Forfangenhed om vinteren? Kan det lade sig gøre?

Når ordet forfangenhed kommer på banen, tænker de fleste på små tykke ponyer der går på sommerfolde med knæhøjt græs, og det er jo heller ikke helt forkert. Men det er desværre heller ikke hele historien.

Forfangen om vinteren

Den gængse opfattelse er, at for meget sukker i foder og græs, fører til fejlgæringer i stortarmen, hvilket gør at hesten bliver forfangen. Da græsset stopper med at vokse til efteråret og i vinterperioden, går de fleste ud fra at hestene nu uden komplikationer, kan komme på græs. Desværre er det ikke helt så enkelt. Specielt de heste der allerede lider af stofskiftesygdomme, de heste som har fået spist sig godt tykke over sommeren eller de lidt mere nøjsomme racer, rammes af vinterforfangenhed.

Der findes flere former for forfangenhed og flere årsager dertil. Der skal dog gøres opmærksom på at selvom der aktivt forskes på området er ikke alle processer fuldt ud klarlagte endnu.

Indtagelse af store mængder sukker

For at starte med den hyppigst kendte årsag til forfangenhed, ser vi på optagelsen af store mængder sukker (sucrose/fruktan) og stivelse. Da fruktan ikke rigtig kan optages i tyndtarmen, fortsætter den til stortarmen hvor den ”spises” af tarmbakterierne. Det samme sker med stivelsen. Når tarmbakterierne der spiser sukker, får en masse næring, vil de formere sig og derved undertrykke de andre bakterier. Derudover ændres pH’en i tarmen og disse to ting i kombination af hinanden fører til massedød af bakterier. Når bakterierne dør, dannes der toksiner, som optages i blodet og af denne vej kommer ned til hovene. Der findes en række teorier om hvordan toksinerne påvirker det følsomme karsystem i hovene. Videnskaben er ikke helt enig på dette område.

Frost = højt sukkerindhold i græsset

Men hvordan kan det være, at heste bliver forfangne om efteråret? Græsset er jo græsset ned eller slået, og der er ikke meget at spise. For at græs kan vokse, skal det bruge varme og sol. Når solen skinner, bliver der ved hjælp af fotosyntesen dannet sukker (sucrose) i græsset, som under normale forhold vil blive brugt til vækst af planten. Det meste af sukkeret befinder sig i stænglen. Bliver vejret koldere (under 5^oC), vil græsset vokse langsommere og sukkeret ophobes i planten. Det samme sker, når græsset bliver slået i sensommeren hen mod efteråret til det sidste slet hø. Det betyder, at koncentrationen af sukker i græssets stængler kan være højt også om efteråret. Specielt de dage hvor den første frost begynder at komme og solen skinner. Græsset producerer så sukker, men vokser ikke, og gemmer i stedet sukkeret som fruktan. Selvom hesten ikke spiser store mængder græs, kan den indtage betydelige mængder af sukker. Den samlede mængde græs er stadig af betydning lige som om sommeren, men højt indtag af sukker er stadig et problem der ses hyppigt – også på folde med forholdsvis lidt græs.

Toksiner fra dårligt hø, wrap eller korn

En anden teori om forfangenhed bygger på fodring af dårligt hø, wrap eller korn. Da vi fodrer større mængder wrap, hø og korn om vinteren, rammes hestene oftere i denne sæson. Videnskaben er dog ikke helt enige om problematikken og processen er ikke helt opklaret. Man ved at der kan opstå skimmelsvamp og i sammenhæng med denne toksiner, hvis høet ikke er helt tørt ved presning, er lagret forkert eller er blevet dårlig på anden vis.
Forhold som plantesygdomme, miljø og insektangreb kan f.eks. også gøre græs og korn mere udsat for toksiner. Wrap med døde dyr indeholder også farlige toksiner. Udover at toksinerne kan føre til forfanghed, kan det også føre til kolik og der er blevet observeret enkelte dødsfald.

Insulinresistens

Dette fører os videre, til heste der lider af stofskiftesygdomme eller overvægt. Et fælles træk der her hyppigt går igen, er insulinresistens. Det vil sige at hestens insulinreceptorer i kroppen, ikke længere er særlig følsomme over for insulin, og sukkeret ikke bliver optaget særlig godt af kroppens væv. Når blodsukkerniveauet er højt vil også insulinniveauet være højt. Der er stadig ikke noget entydigt svar på, hvorfor hestene bliver insulinresistente. En formodning, er at nogle heste er genetisk disponeret for det, da specielt nogle racer rammes frem for andre. Det er dog bekendt, at insulin har en hel række af effekter på kroppen.

For lidt ilt til hovens celler

Insulininduceret vasodilation betyder, at insulin har indflydelse på, at blodkarene kan udvide sig. Man antager, at nitrogenoxid spiller en rolle i denne sammenhæng. Er kroppen resistent over for insulin, kan dette ikke ske i samme omfang. Dette fører til, at cellerne i hoven får tilført mindre ilt. Dette kan i sig selv udvikle sig til forfangenhed hos nogle heste, da alle celler har brug for ilt.

Når vejret bliver koldere vil kroppen under normale forhold nedregulere blodcirkulationen til hovene ved hjælp af det såkaldte ”shuntsystem”. Det findes overalt i kroppen og er det vi oplever, når vi får kolde hænder eller fødder. Når vi bliver kolde sker det bl.a. fordi blodet nedkøles ude i ekstremiteterne. Kroppen reagerer derpå, ved at lade blodet løbe hurtigere igennem disse dele af kroppen og lukker af for mindre blodkar. Det er vigtigt for at vi ikke nedkøler. Heste med insulinresistens kan, når det bliver koldt opleve akut forfangenhed, da blodcirkulationen til hovene falder drastisk og derved også ilttilførslen. Får man varmet hestens ben op, vil man øjeblikkelig se forbedring af symptomerne.

Der findes flere insulinrelaterede former for forfangenhed. Disse bliver dog ikke påvirket af vinterens kulde.

ACTH niveauet peaker slut september

Insulinresistens ses også ofte hos heste med metabolske sygdomme som EMS eller PPID. Insulin bliver bl.a. reguleret af ACTH (adreno-kortikotropt hormon), som svinger sæsonalt. Dette sker uafhængigt om hesten er syg eller ej. Dog er niveauet hos EMS og PPID heste ofte højere end hos raske heste. De nyeste forskningsresultater viser, at ACTH niveauet langsomt stiger midt august og peaker slut september for så at falde til normalt niveau igen midt oktober. I den periode stiger også insulinniveauet, hvilket hos heste med metabolske sygdomme ofte betyder akut forfangenhed. Selv heste som ellers ikke viser nogle symptomer kan i denne periode have smerter.

Flere årsager til forfangenhed efterår/vinter

Når overvægtige heste rammes af forfangenhed til efteråret, sker det oftest af ovenstående årsager. Overvægtige heste vil i nogle tilfælde allerede lide af forfangenhed eller rettere af insulinresistens, uden at hesten har vist tydelige tegn på halthed. Udover at dette i sig selv kan føre til betændelsestilstande i hovene, som kan udløse forfangenhed, kan de høje mængder af sukker i græsset samt stigningen af ACTH føre til, at hesten pludselig viser tydelige tegn på halthed.

Forfangenhed af frossen jord

Hos enkelte heste har man også observeret forfangenhed pga. frosne jordforhold. Oftest vil det være heste der har vist halthed pga. foregående cirkulationsskade, tynde såler eller ikke korrigeret rotation, der får ømme hove. Disse heste vil også vise forfangenhed hvis de går meget på asfalt.

Nogle heste er også kuldefølsomme. Her kan smerten afhjælpes ved hjælp af varme og ”uldsokker” eller bandager. Heste som har gamle hovskader, bliver også i sjældne tilfælde forfangne pga. hårde jordforhold. Her kan smerten afhjælpes ved korrekt bund og/eller brug af boots.

Korrekt fodring og gode bundforhold

De heste der rammes om vinteren, er dem, som primært lider af insulinresistens. I sammenhæng med dette kan fedme eller metabolske lidelser prædisponere hesten til akut vinterforfangenhed. Den eneste langvarige terapi er korrekt fordring og gode bundforhold. Hvis man mistænker at ens hest har udviklet forfangenhed, EMS eller PPID skal dyrlægen altid kontaktes.

Kilder:

The Laminitis Site; Cold Weather, 2015

The Laminitis Site; ATCH Interpretation, 2017

VMD E. Kellon; Understanding and Managing Winter Laminitis; Holistic Horse

S.Schiller; Gesundsheitsrisiko Heu? Warum die Heuqualität immer häufiger schwächelt; Pferde revue, das österreichische Pferdemagazin; 2015

Dr. N. Lutherson; Den store foderbog, Brogaarden; 3. Udgave; 2013

Ph.D. J. M. Getty; Laminitis, A scientific and realistic approach; 2013