Vinterfodring starter

Nu nærmer tiden sig, hvor hestene kommer ind fra sommerfoldene, og der ikke længere er nok næring i græsset, og mange steder ikke græs nok tilbage.

Vi skal til at tænke på, at tilvænne vores heste til det foder som de skal have vinteren over.

Allerede nu kan det være en fordel at give hestene noget wrap eller hø på folden, så foderskiftet fra græs til grovfoder sker gradvist. Hvis hesten stadig går på døgnfold, er det nødvendigt at tildele vitaminer og mineraler, og man kan her med fordel begynde at give hesten kraftfoder. Det er vigtigt at hesten vænnes langsomt til kraftfoderet, især hvis den hele sommeren har levet af græs, vitaminer og mineraler. Dette er vigtigt for at sikre at hesten holdes sund og rask, og 100 % klar til det arbejde vi eventuelt bruger den til.

Valg af foder

Det kan være svært at vælge hvilket foder man skal bruge til sin hest. Nogle bruger det som findes i den flotteste sæk, nogle det billigste og andre det dyreste. Det er en jungle at finde rundt i, men det kan vise sig at være en stor fordel at vælge det foder som passer til hestens behov, både præsentationsmæssigt, men også økonomisk. At man får valgt det rigtige foder fra starten er heller ikke uden betydning, da hesten ikke har godt af foderskift. Det tager den lang tid at tilvænne sig nyt foder, og man bør derfor undgå hyppige foderskift.

Når du skal vælge hvilket foder din hest skal have, er det vigtigt at du er realistisk omkring dens behov. Mange hesteejere har høje ambitioner for deres heste, og køber foder til højtydende konkurrence heste. Her skal man tænke over om hesten virkelig er højtydende? Har den brug for så meget energi? Ellers ender man med en hest som brænder inde med sin energi, fordi den ikke bliver brugt så meget, eller med en hest som bliver for tyk. Se på din hest – det er meget sjældent at en børnepony skal have det samme foder som en konkurrencehest på 600 kg. Hvor meget arbejder den? Er den i tilpas huld? Har den for meget/lidt energi osv. Dette er nogle af de spørgsmål man bør stille sig selv, inden man går ud for at finde det helt rigtige foder til sin hest.

Man skal sørge for at hesten får dækket sit behov for energi, protein, vitaminer og mineraler. Dette gøres lettest ved hjælp af et foderprogram.

Selve fodringen

Når hesten går på græs hele døgnet kan den spise når den har lyst, hvilket er stort set hele tiden. Dette er dens naturlige adfærd. Men når vi tager hestene på stald om vinteren, hvad enten det er 23 eller 8 timer den står i boks, afbryder vi den i dens naturlige adfærd.

Hesten har en meget lille mavesæk, da den er dannet ud fra at der kommer små mængder af føde hele tiden. Man skal derfor gå efter at give hesten så små mængder foder som muligt, så ofte som muligt. Man siger at hesten som hovedregel skal have sit kraftfoder fordelt på 3 måltider om dagen, og at der ikke må gå mere end 8 timer mellem hvert måltid. Vil man fodre sin hest endnu mere optimalt efter hvad der er naturligt, og derfor sundest for den, bør man fodre endnu oftere, og dermed i endnu mindre portioner. Dette giver hesten en større udnyttelse af foderet, og den behøver derfor mindre mængde. Det giver dermed også en økonomisk bonus.

Hvis hesten præsterer meget, eller har et højt stofskifte, og derfor har let ved at blive for tynd, eller ikke har nok energi, er det en fordel at vælge et fedtholdigt kraftoder. Fedtsyrer indeholder 3 gange mere energi end havre, og kan derfor være behjælpelig til at gøre hestens kraftfoderrationer mindre. Når hesten omdanner fedt til energi, frigives energien meget langsommere end energien fra stivelse (korn). Hesten får dermed et mere stabilt blodsukker, og vil ikke have samme tendens til at blive varm, for derefter at ”gå død” fordi den syrer til i musklerne.

Fibre

Når man taler fodring af heste, tænker de fleste på kraftfoderet. Mange glemmer at se på grovfoderets kvalitet og udfodring. Når hesten spiser sit grovfoder hvad enten det er hø, wrap eller lucerne, så sker der nogle processer, som er med til at holde hesten velfungerende, sund og rask.

• Tyggetiden øges, da hesten er længere om at spise 1 kg grovfoder sammenlignet med 1 kg kraftfoder.
• Den tilhørende øgede spytproduktion er med til at nedsætte risikoen for mavesår hos hesten.
• Mikroorganismerne i hestens stortarm danner B og K-vitaminer ved forgæring.
• Hesten bliver beskæftiget.
• Der sker en langsom frigivelse af energi.
• Hesten får et jævnt blodsukker.
• Grovfoderet i fordøjelseskanalen suger væske og elektrolytter, og virker dermed som et lager for disse.

Det er vigtigt at grovfoderet ligesom kraftfoderet fordeles over hele døgnet. Hvis hesten for eksempel går på græsfold om dagen, og bliver taget ind kl. 15, vil den ofte have spist alt sit hø inden aften, hvis det hele udfodres på en gang. Man skal tænke på, at efter man som hesteejer er gået hjem fra stalden, så står der stadig en hest tilbage, som har brug for kontinuerlig fodring og aktivering i sin boks. Man skal derfor sikre sig at hesten også har grovfoder til natten.

For at øge tyggetiden på hestens kraftfoder er det en fordel at vælge en kraftfoderblanding som indeholder stråfibre, eller købe noget snittet strå og selv blande i foderet.

Det er vigtigt at fastslå at halm og frøgræs ikke kan fungere som grovfoder til heste. Det indeholder for meget lignin som hesten ikke kan fordøje. Giver man disse produkter som grovfoder i stedet for hø eller wrap vil mikroorganismerne i hestens stortarm dø, hvilket giver stor risiko for fordøjelsesproblemer og forstoppelse især.

Mange benytter halm eller frøgræs til nøjsomme heste for at forlænge tyggetiden på hesten wrap eller hø. Her skal man være opmærksom på at både halm og frøgræs også kan have et højt sukkerindhold.