Uden pony – ingen ponymor

28. feb 2019

Hvad hjælper en veltilpasset sadel, og andet udstyr – hvis ikke ponyen er fodret optimalt? Tanja Kusk Larsen fortæller herunder om skiftet til fodring med Amequ og hvad det har betydet for datterens ponyer.

”Susanne, – kom lige og se…” Foran os på staldgangen stod vores gamle pony – Lady Sky på 23 år. Fin, men langpelset og mat i pelsen – på trods, at vi kun lige var ovre sommerferien. Hun var i fin huld, men var lidt trist at se på – tyk på den forkerte måde, stærk under rytter og ponydum når det tog hende. Susanne er vores underviser – ” Jeg synes du skal prøve det foder vi fodrer med derhjemme” sagde hun smilende – og jeg svarede ” jamen er det ikke frygteligt dyrt? ” Jeg havde jo set Susannes heste – store flotte, muskuløse og tunede til at yde toppræstationer i ind og udland. ” Nej nej – lad os kigge på det” sagde hun med et finurligt smil i øjet. Vi startede ud med Omega-3 Senior med Lucerne TopMix ovenpå, for at forlænge tyggetiden. Som forkælelse lidt UrteMash med varmt vand- og prisen? den var så rigelig konkurrencedygtig.

Hurtigt så vi en helt anden pony, hun ændrede form og ikke mindst humør. Jeg er sikker på at det gav Laura og hende to ekstra år på konkurrenceplan (Klub) Jeg er imponeret over den forvandling Lady Sky gennemgik, og vi havde en superfit pony til den dag vi af helt andre årsager måtte sige farvel – En lidt ulden seneskade blev den gamle dames endeligt. Uden pony – ingen ponymor…

Vi rejste land og rige rundt, sammen med Susanne, på jagt efter Laura`s nye bedste ven. Valget faldt på Clausholm Joy – en 11 års gammel Welsh ponyhoppe. Hun var jo en lidt anden type end Lady Sky, og derfor også et andet foderbehov – og dog vi ændrede kun på et parameter – vi gik fra Omega-3 Senior til Omega-3 struktur 100, stadig med Lucerne TopMix, og UrteMash til forkælelse. Da vi fik Joy sidste sommer var hun muskelfattig – da hun ikke var blevet redet helt regelmæssig, og jeg var lidt nervøs – kiggede på Susanne ” hvad med tilskud – er der nok vitaminer og mineraler i foderet eller skal vi supplere op?” – ”Nej Nej – giv tid, der er alt hvad hun behøver i foderet, vent du bare og se” Som sagt så gjort – I dag – synes vi – at Joy er helt perfekt. Rund og dejlig på den rigtige måde – formet af muskler, og med en pels der skinner som det pureste guld, stærke hove der får ros af smeden.

Jeg er ikke i tvivl – jeg ser tydelig forskel på de heste i stalden der får Amequ fra Dangro, og dem der ikke er så heldige. Joy får ca 100 g Omega-3 Struktur 100, med en håndfuld TopMix 3 gange dagligt, og en lille smule UrteMash efter ridning….. Forkælet? Meget, men som ponymor er det min fornemste opgave at sørge for, at Laura´s udstyr – Læs Joy – er klar til at yde det optimale, klare de opgaver vi kræver af hende, og hvad hjælper en veltilpasset sadel, og andet udstyr – hvis ikke ponyen er fodret optimalt? Det ved vi vores er takket være Amequ, og vi glæder os til endnu en travl stævnesæson hvor vi skal ud og vise vores flotte pony frem. – Og vi svarer gerne på det ofte stillede spørgsmål: ”Hvad fodrer I med?” ” Amequ – Naturligvis ”

Del denne artikel
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Susanne Sunesen
Susanne har sammen med sin mand et DV stutteri med ca. 40 heste, fra føl til uddannede heste. Hun er eliterytter indenfor handicapridning og har vundet medaljer ved DM, NM, EM, VM og senest PL i Rio 2016, hvor det blev til en sølvmedalje. Hun rider også ”alm” stævner, men har 3-5 internationale handicap stævner om året.
Relaterede blogindlæg
Seniorhest
Fodring af seniorhesten Ditte Katrine Oksen| 28. februar 2019
Seniorheste er lige så forskellige som yngre heste, og har forskellige behov,…
Læs mere
Susanne Sunesen
20 år og still going strong! Susanne Sunesen| 28. februar 2019
I marts måned var vi til 3 stjernet parastævne på Blue Hors.…
Læs mere
Omega-3
Omega-3 fedtsyrer – har din hest brug for et supplement? Dangro Nordic| 28. februar 2019
En hest der går på græs hele døgnet, vil som regel indtage…
Læs mere
Vi er medlem af DAKOFO - Forum for hestefoder, som arbejder for bedre hestevelfærd i Danmark.