Fodring – når hesten ikke får græs

Græs er en fantastisk næringskilde og store græsfyldte folde tilbyder hesten en naturlig adfærd, når det kommer til indtagelse af føde. Mange heste trives dog ikke på græs, fordi de bliver for overvægtige, hvilket kan give udfordringer med stofskiftet.

For mange hesteejere er sommerperioden hvor hesten går på græs, den bedste tid på året. Der skal ikke længere muges ud i stalden hvis hesten går på døgnfold og de økonomiske udgifter til strøelse, krybbefoder og grovfoder minimeres.

Mange hesteejere opnår dog ikke denne luksus, hvilket der kan være flere årsager til – som oplistet herunder:

• Hesten bliver for overvægtig
• Hesten har følsomt stofskifte
• Opstaldningsstedet tilbyder ikke græsfolde
• Græsset på folden er dødbidt
• Det er vinter og der er ikke mere græs tilbage på folden
• Hesten er ordineret boksro af dyrlægen

Dette blogindlæg handler ikke om hvorvidt heste SKAL gå på græs eller ej. Det handler ikke om hvordan man bør holde hest, hvor stor folden skal være, eller hvor længe hesten skal gå på fold. Dette lader vi være op til den enkelte hesteejer at vurdere, hvordan dennes hestehold skal og kan fungere.

Dette blogindlæg handler om de fodringsmæssige hensyn man kan efterkomme, når hesten ikke har adgang til græsfold, hvad end årsagen hertil måtte være.

Forskellen på græs og grovfoder

I princippet er græs og hø/wrap egentligt det samme. Hø og wrap er blot græs som er slået – mere eller mindre tørret, og eventuelt ensileret. Men ser man på det næringsmæssige indhold, er der faktisk større forskel end man umiddelbart skulle tro.

Tørstof

En væsentlig forskel på grovfoder og friskt græs er tørstofindholdet. Hø skal have et meget lavt indhold af vand, for at det kan holde sig på lager, hen over vinteren. Hø vil typisk have er tørstofindhold på 85-90%, mens wrap gerne må indeholde mere vand, fordi det ensileres, og på den måde lettere kan holde sig. Wrap kan derfor ofte have et tørstofindhold som rangerer fra 65-75%.

Modsat hø og wrap så består græsset faktisk hovedsageligt af vand. I snit vil græsset på en frisk græsmark have et tørstof indhold på ca. 20%. Her skal man ikke glemme at de resterende 80 % af græsset, som består af vand – faktisk bidrager med hestens mest essentielle næringsstof – nemlig vand!

Det høje indhold af vand i græs, betyder dog at hesten skal spise væsentligt større mængder græs, sammenlignet med grovfoder, for at få dækket sit behov for fibre.

Kalorier

Per kg tørstof indeholder græs væsentligt flere kalorier end grovfoder. Når græsset skårlægges og ligger til tørre på marken tærer det på sine depoter af kulhydrater, indtil vandindholdet er så lavt at denne enzymaktivitet stopper. I meget varmt og tørt vejr sker tørringsprocessen hurtigt, og der vil ikke blive brugt så meget af kalorieindholdet. Hvis tørringsprocessen tager længere tid, vil kalorieindholdet i græsset falde mere. Dog har en længere tørringstid også ulemper, og kan forringe den hygiejniske kvalitet af grovfoderet.

Protein

Per kg tørstof indeholder græs ofte den dobbelte mængde protein, sammenlignet med grovfoder. Har man derfor en hest med et højt proteinbehov, så er græs en særdeles velegnet kilde hertil. Dette kan være heste i hård træning, avls- og ungdyr til eksempel.

Vitaminer

Når græsset skårlægges for at blive til hø eller wrap – så falder indholdet af især A-, C-, E-, og B-vitaminer. Ca. 80 % af græsset indhold af Beta-Caroten (forstadie til A-vitamin) falder mens det skårlagte græs ligger og tørrer på marken. Mens høet lagres falder mængden af Beta-Caroten yderligere med ca. 7% om måneden. I det friske græs er dog meget høje mængder af Beta-Caroten, så faldet er ikke så skadeligt som det lyder. Sidst på vinteren bør man dog være opmærksom på inddækning med A-vitamin, særligt hvis man har avlsdyr. En god kilde til Beta-Caroten er gulerødder. Typisk indeholder 1 gulerod ca. 20 mg Beta-Caroten.

Under tørring falder indholdet af E-vitamin ligeledes drastisk, hvor målinger har vist fald i indhold på op til 60%.

B-vitaminer kan hesten selv producere ved hjælp af mikroorganismerne i stortarmen. Har hesten udfordringer med fordøjelsen, kan det dog være en god idé at sikre sig at hesten er tilstrækkeligt dækket ind med B-vitaminer fra foderet.

C-vitamin kan hesten også selv producere hvis dens lever er velfungerende. Er hesten gammel, har leverudfordringer el.lign. Kan det være en fordel at kigge på indholdet af C-vitamin i dens foder. Gode kilder til C-vitamin er krybbefoder eller vitamin/mineralblandinger hvor det er tilsat, hyben og chiafrø.

Mineraler

Indholdet af mineraler i grovfoderet sammenlignet med græsset er typisk ikke væsentligt. Det er hovedsageligt jernindholdet som falder mest. Derudover bør man være opmærksom på svovlindholdet.

Calcium og Natrium er også værd at bemærke, men dette gælder uanset om hesten får græs eller ej.

Fedtsyrer

I friskt græs er der et højt indhold af omega-3 og -6 fedtsyrer, men indholdet falder i grovfoderet hen over lagringsperioden. Da både omega-3 og -6 fedtsyrer er essentielle, bør manglen erstattes via fodringen i et forhold mellem fedtsyrerne, som efterligner det forhold der er i det friske græs. I friskt græs vil der typisk være 4 gange så meget omega-3 sammenlignet med omega-6

Fodring

Typisk vil hesten være godt dækket ind med ovennævnte næringsstoffer via et velbalanceret krybbefoder. Går din hest ikke på græs, anbefaler vi dog at du især er opmærksom på tildelingen af især E-vitamin, samt omega-3 og -6 fedtsyrer.

Du har altid mulighed for at få tjekket din foderplan igennem af vores foderkonsultener – du udfylder blot denne formular https://dangro.com/bestil-foderplan

Kilder:

Nutrition Loss in Stored Hay – The Horse

The Loss of Nutrients in Hay and Meadow Crop Silage during Storage – ScienceDirect

Høproduktion og fodring; Troels Kristensen & Karen Søegaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet https://orgprints.org/id/eprint/24669/7/24669.pdf