens krop selv danne, mens de sidste 10 er den nødt til at få ind med foderet. Disse 10 aminosyrer er dem der kaldes for de essentielle aminosyrer.

De essentielle aminosyrer er: Arginin, histidin, isoleucin, lysin, methionin, fenylalanin, threonin, tryptophan og valine.

Af de essentielle aminosyrer, er der 3 af dem som er særligt vigtige. Lysin, methionin og threonin kaldes for de begrænsende aminosyrer. Dette kaldes de, for hvis disse tre mangler i hestens foder, så kan hesten ikke udnytte de resterende aminosyrer den ellers måtte tildeles. Det er ofte lysin der er mangel på, men hvis du vil sikre dig at din hest får nok af de essentielle aminosyrer, bør du kigge efter disse 3 på indlægssedlen. Det er nemlig så smart, at hvis hesten får de 3 begrænsende aminosyrer i nok mængder, så vil den automatisk også få de resterende.

 

Ekstra behov

Unge heste i vækst og avlshopper har et øget behov for aminosyrer. Dette skyldes at disse heste har en øget produktion af væv, hvad enten det er et foster, eller muskler og knoglevækst.

Heste i intensiv træning kan også have et øget behov for aminosyrer. Dette skyldes at hestens muskler hovedsageligt består af protein. Ved hård træning rives muskelfibrene fra hinanden og der skal derfor aminosyrer til for at disse muskelfibre kan udvikles til en samlet større muskelmasse.

De ældre heste kan med alderen have en nedsat evne til at fordøje protein, og det er derfor her særligt vigtigt at sikre en høj kvalitet og let optagelighed i det foder man tildeler hesten. Med høj kvalitet menes der at proteinerne i det foder man tildeler, har en høj andel af de essentielle aminosyrer som hesten ikke selv kan danne.

 

 

Kilder

Del denne artikel
Kommentarer
  1. Forstår jeg det sådan at det vil være godt at give Espo 3 -maxirise, lucerne? Min hoppe er 15 år gammel, hun får Dangro struktur 100 1kg dagligt 2x plus Espo03 1 kg 2 x dagligt. 12 kg wrap. Hun ser flot ud. Janni

    1. Hej Janni,

      Hvilke produkter der er bedst til din hest, afhænger af forskellige parametre – huld, træning, grovfoder mængder og meget mere. Ønsker du vejledning i hvilke produkter som bedst matcher din hest, vil jeg anbefale dig at få lavet en gratis foderplan via dette link: https://dangro.com/bestil-foderplan Så får vi taget alle hensyn der kan være til netop din hest 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ditte Katrine Oksen
Ditte er uddannet jordbrugsteknolog med hestespeciale og har været en fast del af Amequ by Dangro’s foderrådgivning siden 2018. Hun har stor viden om hestefodring og om Amequ produkterne, som hun har brugt til hendes egne heste siden 2013. Ditte er aktiv rytter indenfor militarysporten og har redet internationale stævner på 3* niveau. Hun har også erfaring indenfor avl, da hun selv har avlet hendes kommende military stjerne.
Relaterede blogindlæg
Muskelopbygning
Hestens muskelopbygning Ditte Katrine Oksen| 02. november 2018
Man kan ikke udelukkende fodre en hest til veltrænede muskler. Men man…
Læs mere
Foder udfordringer
Energikilder til heste Ditte Katrine Oksen| 02. november 2018
Når vi taler om energi i hestefoder, måles dette som oftest i…
Læs mere
Vi er medlem af DAKOFO - Forum for hestefoder, som arbejder for bedre hestevelfærd i Danmark.