Hvorfor er en foderplan så vigtig?

Hos Amequ By Dangro tilbyder vi gratis foderplaner til vores kunder. Dette gør vi fordi, at selv om alt vores foder indeholder en vejledning for dosering, så kan det nogle gange godt være svært at gennemskue hvilket produkt og mængde, som er det helt rette for netop ens hest.

Doseringen på alt foder i sortimentet er en standard vejledning for brugen af produktet. Men der kan være mange faktorer som spiller ind i forhold til den enkelte hest. Især mængde og kvalitet af grovfoder eller græs spiller en meget stor rolle.

Til at udregne foderplaner benytter vi programmet PC Horse. Her bruger vi konsulentudgaven, som giver os en meget bred analyse af hestens behov, når vi indtaster alle dens oplysninger. PC Horse udregner hestens behov i forhold til de opdaterede NRC normer (behov for vitaminer og mineraler).

Oplysninger

Når vi udarbejder en foderplan til en hest, ønsker vi at få så mange oplysninger om hesten som muligt.

• Navn (så vi kan finde den i arkivet hvis der senere skal rettes i planen)
• Alder
• Køn
• Race
• Huldvurdering (er den normalvægtig, let undervægtig, meget undervægtig, let overvægtig eller meget overvægtig).
• Hvad er hestens optimalvægt
• Går den på fold? Har den græs til rådighed på folden? Hvor meget?
• Træning – vedligehold, let, moderat, hårdt eller intensivt.

Træningsvurdering

Mange hesteejere vurderer deres hest til at være i hårdere træning end den egentligt er, set med en foderkonsulents øjne. Når vi skal tilpasse fodringen efter hestens behov, ud fra hvor meget den trænes, er der nogle standard betegnelser for hvilken træningskategori hesten ligger i.

Vedligehold
Ikke i træning – gælder også hopper i fol de første 7 måneder hvis de ikke rides/trænes.

Vedligehold/let arbejde
Baneridning/turridning et par gange om ugen af ½-1 times varighed pr. gang . Primært skridt og trav.

Let arbejde
Baneridning/turridning 4-6 gange om ugen af 1-1½ times varighed pr. gang. Herunder trav- og galoparbejde samt let dressur og/eller springning.

Let/moderat arbejde
Baneridning/turridning ca. 6 gange om ugen af op til 2 timers varighed pr. gang. Herunder dressur/springning og turridning i trav og galop. Ridning på L-niveau.

Moderat arbejde
Baneridning ca. 6 gange om ugen af op til 2 timers varighed pr. gang – primært trav og galop. Herunder dressur, springning, military, køreheste og distance. Ridning på M-niveau.

Hårdt arbejde
Ridning/kørsel/løb ca. 6 gange om ugen – primært trav og galop. Herunder væddeløb, military på højt niveau, køreheste på højt niveau, langdistance.

Eksempel på forskellen på træningsintensitet i en foderplan

På billede 1, 2 og 3 ses et eksempel på hestens forskellige næringsbehov i forskellige træningskategorier. De tre grafer viser den samme hest. – En 10 års Dansk Varmblod på 550kg, hverken for tyk eller tynd.
I de tre grafer tildeles hesten præcis det samme foder. – 12 kg middel energi wrap, 600g Amequ Omega-3 Struktur100 og 40g Amequ Electrolyte Pellets.

Vedligehold (billede 1). Som grafen antyder tildeles hesten for mange kalorier i forhold til dens behov, og den vil derfor højst sandsynligt tage på i vægt.

Let træning (billede 2). Her passer den angivne fodring i teorien. Hesten er pænt dækket ind i optimalområdet med alle næringsstoffer, og den tildeles tilpas mængde energi til dens arbejdsintensitet.

Moderat arbejde (billede 3). Behovet er øget nu og med den samme fodring vil den nu komme i energimangel, og den vil derfor højst sandsynligt ikke have energi nok til det arbejde, som man forlanger af den, eller den vil tærre på sine fedtdepoter for at have nok energi til rådighed for muskelarbejde, og vil derfor tabe sig.

Fold

Om hesten går på fold 4 eller 24 timer dagligt har også betydning for hestens fodring. En hest på fold bevæger sig mere end en hest i boks, og har derfor et højere kaloriebehov. Foldens størrelse og udforming spiller derfor også en rolle. Går hesten på en lille paddock som fold vil den bevæge sig væsentligt mindre end en hest som har flere hektar til rådighed med kuperet terræn.

Grovfoder

Når vi har indtastet alle hestens oplysninger er det tid til at finde ud af hvordan foderplanen skal se ud.

Her starter vi altid med grovfoderet. Man skal huske at græs, hø eller wrap ikke blot er fibre og tyggetid, men basis for hele fodringen. Hesten optager en meget stor andel af sit næringsbehov via grovfoderet. Krybbefoderet bruger vi til at afbalancere grovfoderets næringsindhold i forhold til den enkelte hests behov.

Hvis du har en analyse på dit grovfoder, regner vi meget gerne denne med i din foderplan, så vi kan lave en så præcis vejledning som muligt.

Når vi vurderer hvor meget grovfoder, som hesten bør tildeles, regner vi altid med, at hesten som minimum skal tildeles 1,5kg tørstof grovfoder pr. 100 kg hest dagligt.

Der skal tildeles mere wrap end hø for at dække hestens behov for grovfoder. – Dette skyldes indholdet af tørstof. Wrap indeholder mere vand end hø, og der skal derfor en større mængde til for at dække hestens fiberbehov.

Nedenstående graf er for den samme hest som før, hvor den er i let træning. På denne graf er der tildelt 12 kg middel energi wrap med et tørstofindhold på 81,4% og intet andet.

Med en tildeling af 12kg wrap som har et tørstofindhold på 81,4% bliver den dækket ind med 1,78kg tørstof grovfoder pr. 100kg hest dagligt.

Som man kan se, får hesten dækket en stor del af sit næringsbehov ud fra grovfoderet alene. Dette er også grunden til, at det altid anbefales, at få lavet en analyse på sit grovfoder. Et grovfoder med en anden analyse dækker nemlig ikke hesten ind på samme måde.

På nedenstående graf er det igen den samme hest. Her får den i stedet 12 kg sent slået hø (standardanalyse). Kan du se forskellen?

Som du kan se på de to grafer er der stor forskel på, hvordan man skal supplere grovfoderet med krybbefoder. Det er ikke kun forskellen mellem om det er hø og wrap som er afgørende, men også forskellen på hvilke forhold, som grovfoderet er dyrket og høstet under.

Markens pleje, gødning, vejrforhold, frøblanding, hygiejniske kvalitet og slettidspunkt er bare nogle af de faktorer som påvirker dit grovfoders næringsindhold.

Har man ikke en analyse på sit grovfoder benytter vi standard analyser. Rigtigt mange kunder sender dog en analyse til os, som vi skal lave en foderplan ud fra.

Selve foderplanen

Grovfoderet er dog ikke den eneste faktor som kan være ukendt. Har hesten græs til rådighed, kan det nogle gange også være svært at gætte sig frem til indholdet heri, for ikke at nævne hvor mange kg græs hesten mon indtager i løbet af sin foldtid?

Ukendte faktorer:

• Optager hesten de næringsmidler den tildeles?
• Er der analyse på grovfoderet? (Hvis ja regner vi meget gerne denne med i foderplanen)
• Hvad indeholder græsset?
• Hvor mange kg græs indtager hesten om dagen?
• Har hesten højt eller lavt stofskifte?

Efter disse eksempler kan det måske virke lidt som et spil i lotteriet at sammensætte en foderplan til en hest. Men hvorfor så overhovedet få lagt en foderplan?

Foderplanen skal ses som en vejledning! Den kan aldrig erstatte det daglige tilsyn med hesten. Man skal stadig huske at ”fodre med øjnene”. Med dette menes, at det er vigtigt at man som hesteejer holder øje med hestens huld, trivsel og udseende.

Med foderplanen får man regnet sin hests teoretiske behov igennem, og dermed har vi mulighed for at vejlede dig som hesteejer bedst muligt i hvilket produkt og i hvilken mængde der med størst sandsynlighed, dækker din hest optimalt ind.

Ændringer til foderplanen

Det er ikke så tit, at en hest har det samme næringsbehov hele året rundt. Konkurrencehesten i træning kan have ferie i en periode, eller en periode med nedsat træningsintensitet. Hesten kan også tildeles hø som grovfoder i efteråret, mens den får wrap i vinter og forårsmånederne.

Her er det vigtigt, at få justeret i foderplanen, så den passer til grovfoderskift eller skift i træningsintensitet. Man kan derfor altid kontakte os for at få lavet en justering efter behov.

Hos Amequ By Dangro laver vi ca. 1000 foderplaner om året. Med de mange tilbagemeldinger på planerne som vi modtager fra vores kunder, får vi dagligt informationer, om hvordan vores produkter fungerer i praksis på forskellige heste med forskellige behov. Det hjælper os i vejledningen af den næste kunde, som måske står med en hest, som har en problemstilling vi tidligere er stødt på. Denne erfaring tager vi med os, når der skal udvikles nye produkter og vælger råvarer til vores sortiment.