Græs til heste – de vigtigste facts

Græs er ikke bare græs, men hvad er “hestevenligt” græs og hvad er ikke? Og hvornår er det bedste tidspunkt at lade hesten græsse hvis den er i risiko for forfangenhed?

Først lidt om dannelse af sukker i græsset:

Sukker (Sucrose) i planten dannes ved fotosyntese. Fotosyntesen kan kun finde sted så længe solen skinner. Det vil sige der ikke dannes sukker i planten, når det er overskyet eller om natten.

Planten skal bruge sukkermolekylerne for at vokse. Der er flere faktorer der styrer, om planten kan vokse. Den skal først og fremmest bruge sol, varme og vand. Men også plantens genetik spiller ind. Således er der nogle genetiske faktorer, der bliver aktiveret primært om natten og i de tidlige morgentimer. Det vil sige, planterne vokser mest i dette tidsrum. Så længe de andre parametre er opfyldt vokser de dog en smugle over hele døgnet.

Overdrager vi det til praksis, med nøjsomme heste som eksempel, ser vi følgende. Græsset indeholder mest sukker om eftermiddagen, når solen skinner og har gjort dette i længere tid. Har græsset nok vand og varme vil noget af sukkeret være brugt til at vokse. Er det meget tørt, eller kold vil sukkeret blive ophobet som fruktan. Fruktan er et meget stort sukkermolekyle og kan ikke optages af hestens tyndtarm. Det vil til gengæld blive optaget af tarmbakterierne, som dog ikke kan tåle for store mængder sukker og stivelse. Nøjsomme heste vil altså få problemer i løbet af dagen og speciel hen mod aften pga. de høje sukkermængder i græsset. I de tidsrum er det altså bedre at tage hesten fra græsset.

Tidligt om morgenen inden den første dug er der mindst sukker i græsset. Det har ikke kunne danne sukker hele natten og brugt af sine reserver til at vokse. Det betyder dog ikke at græsset ikke stadig kan indeholde meget sukker, men kun at det indeholder mindre sukker.

Godt græsningsvejr for nøjsomme heste er også regnfulde uger. Ikke bare dage, men der skal have været flere regndage i streg. Græsset vil ikke være i stand til at danne meget nyt sukker, men have opbrugt en del i stedet. Også vintermåneder som er overskyet eller med snevejr, kan mindske sukkerindholdet og væksten i græsset.

Helt generelt skal man dog huske på, at heste kan indtage større mængder græs end fx hø eller halm, da der er meget væde i og tyggetiden derved nedsættes. Det betyder også, at den samlede mængde sukker stadig, vil have større indflydelse på sukkeroptaget end vejrforhold og tidspunktet for græsning.

Derudover kan det også anbefales at se på hvilke græssorter der bliver sået.

Hvilke planter er egnet

Afhængig af hvilken plantesort der er tale om, danner de mere eller mindre sukker. De planter der danner mindre sukker, danner ofte stivelse i stedet. Der findes såkaldte C3 og C4-græstyper. C3-græssorterne er dem der er mere hårførte og findes i koldere klima, men også danner mest sukker, hvor C4-græssorterne findes i de varme klimazoner og danner mindre sukker.

I Danmark og de nordlige lande har vi C3-typerne, som Timothe, Hundegræs, flere svingeltyper, Engrapgræs og alm. Rajgræs som indgår i de fleste græsblandinger. Det er også vigtigt at holde sig for øje, at mange nyere græssorter er avlet til malkekvæg og derfor vokser hurtigere og indeholder mere sukker end mange gamle sorter.

Det græs der er bedst egnet til de nøjsomme heste, er det, som er god til at danne træstof, uden at det bliver til halm og har en lavere sukkerværdi. Det er også vigtigt at holde sig for øje, at nogle græssorter danner et tæt grønsvær, mens andre græssorter vokser i højden. Begge slags græstyper er nødvendige for at have en stabil fold, som ikke går i stykker. Græssets grønsvær beskriver de nederste lag græs med rødder, som giver græsset stabilitet og gør det tæt.

Udover at etablere de rigtige græssorter og urter, er pleje af marken eller folden af høj betydning. Ved korrekt gødning bliver væksten af de ønskede græssorter fremmet, mens uønskede bliver hæmmet. For at holde en sund fold og sørge for at græsværet ikke trædes i stykker og ukrudt har svære ved at etableres, skal folden slås. Det er også vigtigt at få fjernet hestepærer og trække græsarealerne, sådan at de ujævnheder der måtte være fjernes. Til sidst tromles marken for en god overflade. Er der huller skal disse forbedres ved at så ny græs ud.

Bliver disse råd efterlevet, vil man kunne nyde godt af en god sund fold med masser af urter og gode græssorter, der er gavnlige for hesten!

Som et lille tip kan det også anbefales skiftevis at have heste og kvæg eller får gående, da de spiser forskellige planter og mindsker parasitbelastningen.

Græssorter:

Inden for forskellige græssorter findes der forskellige undersorter. Det vil sige de beskriver kun en type græs. Det er altså vigtigt at have i baghovedet at de kan variere lidt i forhold til vækst og naturligt sukkerindhold.

Timothe: Er nemt at etablere, men danner sjældent udløbere. Kan lide under svær tørke og hård afgræsning. Trives bedst under kolde, våde forhold og danner godt grovfoder sidst på sæsonen. Indeholder forholdsvist små mængder sukker, men spises dog gerne af hesten. Timothe hører til de flerårige planter, som er vinterfast.

Hundegræs: (Højtvoksende) Er modstandsdygtig mod hård afgræsning og svære klimaforhold. Sukkerindholdet er moderat, men til gengæld er også smageligheden moderat. Det er en meget dyrkningssikker græssort som er vinterfast. Nogle hundegræsarter kan dog være lidt aggressive i græsblandingerne og skal derfor vælges med omhu.

Svingel: (Højtvoksende og danner grønsvær) Der findes mange forskellige svingelarter som også bruges i hestefrø blandinger. Svingel er generelt en mere hårdfør plante, der kan tåle tørke og etableres tidligt på året. De laver derfor en solid græsbund. De er også modstandsdygtige overfor sygdomme. Der findes bl.a. Strand-, Rød- og Engsvingel og kan alle tåle hård afgræsning.

Rapgræs (Grønsvær): Findes som almindelig- og engrapgræs. Alm. rapgræs er den græsart, der kommer tættest på de vilde græsarter. Rapgræs blomstrer forholdsvist tidlig på året og smider sine frø tidligt. Den er dog ikke særlig aggressiv. Det betyder også, at den vil blive fortrængt af nogle græssorter, men trives godt på våde, bare steder. Engrapgræs trives i tørke og sandjord og hestene kan godt lide smagen, selvom den er moderat i sukkerindholdet. Det har dog ikke et særlig højt udbytte og kræver mere gødning end andre planter.

Alm. Rajgræs (Grønsvær): Etablere sig godt og er meget modstandskraftig. Hestene vil også meget gerne spise det. Desværre indeholder det dog store mængder sukker og egner sig derfor mindre godt til heste. Dyrkes pga. højt udbytte og gavnligheden for kvæg.

Lucerne: Lucerne hører til bælgplanterne og er ikke et græs. Det er en meget skrøbelig plante, som kun egner sig enten som krybbefoder eller i hø og wrap blandinger. Lucernen er høj på protein, indeholder mange mineraler og tilføjer struktur og tyggetid til foderet, men desværre er der et større mængder bladtab under tørrings- og forarbejdningsprocessen, hvilket gør det ofte bliver fravalgt i de gængse græsblandinger. Lucerne har dog som andre bælgplanter den egenskab at kunne optage nitrogen og derved danne kvælstof ikke kun til sig selv, men også til andre planter.

Kvælstof er utrolig vigtig for planterne og bliver også kaldt for plantens ”vækstregulerende næringsstof”[.

Esparsette: Hører også til bælgplanterne ligesom lucernen. Den udfodres primært som krybbefoder og findes ikke i de gængse græsblandinger. Den har dog en masse gode effekter på tyggetid og mavetarmsystemet og kan derfor anbefales til produktion af hø, når der produceres et mindre omfang. Desværre vil der opstå nogen bladtab, hvilket har ført til at mange landmænd vælger den fra. Lige som lucerne er den kvælstoffikserende. Du kan læse mere om Esparsette her: https://dangro.com/esparsette/

Kilder:

https://academic.oup.com/jn/article/136/7/2111S/4664917

H. Meyer, M. Coenen; Pferdefütterung; 5. Auflage; 2014

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/kv%C3%A6lstof