Kan græspiller erstatte hø?

09. jul 2019

Der kan være flere årsager til at man som hesteejer overvejer at bruge pelleterede produkter som et tilskud eller erstatning for hestens grovfoderration. Med dette bloginlæg vil jeg forsøge at klarlægge hvordan du som hesteejer får de bedste resultater, ved brug af pelleterede fiberprodukter.

Piller bestående af græssorter og bælgplanter er rige på fordøjelige fibre som er gode for hestens fordøjelse. De bør dog ikke forveksles med såkaldte fiberpiller som består af soyaskaller og roefibre. Men piller bestående af græssorter kan udgøre en del eller hele hestens grovfoderration.

Typisk vil man bruge pillerne til at supplere hestens wrap eller hø, eller til ældre heste med dårlige tænder, som har svært ved at tygge længere strå.

Mange højtydende heste som har svært ved at holde huld, har nogle gange en tendens til ikke at spise så meget grovfoder som hestens ejer ønsker. Da fibre er en rigtigt god foderkilde til heste som skal tage på, kan det være en fordel at øge grovfoderrationen når vægtøgning ønskes. Hvis hesten ikke vil spise mere grovfoder, kan den ofte ”snydes” til større fiberindtag via piller bestående af hø eller bælgplanter.

Hvis man erstatter en større del af hestens grovfoderration med piller, skal man være opmærksom på at udfodre dem i mange små måltider. På grund af den forkortede tyggetid, da stråene allerede er meget forkortede, vil hesten have mere tid uden grovfoder til rådighed, og den vil have en mindre spytproduktion. Dette giver en mindre beskyttelse i hestens mavesæk mod mavesyren. Dette er dog ikke noget problem, så længe man sørger for at hesten får tildelt mange små portioner igennem dele døgnet.

 

Fordele:

  • Minimal variation i næringsindhold, fra sæk til sæk og parti til parti.
  • Let at opbevare.
  • Let at tygge og fordøje.
  • Man kan nøjes med at købe mindre mængder ad gangen.
  • Kan optimere den traditionelle grovfoderration.
  • Kan øge væskeindtaget.
  • Godt til at skjule tilskud og medicin.
  • Kan øge fiberindtaget ved undervægtige heste.
  • Mindre spild, som ved fodring med wrap og hø.
  • Ingen støvgener.

 

Ulemper:

  • Kortere tyggetid end traditionelt hø eller wrap.
  • Mindre naturligt slid på hestens tænder.
  • Økonomisk er pelleterede fibre dyrere end traditionelt hø og wrap, på grund af forarbejdningen.

 

Langt de fleste bruger dog pillerne som et supplement til hestens grovfoderration, eller til at øge fiberindholdet i hestens krybbefoder.

Hos Amequ By Dangro har vi en kalorielet græspille, nemlig HayDelight. Denne pille består af 100% timothe høpiller.

 

HayDelight

Amequ Haydelight

 

Da vi i dette produkt har valgt kun at benytte timothehø, har HayDelight et meget lavt sukker og proteinindhold.

HayDelight er hurtigere at opbløde end vores MetaFiber, som består af både timothe, esparsette og hø. Dette skyldes at disse piller er større, og knap så hårdt presset.

 

 

Kilder:

https://ker.com/equinews/nutrition-and-convenience-in-cube-form/?highlight=hay%20pellets

https://ker.com/equinews/forage-forms/?highlight=hay%20pellets

https://thehorse.com/161177/do-hay-pellets-alone-provide-horses-enough-fiber/

Del denne artikel
Relaterede produkter
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ditte Katrine Oksen
Ditte er uddannet jordbrugsteknolog med hestespeciale og var en fast del af Amequ’s foderrådgivning fra 2018-2024. Hun har stor viden om hestefodring og om Amequ produkterne, som hun har brugt til hendes egne heste siden 2013. Ditte er aktiv rytter indenfor militarysporten og har redet internationale stævner på 3* niveau. Hun har også erfaring indenfor avl, da hun selv har avlet hendes kommende military stjerne.
Relaterede blogindlæg
Fiberprodukter
Fiberprodukter - Hvad skal du vælge? Ditte Katrine Oksen| 09. juli 2019
Fibre i hestens kost består af tre hovedingredienser – cellulose, hemicellulose og…
Læs mere
Fagligt
Hvorfor er fibre så vigtige og hvad sker der, hvis din hest ikke får nok? Sandra Kaiser| 09. juli 2019
Hvad er fibre? Fibre er dannet af flere forskellige kulhydrater. De mest…
Læs mere
Grovfoder
Hvor meget grovfoder får din hest? Ditte Katrine Oksen| 09. juli 2019
Som producent af hestefoder, er vores opgave at tilpasse hestens krybbefoder, således…
Læs mere
Vi er medlem af DAKOFO - Forum for hestefoder, som arbejder for bedre hestevelfærd i Danmark.