
Tilskud til nervøse heste
Der findes et hav af produkter til heste, som udviser nervøs adfærd, eller som stresser op – eksempelvis i forbindelse med konkurrence, daglig håndtering eller træning. Mange af disse tilskud er baseret på magnesium eller urter. For at opnå den ønskede effekt, er det vigtigt at vælge det rigtige tilskud til den rette situation.
Hvordan virker magnesium?
Magnesium spiller en rolle i hestens muskel og nervesystem. I nervesystemet regulerer det nervernes impulser. Hos stressede heste udskilles mere magnesium fra nyrerne, og heste som ofte ”eksploderer”, opbruger stort set alt magnesium i kroppen. Hos disse typer af heste opstår magnesiummangel hurtigt.
Når hesten er i magnesiummangel, nedsættes dens evne til at modstå overstimulering. Dette giver sig til kende ved at hesten har svært ved at slappe af og virker ofte nervøs.
Her kan et tilskud med magnesium være en fordel, så hesten får dækket det øgede behov, og dens tolerance overfor stimuli kan forbedres. Man skal dog være opmærksom på, at magnesiumtilskud ikke fjerner den udløsende årsag til den oprindeligt nervøse adfærd, og vil kun have en effekt, hvis hesten er i underskud.
Fordele ved magnesiumtilskud: Ulemper ved magnesiumtilskud:
- Kan gives over en længere periode – Virker kun ved underskud af magnesium
- Understøtter nervesystemet – Nogle heste kan ikke lide smagen
- Hjælper musklerne til at slappe af – Det kan tage et par uger før effekt mærkes
- Magnesium er dopingfrit – Fjerner ikke den udløsende årsag til stress
Du kan læse mere omkring magnesium til heste i dette blogindlæg: https://dangro.com/magnesiumtilskud-hvorfor-og-hvornaar/
I Amequ sortimentet har vi et rent magnesiumtilskud – Amequ Magnesium.
Urter til nervøse heste
Flere urter er kendt for at have en beroligende effekt. Nogle urter kan endda have en narkotisk effekt, og de er derfor angivet som doping, og må ikke anvendes ved konkurrencedeltagelse. Vær desuden opmærksom på de urter, som kan have narkotisk virkning, da de kan virke sløvende på hesten. Dette fjerner ikke stressen hos hesten, men gør blot at den ikke kan reagere så kraftigt på den.
Fordele ved urtetilskud: Ulemper ved urtetilskud:
- Hurtigtvirkende – Fjerner ikke den udløsende årsag til stress
- Kan gives over en længere periode – Kan have en stærk smag
- 100 % naturligt – Sløvende urter er på dopinglisten
- Urter som ikke sløver, kan skabe
- bedre koncentration
Amequ Elixir Calm består af beroligende urter, i kombination med magnesium, C-vitamin og zink.
De tilsatte urter er ekstrakter fra kamille (både Matricaria recutita og Anthemis nobilis L.), passionsblomst og munkepeber. Fælles for urterne er, at de kan have en beroligende effekt på hestens temperament, uden at den sløves.
Produktet er dopingtestet jævnfør FEI, og må derfor benyttes til heste som deltager i konkurrencer. Det kan gives som et fast tilskud med 30 ml dagligt, eller som en kur op til stressede situationer. Her tildeles 50-100 ml 48 timer før ønsket effekt, hvilket gentages efter 24 timer og på selve dagen.




