Forberedelse til kåring

28. aug 2020

Det er sommer og dermed også tid for hoppe- og hingstekåringer indenfor fjordhestene.

Pga. Covid19 så er intet jo selvfølgelig som det plejer, men det ændrer ikke på at hestene skal klargøres til kåring som normalt.

I år har jeg 2 hopper og 1 hingst med til kåring, der løber af stablen i september. Der er stor forskel på, hvordan de individuelt trænes frem mod begivenhederne, da de ikke helt skal det samme til hhv. hoppekåring og hingstekåring.

 

Pixie My

For at starte med hopperne, så har jeg i år My med, som stilles til omkåring. Hun er kåret som 3 års, men vi mener dog, at det resultat kan forbedres (hun stod faktisk sidst på holdet til oprangering). My er i rigtig god form. Hun rides/motioneres efter et fast ugeskema med henblik på stævner og er derfor ikke i en decideret kåringstræning. Hun skal bare holdes fit og glad frem til kåringen, og skal måske lige have en smule mere på sidebenene, når vi når så langt.

 

Glibings Jaffa

Den anden hoppe jeg skal have med er Glibings Jaffa. Denne hoppe er ifolet og bliver ikke redet, og skal heller ikke rides efter kåring.

Glibings Jaffa løs på ridebanen

 

Hun bliver longeret 2-3 gange om ugen, og herudover går vi nogle ture ud i naturen og træner på bakker. Jaffa er lidt en matrone med sin helt egen mening, så vi er også i god tid i gang med mønstringstræning, og forhåbentligt er vi enige om retningen på kåringsdagen 😉

Jaffa kan leve på en sten, men i og med hun også er ifolet, så er det vigtigt at hun er dækket ind ift. vitamin og mineral. Hun fodres med Amequ BasicVit og får tilskud af Amequ MetaSupport, Amequ chia og Amequ Electrolyte Pellets.

Hun bliver aldrig en ”slim”-model, men det fungerer pt. godt med at fodre med ovenstående.

 

Tornhøjs Konrad

Hingstekåringen i år bliver også en ”light-udgave”, som kommer til at forløbe over 2 dage i stedet for 4 dage. Jeg skal have den 4 årige Tornhøjs Konrad med, som ejes af Kraghede Fjordheste.

Tornhøjs Konrad til dressurstævne

 

Konrad skal i år have sin endelige kåring og skal dermed også gå materialprøve.

Han er heldigvis super skarp til at blive mønstret, så vi har tid til at fokusere på ridningen.

Konrad trænes også efter et fast ugeskema. Alle mine heste har altid min. 2 ugentlige fridage og ellers et varieret program, så de ikke begynder at gå og kede sig.

Maria bruger bl.a. bakketræning som varierende træning. Her ses Tornhøjs Konrad.

 

Konrad er lidt en speciel hest med et finurligt sind, masser af charme og selvtillid. Han er en hest, hvor det er vigtigt at skynde sig langsomt og der har absolut været til vores fordel, at hingstekåringen blev rykket godt halvanden måned ift. den oprindelige dato.

Han har i en periode været hjemme og bedække og i den forbindelse gik hans mave desværre lidt i udu, med et stort vægttab til følge.

Det er der heldigvis kommet styr på nu og han er nu blevet en af de der ret nøjsomme fjordheste 😉

For at passe på hans mave, så får han dagligt tilskud af GastriProtect og det vil han forsætte med et stykke tid endnu. Han fodres herudover med MetaSense, bl.a for at få ekstra magnesium og esparsette og urter til maven. Han får også dagligt tilskud af elektrolytter og chia.

Vi har skruet op for træningsintensiteten og knokler på, for at stå knivskarpt til kåringen.

Jeg ved, at der altid er kompetent hjælp at hente hos foderkonsulenterne hos Amequ, hvis vi skulle støde ind i en eller anden fodermæssig udfordring.

Del denne artikel
Relaterede produkter
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Maria Pejtersen
Maria ejer og driver Stald Nordic, som ligger i det Nordjyske. Her tilbyder hun tilridning, uddannelse og klargøring af ponyer og mindre heste. Hun avler desuden også fjordheste, og har derfor både avlshopper, føl og avlshingsten Tornhøjs Konrad, som er ejet af Kraghede Fjordheste. Maria konkurrerer både indenfor dressur, spring og military
Relaterede blogindlæg
Maria Pejtersen - Stald Nordic
Fra foldbums til fløjhoppe Maria Pejtersen| 28. august 2020
Søndag d. 13/9 puttede vi My og Jaffa i traileren og vendte…
Læs mere
Maria Pejtersen - Stald Nordic
Kvalifikation til championat ... - og test af Elixir Calm Maria Pejtersen| 28. august 2020
I weekenden d. 12-13/6 var Konrad til start ved Rebild Rideklubs Sommerstævne.…
Læs mere
Maria Pejtersen - Stald Nordic
Vægttab med succes Maria Pejtersen| 28. august 2020
Hvad gør man, når ens fjordhest arter sig som en ”ægte” fjordhest…
Læs mere
Vi er medlem af DAKOFO - Forum for hestefoder, som arbejder for bedre hestevelfærd i Danmark.