At skynde sig langsomt

27. jan 2022

Jeg har i 2021 fået en unghest, som jeg gerne vil fortælle jer lidt om – jeg har selvfølgelig også stadig Foxy Lady, men denne gang skal det handle om unghesten Sirocco. Det at arbejde med unghest er meget spændende og meget anderledes end jeg havde forstillet mig.

Det er min første gang, med en unghest og det er selvfølgelig også Sirocco’s første gang med alting. Han var forholdsvis rå da han kom til mig i sommeren 2021. En ordentlig 3 års ”klump” på 173 med lange ben.

Longearbejdet kendte han til, men han havde ikke haft vægt på ryggen, og da han ikke brød sig specielt meget om sadel og gjord, tænkte jeg at det måske ikke ville blive så let endda.

Det er selvfølgelig heller ikke helt ufarligt sådan lige at hoppe på nakken af 600 kg rå hest, men efter få dage i longen forsøgte jeg at bestige herren.
Først lå jeg bare over sadlen så han kunne få en fornemmelse af vægt, og at der faktisk var noget mere end sadlen på ryggen af ham. Der blev givet ros og klap til den store guldmedalje imens jeg lå deroppe. Sirocco tog det heldigvis rigtigt pænt.

Efter en uges tid skulle prøven så stå, og jeg satte mig helt op. Ingen reaktion, på nær et lille hop da han satte i bevægelse.

Herfra gik det stærkt. Efter en uge i skridt og trav i longe forstod han nogenlunde start og stop signalerne. Longen kom af, og rundt gik han i skridt og trav.

Han er meget lærenem og vil så gerne ”gå til ridning”. Det eneste problem vi er stødt på er, at han er en anelse bag sky. Vi valgte derfor at sætte ham et par måneder i træning, for at indøve galoppen og for at få de sidste knapper på plads så jeg kunne ride ham ”rigtigt”.

Han har umiddelbart ikke haft et behov for en voksepause da han i kroppen er meget harmonisk og veludviklet, men vi tager selvfølgelig hensyn til at han stadig er i vækst, ved at holde træningen meget let, uden at han egentligt skal anstrenge sig, men mest mentalt vænne sig til det at være ridehest.

Nu træner jeg ham ca. 4 gange om ugen. Han får let og afvekslende arbejde og en del bom træning for at styrke ”motoren”. Jeg har også lige indsprunget ham. Små spring på lette spor i både trav og galop. Jeg vil forsøge at gøre ham klar til 4 års championatet i spring, men det skal ske i hans tempo … og det er så her vi forsøger at ”skynde os langsomt”.

Jeg er meget OBS på hvad han får at spise da han jo både vokser lidt endnu og skal sætte muskler, samt holde sin gode energi.

Jeg har stor succes med Omega-3 Performance Care!

 

Scirocco’s fulde kostplan ser således ud:

 

Af andre produkter bruger jeg Psyllium CocoCrunch (loppefrøskaller), og MSM Flex+ (godt for led)

Det der er vigtigst for mig, er at han trives, og indenfor få måneder efter foderskiftet, har han udviklet sig helt fantastisk i kroppen.

Amequ by Dangros foder gør virkelig en forskel for mine heste og jeg er stolt af at være ambassadør for Amequ by Dangro der har så gode produkter.

 

Hilsner fra

Caroline, Sirocco og Foxy Lady

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Caroline G Rasmussen
Caroline G. Rasmussen er 14 år og Children springrytter, og har til trods for hendes unge alder allerede startet både nationalt og internationalt på sin springhest Foxy Lady som er B-hest i dressur og A-hest i springning. Carolines store passion er springning, men hun kan godt lide af at veksle imellem træningsformerne. - derfor består en uge for hende og Foxy ofte af flere forskellige træninger som fx intervaltræning i engen, bakketræning i skoven, bomøvelser, dressur, springning, løsgørende arbejde i skov, longearbejde osv.
Relaterede blogindlæg
Caroline G. Rasmussen
Præsentation af ambassadør Caroline G. Rasmussen Caroline G Rasmussen| 27. januar 2022
Jeg hedder Caroline G. og jeg er springrytter. Jeg er 13 år…
Læs mere
Hanne Wind Ramsgaard
Efterårsstævne med unghesten Hanne Wind Ramsgaard| 27. januar 2022
Nu da EM er vel overstået med Arami, er der tid til…
Læs mere
Susanne Sunesen
Ungheste i røntgen Susanne Sunesen| 27. januar 2022
Vi har nu fodret med foder fra Dangro Nordic i snart 3…
Læs mere
Vi er medlem af DAKOFO - Forum for hestefoder, som arbejder for bedre hestevelfærd i Danmark.