Fuld plade til kåring

01. sep 2022
Wauw sikke en weekend vi havde os!

Sidste weekend i august havde jeg 2 heste med til Trakehnerforbundets kåring, elite og championat oppe på Vilhelmsborg. En 4 års Havanna der skulle gå kåring og endagsprøve og en 5 års Atikki der skulle gå championat. Det var en weekend, der næsten ikke kunne gå bedre – den gik faktisk over al forventning!

Men vejen dertil var bestemt ikke nem. Flere gange inden var vi tæt på at melde fra!

Havanna

Jeg fik Havanna ind knap halvanden måned inden kåringen, på det tidspunkt var hun kun redet i skridt og trav og var ikke helt styrbar. Så jeg havde travlt med at få hende redet mere, så hun kunne gå rundt i alle tre gangarter, være styrbar og have styrke i kroppen. Til trakehnerkåringen skal hesten nemlig både vises i arbejdstrav/galop og middeltrav/galop. Derudover skal de også fremvises til løsspring, og det var heller ikke noget hun havde prøvet før, så der var nok at tage fat på.
Når man arbejder med de unge heste er det altid vigtigt at give sig god tid. Når det så er sagt, er der nogle gange som i denne situation hvor man ikke har god tid. Det er derfor en hårfin grænse, hvor man skal have trænet mest effektivt på kort muligst tid, så vi sikrer ikke at ødelægge hesten fysisk eller mentalt, men i stedet at få lagt dage ind hvor hesten kan få lov at restituere. Og lige netop restitution er super vigtig når man vil opbygge en sund og stærk hest! Derfor spiller korrekt fodring en meget stor faktor for at opnå dette. Jeg fodrede med Omega-3 Active Pellets, Omega-3 AfterWork Mash, Elixir Vitamin E og Elixir Electrolyte – alt sammen for at hjælpe muskelrestitutionen, hjælpe med opbygning af muskler, opretholde en god væskebalance og give nok energi til træningen.

Atikki

Atikki havde jeg med sidste år til Trakehnerkåring på Vilhelmsborg, hvor hun blev bronzemedalje hoppe og vandt klassen for ”Bedste 4 års eller ældre”.
Efter kåringen sidste år, skulle hun forsætte sin uddannelse hos en ny rytter. Hun blev derfor flyttet, men med et miljø-, udstyr-, rytter- og trænerskifte gik det desværre galt efter nogle måneder. Rytteren røg desværre af og kom slemt til skade, noget Atikki bestemt aldrig har gjort før, så der måtte være noget galt.
Atikki kom derfor hjem igen for at blive undersøgt af en dyrlæge, der fandt diverse slemme låsninger i kroppen. Efter endt behandling kom hun tilbage til mig, men der var stadig noget, som ikke føles rigtig. Jeg tog derfor en snak med Trine fra Amequ, hvor vi blev enige om hun skulle undersøges for mavesår – hvilket viste sig at være en rigtig god beslutning, da der var noget at komme efter.
Atikki kom derfor hjem igen for at blive behandlet for mavesår og for at få ro og hvile. Efter endt behandling, var hun så klar til at komme tilbage i ridning, og denne gang føles alt helt rigtig igen. Vi var dog ekstra opmærksomme på, at passe på hende i stressede situationer, så hun ikke udviklede mavesår igen.

Til dagligt bliver hun fodret med Omega-3 Active Pellets og Omega-3 AfterWork Mash, dette på baggrund af, hun ikke skal have for meget stivelse, men stadig have en god energi. For at passe på hende under championatet på Vilhelmsborg fik hun Amequ GastriProtect hver dag. Jeg er sikker på at GastriProtect  har medvirket til at hun kom igennem weekenden og tilbage til almindelig hverdag, uden jeg kan mærke nogen forskel på hende.

Begge heste gjorde det eksemplarisk!

Havanna vandt endagsprøve (rideprøve og løsspring), samt vandt klassen ”Bedste 4 års eller ældre” og blev også tildelt bronzemedalje 😊 .

Atikki vandt 5 års championatet 😊 .

Bonusinfo – begge heste fik mit yndlingstilskudsprodukt hele weekenden – nemlig Elixir Calm. Dette hjalp begge unge heste med at holde ro og fokus på opgaven, hvilket man må sige de klarede til UG!

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sally Lundquist
Sally Lundquist ejer og driver til dagligt Lundquist Dressage, som er beliggende i det midtjyske. Sally startede virksomheden i 2017, og beskæftiger sig primært med uddannelse af dressurheste, samt undervisning.  Lundquist Dressage har i de første år primært været salgs- og træningsstald, men Sallys fokusområde har igennem årerne ændret sig. Hun har derfor et mindre antal heste i daglig træning i dag, da hun gerne vil uddanne sig selv mere, samtidig med at hun tager ud og underviser mere.
Relaterede blogindlæg
Sally Lundquist - Lundquist Dressage
Præsentation af ambassadør Sally Lunquist Sally Lundquist| 01. september 2022
Jeg hedder Sally Line Lundquist, driver Lundquist Dressage, holder til omkring Vejle,…
Læs mere
Maria Pejtersen - Stald Nordic
Forberedelse til kåring Maria Pejtersen| 01. september 2022
Det er sommer og dermed også tid for hoppe- og hingstekåringer indenfor…
Læs mere
Caroline G. Rasmussen
Det at have unghest Caroline G Rasmussen| 01. september 2022
Er det et tabu, at det absolut ikke altid er lutter lagkage?…
Læs mere
Vi er medlem af DAKOFO - Forum for hestefoder, som arbejder for bedre hestevelfærd i Danmark.