Fodring af heste med EMS

Heste med diagnosen EMS har nogle specifikke foderbehov, man som hesteejer skal tage hensyn til. Men hvad er vigtigt når det kommer til fodring og management af heste med EMS, og hvad skal du som hesteejer være opmærksom på, når der skal sammensættes en foderplan som dækker hestens behov?

EMS eller Equine Metabolic Syndrome er betegnelsen for en hormonforstyrrelse, hvor hesten bliver insulinresistent. Insulin er det hormon der hjælper glukose fra hestens blod videre ind i kroppens celler. Når insulinet mister sin virkning vil hesten blive ved med at have et højt blodsukkerniveau. Samtidigt vil hestens bugspytkirtel producere endnu mere insulin, som modsvar til det høje blodsukkerniveau. Dette bevirker at insulinniveauet i blodet også bliver meget højt. Dette kaldes hyperinsulinæmi.

Der er stadig lidt delte meninger om hvorvidt det er hyperinsulinæmi eller insulinresistensen som bevirker, at rigtigt mange heste med EMS, udvikler forfangenhed som en følgesygdom. Faktum er dog at heste med EMS har en høj risiko for at blive forfangne. Faktisk mener man at 55% af alle tilfælde af forfangenhed kommer af at hesten har EMS.

Sygdommen kan ramme alle heste, men typisk er de nøjsomme hesteracer mere disponerede. Nedenfor kan du se en række af de indikatorer som du skal holde øje med.

Symptomer på EMS:

• Fedtdepoter på hals og nakke, ved haleroden, langs overlinien og bag skulderbladende.
• Øget appetit
• Øget tørst og urinering
• Nedsat præstation
• Ufrugtbare hopper

Langt de fleste EMS heste er overvægtige. Det kan dog forekomme at en slank hest alligevel udvikler sygdommen.

Hvis man mistænker at ens hest har EMS, skal man tage kontakt til sin dyrlæge, som kan teste den for det, og medicinere den imod det.

Det er dog rigtigt vigtigt at medicinen ikke er den eneste behandling. Der skal udarbejdes en foderplan til hesten, og den skal motioneres, så den kan tabe sig. Generelt er hele managementet omkring en EMS hest essentielt for dens velfærd i fremtiden.

Motion

Motionen i sig selv bevirker ikke kun at hesten får brændt nogle kalorier af. Det gør også at antallet af insulinreceptorer i cellerne øges, og deres følsomhed forstærkes. På denne måde mindskes insulinresistensen ved motion.

Husk at motion ikke nødvendigvis altid er ridning af hesten. Dette i sig selv kan være en udfordring med utilredne heste og små ponyer. Man kan trække med hesten, longere den, have den med som håndhest (dette bør man øve på en lukket bane). Derudover er der nogle som har mulighed for at hesten kommer i walker, på skridtbånd, eller måske ligefrem i aquatrainer. At hesten kommer på større folde vil også give mere bevægelse, og vandrefolde er rigtigt effektive til at øge hestens aktivitetsniveau.

Er hesten ikke vant til at blive motioneret skal man selvfølgeligt tage hensyn til dette. Her skal man starte langsomt ud, og efterhånden øge træningslængden samt intensiteten.

Træningen af hesten afhænger også af om den er forfangen. En forfangenhed kan give hesten voldsomme smerter, som bevirker at motion ikke er en mulighed. Ved forfanghed eller mistanke herom skal dyrlægen altid kontaktes.

Grovfoder

Vi anbefaler altid at man køber grovfoder hjem med analyse på dets indhold, eller at man selv får lavet analyse på det grovfoder man har. Især ved heste med sygdomme som EMS, PPID (Cushings) og forfangenhed, er det utroligt vigtigt at vide hvad grovfoderet indeholder.

Det er særligt vigtigt for disse heste at grovfoderet er af en god kvalitet, med lavt indhold af foderenheder og sukker.

Hesten bør selvom den skal tabe sig stadig have 1,5 kg tørstof grovfoder per 100kg hest. I svære tilfælde kan man gå helt ned til 1 kg per 100kg hvis hesten ikke taber sig, men dette bør ske i samråd med dyrlægen.

Så længe at hesten er insulinresistent bør den ikke have tilgang til græs, særligt på grund af den høje risiko for at udvikle forfangenhed.

Når hesten så hverken må komme på græs, eller få grovfoder ad libitum, bør dens grovfoder deles ud i mindre portioner. På denne måde holdes der gang i fordøjelseskanalen, og man undgår udvikling af mavesår og stereotyp adfærd såsom krybbebidning, boksvandring og vævning.

Man kan benytte slowfeeder net som bevirker at hesten er længere tid om at spise til grovfoder, og den dermed er aktiveret i flere timer om dagen. Her skal man dog være opmærksom på at hesten ikke får skader på tænder og tandkød, lige som man skal hvis man giver den en mundkurv på, på græs. Mange heste får ingen problemer ved brug af slowfeedernet og mundkurv, men nogle gør, og man skal være bevidst omkring risikoen.

Krybbefoder

Det er vigtigt at hesten stadig er dækket ind med vitaminer, mineraler og protein. Det er derfor ikke altid den bedste løsning bare at give hesten mindre af det foder den får i forvejen. Hesten skal have et foder der passer til den nu og her. Indholdet af sukker og stivelse skal være lavt, og man bør undgå produkter som indeholder korn og melasse.

Studier har vist at overvægt ikke er den største synder når det kommer til at heste udvikler EMS. Fodring med for høj andel sukker og stivelse (i forhold til hestens behov), er det der oftest udløser sygdommen.

Generelt bør heste som ikke arbejder overhovedet ikke fodres med produkter indeholdende korn. Den hurtige energi fra sukker og stivelse skal hesten forholdsvist langt op i træningsintensitet, før den har brug for, og langt de fleste heste på let-moderat træning har ikke behov for korn i foderet.

For at det er fedtdepoter og ikke muskelmasse som hesten taber, skal den stadig dækkes ind med aminosyrer via protein, som også er essentielle for vedligehold af resten af hestens krop.

Til de EMS heste som er tynde, er det en god idé at tildele kalorier via fibre. Det er for disse heste lige så vigtigt at de ikke får for store udsving i deres blodsukkerniveau, og man bør derfor stadig vælge grovfoder med lavt sukkerindhold.

Det kan være rigtigt svært med disse tynde heste, da en for fedtrig fodring også kan reducere følsomheden overfor insulin i cellerne. Men når man hverken kan give den stivelse eller fedt, er der hovedsageligt kun fibre og protein tilbage som hesten kan hente energi fra. Protein er ikke en effektiv energikilde, men den kan udgøre en mindre del. Der bør derfor både hos den overvægtige og undervægtige EMS hest være fokus på hestens tildeling af fiberprodukter.

Som forebyggelse mod EMS kan man dog med fordel vælge foder med et højt fedtindhold, frem for sukker og stivelse.

Studier har vist at heste med EMS har en lavere diversitet af mikroorganismer i deres stortarm. Antallet af mikroorganismer i alt er det samme hos de raske og syge heste, men heste med EMS har altså færre forskellige slags af disse mikroorganismer. Hvad dette betyder for EMS hesten, og hvordan hesteejerne skal forholde sig til dette, skal der stadig forskes meget mere i. Vi anbefaler at man tilfører EMS hesten en høj diversitet af fibre, af høj kvalitet med lavt sukkerindhold.

Tag vægttabet seriøst

Det er meget vigtigt at den overvægtige hest ikke taber sig for hurtigt! Man bør hver uge lægge et målebånd omkring hesten ved gjordlejet, for at følge med i hvor meget hesten taber sig. Dette kan også gøre det mere motiverende for hesteejeren, da det ofte kan være svært at se fra uge til uge, når man kigger på hesten hver dag. Vægttabet bør ugentligt ikke overstige 1% af kropsvægten.

Vi anbefaler at man dagligt afvejer både hestens grovfoder og krybbefoder. Der kan være utroligt stor forskel på hvor meget en flage hø vejer fra gang til gang, og det samme gælder et fodermål med müsli. Pelleteret foder er mere ensrettet når det kommer til volumen og vægt.

Det er en god idé at have en almindelig køkkenvægt stående i foderrummet til fri afbenyttelse. Selv dem der mener de dagligt giver deres hest et bestemt antal hundrede gram per fodring, vil ofte blive overraskede hvis de jævnligt vejer efter.

Ved grovfoderet kan man hænge en høvægt op, hvor man kan veje grovfoderet af i portionsposer, eller hønet.

Vægttabet skal hjælpe hesten til en bedre insulinfunktion, mindske de farlige fedtdepoter, og nedsætte risikoen for forfangenhed. Men! Når hesten har tabt sig, og er kommet i bedre form, er den ikke nødvendigvis rask. Heste som rammes af EMS vil højst sandsynligt være påvirket af sygdommen resten af deres liv, og der skal derfor altid tages hensyn til deres individuelle behov.

Kilder:

https://thehorse.com/114640/equine-metabolic-syndrome-what-we-know-where-were-headed/

https://ker.com/equinews/nutritional-management-equine-metabolic-syndrome/?highlight=equine%20metabolic%20syndrome

https://www.netdyredoktor.dk/hest/sygdomsleksikon/e/equint-metabolisk-syndrom-ems/

https://ker.com/equinews/equine-metabolic-syndrome-horse-diets/?highlight=equine%20metabolic%20syndrome

https://ker.com/equinews/dietary-needs-horses-equine-metabolic-syndrome/?highlight=equine%20metabolic%20syndrome

https://thehorse.com/166507/could-a-supplement-help-reduce-horse-insulin-concentrations/