Vintermanagement af heste på boks og i løsdrift
Vinteren har for alvor ramt, især i Nordjylland, hvor vi i uge 48, oplevede at få ca. 35 cm sne på et døgn.
Jeg har heste, der står opstaldet på boks og heste, der går i løsdrift.
Der er generelt ikke den store forskel på manegement af dem… og dog!
Kulden sætter store krav til, hvordan hestene passes og fodres, samt hvilke hensyn der skal tages til hhv. hestene på boks og hestene i løsdriften.
Jeg har 5 heste, der står på løsdrift. Det er 3 avlshopper og 2 føl, alle af racen fjordhest.
De har et fint skur, der er strøet op med halm og så har de en foderhæk, hvor de får wrap af god kvalitet ad libitum.
Normalt har de et slowfeedernet trukket ud over wrapballen, men da der blev varslet snestorm og et kuldeindex på -10 grader, så valgte jeg at fjerne nettet, så de havde mulighed for at spise uden restriktioner.
Når heste spiser stråfoder, så genererer de varme, hvilket også betyder at de bruger mere energi og derved at behov for en større mængde grovfoder, for at de ikke skal tabe sig unødigt.
Da snestormen rasede valgte mine heste at stille sig i modsatte ende af folden, end hvor deres skur er. De stillede sig med bagdelen op mod vinden og stod så der og ’red stormen’ af.
Jeg var ude flere gange i løbet af dagen og sent aften, for at tjekke op på om de kunne holde varmen og trods de stod med et tykt lag sne på ryggen, så var de dejlig lune helt inde under pelsen.
Det er altså fantastisk, hvad sådan en vinterpels kan modstå!
Bokshestene kræver en lidt anden strategi.
Jeg har 3 fjordheste og en enkelt oldenborg/xx på boks og de har et helt andet foderbehov.
De går alle i sporten, men pga. de store mængder sne, så er de blevet motioneret moderat.
De bevæger sig ikke ret meget på folden og de har ret mange timer på boks.
Fjordhestene er blevet reduceret til et minimum i deres krybbefoder. De får kun BasicVit (vitamin- og mineraltilskud) og en enkelt håndfuld EspO3 morgen og aften.
De får rationeret deres stråfoder, så de får ca. 10 kg i løbet af dagen og det deles ud på 4 fodringer. 1 position til morgen inden de kommer på fold, 1 til middag ude på folden, 1 til eftermiddag når de kommer ind fra fold, og så 1 sent aften, så de har til natten.
De får deres natration i slowfeedernet, så holder de nogle timer ekstra og de går max. 3-4 timer uden stråfolder, hvilket nedsætter risikoen for fordøjelsesproblemer.
De får også gerne en omgang lun mash, når de kommer ind fra fold.
Det er yderst vigtigt, at man er opmærksom på hestenes væskeindtag her i kulden, da et manglende væskeindtag kombineret med inaktivitet, øger risikoen for kolik. Derfor har jeg et ekstra fokus på foder og vand når det er koldt.
Mine heste er vilde med lun mash, der er lavet af en blanding af Amequ MetaMash og A-snack. A-snack har den fordel at de giver et flydelag i mavesækken, og de har et højt indhold af pektin.
Hvis der skulle komme mere sne i det nordlige Danmark, kan det bare komme an på Stald Nordic 😊 .