Energikilder til heste

Når vi taler om energi i hestefoder, måles dette som oftest i Foderenheder. Dette giver mulighed for at man kan sammenligne forskellige typer af hestefoder, og dermed finde det som passer bedst til ens hest. Nogle foderproducenter oplyser energiindhold i MJ eller Mcal. Her svarer 1 FE til 13,2 MJ eller 3,16 Mcal. Udover muskelarbejde skal hesten også bruge energi til at vedligeholde kroppen og de yngre heste skal bruge energi til vækst.

Hesten får sin energi fra hovedsageligt kulhydrater og fedt. Der kan hentes energi fra protein, men dette kan lagres i kroppen på samme måde. Protein udskilles i stedet hvis der fodres mere end hesten har brug for til at regenerere celler. Kulhydrater lagres i hestens krop, i form af glykogen, som består af store mængder glukosemolekyler. Faktisk består en standard 500kg ridehest af 3-4kg glykogen, og selve hestens muskelmasse indeholder 1-2% af sin vægt som glykogen.

Cirka 7-8% af hestens vægt består af fedt. Hesten danner fedtdepoter omkring sine indre organer, muskler og andet væv i kroppen. Fedtdepoterne virker som en energireserve for hesten. Når fedtsyrer respireres, dannes der over dobbelt så meget energi, målt i ATP (adenosin-tri-phosfat), som ved respiration af glukose. Dette fremgår af nedenstående respirationsformler:

1 fedtsyre + ilt → Kuldioxid + vand + ca. 104 ATP

1 Glukosemolekyle + ilt → Kuldioxid + vand + 30 ATP

I tabellen herunder kan man også se at fedtholdige produkter såsom Maxi Rice og LinOcrunch, indeholder en del mere energi end for eksempel havre og byg.

Det er dog ikke kun krybbefoderet som giver hesten energi. Græs og grovfoder er også med til at give hesten energi, hvor middel slået hø typisk indeholder 0,55 FE per kg, og middel energi wrap indeholder omkring 0,46 FE per kg. Her skal det bemærkes at de angivne foderenheder er per kg grovfoder, og ikke per kg tørstof.

Muskelarbejde

Når hesten udfører lavintensitets arbejde såsom skridt, trav og afslappet galop, så forbrænder kroppens muskler både kulhydrater og fedtsyrer. Dette skyldes at hestens muskler består af 3 forskellige muskelfibertyper (celletyper), disse kaldes type 1, 2A og 2B.

Type 1 bruges til langsomt arbejde, når hesten går på folden, skridter og traver let. Disse muskelfibre benytter glukose og fedtsyrer ved aerobt arbejde (med ilttilførsel). Type 1 muskelfibrene har en god koordination og udholdenhed, men til gengæld kan de ikke producere voldsom kraft og hurtighed.

Type 2A bruges til middel arbejde, let galop, afslappet springning mm. Disse muskelfibre benytter mest glukose men også fedtsyrer til energidannelse. Type 2A muskelfibrene har en middel koordination og de kan skabe mere kraft og hurtighed end type 1 fibrene. Her kan energiomsætningen både ske aerobt (med ilttilførsel) eller anaerobt (uden ilttilførsel).

Type 2B fibrene tager over når hesten virkelig skal yde en kraftpræstation, såsom at springe højt (for den enkelte hest) eller løbe rigtigt stærkt. Disse muskelfibre har en meget dårlig udholdenhed og koordination da de arbejder anaerobt (uden ilttilførsel) og kun nedbryder glukose. Tidligere i denne artikel viste jeg respirationsformlerne for et glukosemolekyle og en fedtsyre ved aerobt arbejde. Når type 2B fibrene skal omdanne et glukosemolekyle til energi sker det som sagt anaerobt, altså uden ilttilførsel. Derfor vil disse muskelfibres respirationsformel se sådan her ud:

1 glukosemolekyle → 2 mælkesyremolekyler + 2 ATP

Her er dannelsen af mælkesyre den helt store årsag til at hesten hurtigere bliver træt. Mælkesyren hæmmer nemlig enzymaktiviteten i muskelfibrene (energiomsætningen). Det er derfor type 2B fibrene ikke er særligt udholdende, og heraf kommer udtrykket at hesten syrer til i musklerne, da der sker en ophobning af mælkesyre og pH-værdien i musklen falder.

En anden ulempe ved respiration af glukose i stedet for fedtsyrer er at denne form for respiration giver en høj varmeudvikling. Dette bevirker at hesten skal bruge mere energi på at nedkøle sig selv, ved svedproduktion.

Sammensætningen af type 1 og 2A i hestens krop er arveligt betinget, mens forholdet mellem 2A og 2B er træningsbetinget.

Fodrer man et måltid med højt indhold af stivelse og eller sukker 1-2 timer før hesten skal arbejde, vil den hurtigere blive træt. Dette skyldes at nedbrydningen af sukker og stivelse giver blodet en forhøjet koncentration af glukose og insulin, men en lavere koncentration af fedtsyrer. I dette tilfælde vil musklerne hovedsageligt få tilført glukose frem for fedtsyrer. Dette betyder at der under let opvarmning bruges mere glukose, hvor fedtsyrerne ellers kunne have stået for energitilførslen. Denne mængde glukose kunne hesten have haft gavn af til senere i træningspasset/konkurrencen hvor den måske skal yde mere højintensitets arbejde. Hesten vil derfor hurtigere blive træt. Derimod vil nedbrydningen af fedtsyrer fra fibre give en mere udholdende energi, og et mere stabilt blodsukkerniveau.

En hest som er i god form, vil være bedre til at udnytte sine fedtlagre frem for glykogen. Forskning har dog også vist at hvis hesten fodres med et fedtholdigt tilskud, så vil den tilvænnes en større udnyttelse af fedtsyrer. Hesten vil dermed bedre kunne spare på sine glykogendepoter, og udholdenheden forlænges.

Konklusion

Heste som skal yde hårdt til intensivt arbejde, med eksplosive bevægelser såsom springe over høje forhindringer eller sprinte, for eksempel væddeløbsheste eller militaryheste på højere niveau – kan have gavn af et fodermiddel som kombinerer letfordøjelige kulhydrater sammen med fedtsyrer af god kvalitet. Til dette formål har vi produktet Amequ Performance der har en råfedt procent på 13,8% og stivelse 12,5%. Hovedenergikilderne i dette produkt kommer fra 20% LinOcrunch og 15% Maxi Rice.

Langt de fleste rideheste har dog ikke behov for korn i foderplanen for at få den rette mængde energi. Den kan nemlig med fordel komme fra fedt og fiberholdige produkter i stedet. På denne måde vil hestene opnå bedre udholdenhed, mindre varmeudvikling i musklerne ved respiration af næringsstoffer, mindre ophobning af mælkesyre og sidst men ikke mindst en sundere fordøjelse.

Til sammenligning har vi til heste i let-moderat arbejde (almindelige rideheste og konkurrenceheste på L og M niveau) produktet Active Care som har en råfedtprocent på 11,9% og et stivelseindhold på 5,5%.

Kilder:

The Horse, Body fuel af Ray Geor, Januar 2000 

The Horse, Pre exercise feeding af Ray Geor, Maj 2000