
Vægttab med succes
Hvad gør man, når ens fjordhest arter sig som en ”ægte” fjordhest og bare bliver tykkere og tykkere, trods den nærmest kun lever af kærlighed og kildevand?
Jeg har en dejlig 6 års fjordhoppe, der allerede kan skrive følgende på sit CV;
- Placeret i 90 cm spring.
- Placeret i LA1 dressur.
- Placeret i CNC80 military
- Nr. 2 til Jysk Mesterskab 2019
- Nr. 2 til 6 års championat i spring.
- Samlet nr. 5 til Nordisk Mesterskab, som klassens yngste hest.
Jeg har haft My siden marts ’18. Det første år var en ren rutchebanetur, med et voldsomt udbrud af sommereksem, som blev afbrudt af en periode med tårnhøjt infektionstal – for så herefter at blive beordret 6 dages boksro pga. et spark på folden.
Efter at være kommet på den ’rigtige’ side igen ift. sygdom og skader, ja så har My i perioder haft lige vel rigeligt nemt ved, at holde vægten.
Efter sidste skadespause, der valgte jeg at flytte My fra løsdrift og i boks. Dels fordi hun blev ved med at komme til skade og dels fordi, at hun brugte for meget energi derude, således at hun virkede træt under rytter. På boks havde jeg også mulighed for, at have 100% styr på foderindtag, både krybbefoder og stråfoder.
Over en kort periode bliver My mere og mere tyk, trods hun rides eller motioneres dagligt. Her får hun 600 gr kraftur og 40 gr Meta Vital, fordelt på 2 måltider + 8 kg hø.

Efter en snak med Dangro Nordic’s foderkonsulent Ditte, bliver vi enige om, at lave en kraftig reducering af hendes foder.
Herefter får hun derfor kun 300 gr kraftur, 60 gr Meta Vital og så skiftede jeg fra hø til 6 kg. Wrap (hun har haft adgang til græs på folden).
Samtidig blev hun startet op på MetaSupport som virkelig har ændret hendes forbrænding.
I april lignede hun en 8 mdr. drægtig hoppe og bare 1,5 måned senere, stod hun igen knivskarpt, som den dejlige sportsmodel hun er.

Jeg har efterfølgende skåret yderligere ned på krafturen og har øget hende i meta vital, da hun i løbet af sommeren også har gået på græsfold.
Nogen vil måske syntes det er mærkeligt at hesten kan gå konkurrencer og præstere på så lille en fodermængde. Hertil kan jeg bare sige at jeg har en hest, der fungerer 110% på Meta Vital, Kraftur, Meta Support og god wrap. Efter den har tabt sig mangler jeg ikke længere energi fra hende, heller ikke når der skal rides stævne 3 dage i træk.




