Magnesiumtilskud – hvorfor og hvornår?

03. apr 2020

Lad os først se på hvorfor magnesium er vigtigt for hesten, og hvad det gør i dens krop.

Når hesten laver en muskelsammentrækning, benyttes der kalciummolekyler, mens der ved afspænding (løsning) af muskelfibrenes spænding, benyttes magnesiummolekyler. Både magnesium og calcium er derfor særdeles vigtige når det kommer til hestens muskelfunktion. Forholdet mellem calcium og magnesium i hestens diæt bør derfor ligge på 2,5:1 til 3:1. calcium får hesten dog oftest for meget af i forhold til magnesium.

Magnesium har ikke kun en funktion i forbindelse med hestens muskelsammentrækninger. Makromineralet indgår også i over 300 forskellige enzymatiske reaktioner i hestens væv. Derudover beskytter magnesium hesten imod inflammation og skader fra frie radikaler.

 

Kan man teste for mangel?

En blodprøve giver desværre ikke noget korrekt billede af om hesten får tildelt/optager nok magnesium. Dette skyldes at kun omkring 1% af hestens magnesiumbeholdning findes i den ekstracellulære væske.

Det anbefales at tildele magnesium tilskud, ved mistanke om mangel, til følgende heste:

  • Heste på forårsgræs (gives evt. sammen med fodersalt, da magnesiumoptagelsen fremmes af natrium)
  • Heste med følsomt stofskifte og fedtdepoter
  • Heste i hård træning
  • Heste med spændinger/krampe
  • Nervøse eller stressede heste
  • Heste som sveder meget

Har hesten for lidt magnesium i blod og muskelvæv, samtidigt med at den skal afspænde en muskel, vil kroppen automatisk ”låne” magnesium fra knoglerne. Dette kaldes demineralisering, og vil forringe knoglernes styrke i længden under vedvarende mangel.

Magnesium er derfor vigtigt for hestens krop, og magnesiummangel kan give følgende reaktioner:

  • Stress
  • Nervøsitet
  • Træthed
  • Dårlig knogle og muskeludvikling
  • Ømme stramme muskler
  • Muskelspændinger

Undersøgelser har vist at magnesiumindholdet i grovfoder er for lavt selvom det er grovfoder af god kvalitet. Til en hest som yder under konkurrencer eller generelt er i arbejde, vil der derfor være behov for yderligere tildeling af magnesium gennem kraftfoderet eller via tilskud.

Er man bange for at ens hest får for meget magnesium er det let at opdage, da symptomet på overdosering er diarré. Holder hesten op med at have diarré når man ophører med at tildele magnesium ved man derfor at det var årsagen, og at hesten ikke er i mangel.

 

Hvilken form for magnesium bør man vælge?

Magnesiumtilskud fås i mange forskellige udgaver. Hos Amequ By Dangro har vi valgt et 100% rent tilskud af magnesiumoxid.

Magnesium oxid og sulfat er uorganiske former for magnesium, mens magnesium chelat er en organisk form.

Men hvorfor har vi så valgt den uorganiske form oxid?
Magnesium oxid er meget sikkert at benytte, da hesten kun optager det såfremt kroppen er i mangel. Det er derfor svært at overdosere hesten med magnesium ved brug af oxid, på trods af en optagelighed på ca. 50%.

Magnesium sulfat derimod (epsom salt) har den bivirkning at det trækker vand til tarmen og dermed let kan resultere i diarré.
Magnesium oxid er i sammenligning med andre former for magnesium utroligt koncentreret, og der skal derfor en meget lille mængde til, for at hesten får dækket sit behov. Havde vi i stedet valgt en organisk form for magnesium, ville hesten skulle have en langt højere dosis for at få dækket sit behov, samtidigt med at produktet ville blive langt dyrere.

 

 

Kilder:

Magnesium for Horses: Which form I best?, Dr. Nerida Richards https://feedxl.com/36-which-form-of-magnesium-is-best/?fbclid=IwAR3nv5Dg1rEJLDExLY-BXRjGykmcLTc004-p2ZVS31zGktsPnPICnLVmkAE

The importance of magnesium I horse diets, Dr. Kathleen Crandell https://ker.com/equinews/importance-magnesium-horse-diets/

Del denne artikel
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ditte Katrine Oksen
Ditte er uddannet jordbrugsteknolog med hestespeciale og har været en fast del af Amequ by Dangro’s foderrådgivning siden 2018. Hun har stor viden om hestefodring og om Amequ produkterne, som hun har brugt til hendes egne heste siden 2013. Ditte er aktiv rytter indenfor militarysporten og har redet internationale stævner på 3* niveau. Hun har også erfaring indenfor avl, da hun selv har avlet hendes kommende military stjerne.
Relaterede blogindlæg
Foder udfordringer
Tilskud til nervøse heste Ditte Katrine Oksen| 03. april 2020
Der findes et hav af produkter til heste, som udviser nervøs adfærd,…
Læs mere
Fagligt
Elektrolytter til heste – Hvornår og hvorfor Ditte Katrine Oksen| 03. april 2020
Elektrolytter er en betegnelse for mineraler i saltform, og hesten skal bruge…
Læs mere
Manglende huld
Fodring af heste med HØJT stofskifte Ditte Katrine Oksen| 03. april 2020
”Hardkeeper” Er et udtryk for den type hest der kan være svær…
Læs mere
Vi er medlem af DAKOFO - Forum for hestefoder, som arbejder for bedre hestevelfærd i Danmark.