Hestens muskelopbygning

Muskelopbygning

Man kan ikke udelukkende fodre en hest til veltrænede muskler. Men man kan fodre hesten så den så den får de optimale muligheder for at danne stærke muskler gennem sin træning.

Har man en hest, som man ønsker, skal blive mere muskuløs, stærk og udholdende, for eksempel med henblik på konkurrencer, eller blot udseendemæssigt i forbindelse med kåringer/skuer, kan man hjælpe den meget gennem fodringen.

For at en hest skal kunne gå dressur og spring, kræver det at musklerne udvides og styrkes, så hesten bedre kan bære rytteren og få en stærkere bagpart.

Når hesten skal omsætte energi i musklerne, kan den kun udnytte ca. 25% af den kemiske energi, som stammer fra foderets indhold af kalorier. Denne energi bliver omdannet til mekanisk energi, som får musklerne til at trække sig sammen, når hesten arbejder.

Der er flere steder i hestens krop hvorfra den kan hente energi. Hesten omdanner foderets indhold af kulhydrater (ofte stivelse), til glykogen som oplagres i hestens muskler og lever.

De glykogen depoter hesten har i musklerne bliver brugt når hesten arbejder, hvorimod depoterne i leveren bruges til at give energi til resten af hestens indre funktioner, primært til hestens hjerne og nervevæv.

Udover at der lagres glykogen i hestens muskler og lever, vil der ved overskud af glykogen, oplagres i hestens fedtvæv.

Forbruget af energi

Den oplagrede energi bruger hesten enten ved aerobt eller anaerobt arbejde.

Hesten arbejder aerobt i rolig skridt trav og galop. Her tilføres der ilt til musklerne som hjælper med at omdanne den oplagrede glykogen til energi. Fordelene for hesten når den arbejder aerobt, er at energiomsætningen er 12 gange større end hvis hesten arbejde anaerobt (uden ilt). En anden fordel er at musklernes affaldsstoffer, som produceres under energiomsætning, føres bort gennem den luft hesten udånder. En ulempe ved aerobt arbejde er derimod at det er en langsommelig proces, og derfor er aerob energiomsætning ikke tilstrækkelig ved eksplosivt arbejde. Et eksempel på eksplosivt arbejde kan være væddeløb, terrænspringning mm.

Når den aerobe energiomsætning bliver for langsom til det arbejde hesten skal udføre, tager den anaerobe energiomsætning over, indtil hesten igen kommer ned i et roligere tempo. Anaerobt arbejde foregår uden ilttilførsel og der ophobes mælkesyre i hestens muskler.

Hvor kommer energien fra?

Den energi hesten skal bruge til at arbejde kommer fra dens fodring.

Kulhydrater og stivelse, for eksempel havre, varmebehandlet byg, hvede og majs, giver hesten en hurtig frigivelse af energi.

Fibre såsom, grovfoder, roepiller, risklid og lucerne giver ligesom fedtstoffer (olie), en langsomt frigivet energi.

Havre har en simpel opbygning af stivelse, og kan derfor gives til hesten i hel form. Byg derimod har en mere kompleks opbygning af stivelse. Byg indeholder mere stivelse end havre, men ikke ligeså meget som majs. Byg skal valses eller mikroniseres inden udfordring for at hesten kan optage dets nærringsstoffer. Majs skal ligeledes knækkes eller mikroniseres.

Protein

Protein er hestens byggemateriale til hele dens krop. Det bruges blandt andet til opbygning af muskler, vedligeholdelse, vækst, foster og mælkeproduktion.

Hesten behov for protein stiger med arbejdsmængden lige såvel som dens behov for kulhydrater.

Gode proteinkilder til hesten er sojabønner/skrå, varmebehandlede ærter, hestebønner og bælgplanter som lucerne og esparsette.

Både hestens knogler, sener og muskler består hovedsageligt af protein. Ved muskelopbygning er protein derfor en vigtig ingrediens i hestens foderplan. Har hesten mangel på kulhydrater og fedt kan den også bruge proteiner som energikilde.

Er hesten i mangel på protein vil den have nedsat vækst, og nedsat muskelopbygning.

Man skal dog heller ikke give sin hest for meget protein, da det ekstra indhold i hestens krop udskilles gennem nyrerne og dermed urinen. Dette vil bevirke at hesten mister en del væske ved udskillelses, samt at ammoniak indholdet i hestens blod, vil mindske dens atletiske udfoldelser.

Inden proteinet bliver udskilt gennem nyrerne bliver det nedbrudt i hestens lever, hvilket kræver energi.

Tegn på at hesten indtager for meget protein kan være: Hævede ben og led, våd boksbund på grund af øget væskeindtag, højt indhold af ammoniak i staldluften og proteinknopper på hestens krop.

Man skal dog huske at energimæssigt er det mindre end 10 % af hestens tilførte energi som kommer fra protein. Proteinbehovet øges ikke væsentligt ved øget arbejdsmængde. Hestens behov for protein vil kun øges hvis den vokser.

Glem ikke knogler og sener

Mange ligger enorm vægt på hestens muskelopbygning, men glemmer at hestens knogler og sener også skal følge med. Stærke knogler og sener er ligeså vigtige som musklerne, for at hesten kan udføre et godt stykke arbejde og måske en toppræstation.

Protein er som før nævnt også vigtigt i forbindelse med hestens knogleopbygning og vedligeholdelse.

Essentielt er det også at sørge for at hesten er dækket ind med vitaminer og mineraler.

For at styrke hestens knogler og sener skal man være opmærksom på at få hesten motioneret på varieret underlag. Skridt på asfalt, i skov o. lign. giver hestens bevægeapparat en god afveksling fra ridehusbunden/ridebanen. Bare det at man 3 gange ugentligt skridter hesten varm eller af på en tur, er særdeles godt for hestens knogler og sener. Det forstærker dem – og vil i langt de fleste tilfælde også give en gladere hest, med det vekslende arbejde.