Præsentation af ambassadør Sally Lunquist

26. apr 2021

Jeg hedder Sally Line Lundquist, driver Lundquist Dressage, holder til omkring Vejle, og er så heldig at være ny ambassadør for Amequ by Dangro. Mit første indlæg tænker jeg at bruge til at præsentere mig, mine heste, og så vil jeg komme mere ind over fodring, træning og stævner i løbet af de øvrige blogindlæg der kommer hen over året.

Jeg er 27 år, og startede min virksomhed Lundquist Dressage for 4 år siden, i 2017.
Jeg startede til ridning da jeg var 9 år gammel, på en rideskole i Ledøje på Sjælland. Jeg har altid vidst at det er heste jeg ønskede at arbejde med, og jeg valgte derfor at søge ind på berideruddannelsen. Dog valgte jeg at stoppe efter 4 år, så jeg i dag er uddannet exam. træner.

Efter min uddannelse valgte jeg at blive selvstændig, den drøm har jeg altid haft. Derfor startede jeg Lundquist Dressage. Jeg har i flere år lejet mig ind på ridecentre, hvor jeg har drevet en uddannelses- og salgsstald. Men mit fokusområde har ændret sig, så i dag har jeg knap så mange heste og ponyer inde, men i stedet valgt at fokusere mere på at uddanne mig selv, ved at modtage mere undervisning og så har jeg mere tid til at have flere elever, samt hjælpe dem til stævner.

Min store drøm er helt klart at få mit eget sted! Noget jeg arbejder hårdt for at få til at lykkes. Heldigvis støtter min mand op omkring drømmen, selvom det nok ikke var det han havde set for sig, da han ikke selv er en ”hestemand”. 😉

Jeg har redet lidt spring på MB niveau, da det er et krav i forhold til at fuldføre min uddannelse. Dog er min primære interesse helt klart indenfor dressur, og jeg starter pt. Intermediare ll, med min konkurrencehest Kirkelodgaard´s Chivas. Jeg stiler højt efter vi bliver klar til Grand Prix i løbet af sommeren 2021.

Chivas købte jeg som 6 års, og har selv uddannet ham. I dag er han 11 år og efter Samarant med Casir Ask som morfar. En “sjov” blanding, men avler (der normalt kun avler springheste), vandt et gavekort til en hingsteholder, hvor den første hingst de prøvede at ifole hoppen med ikke lykkes, derfor valgte de Samarant. Det er de vist ikke kede af i dag. 😊

Derudover har jeg min tidligere konkurrencehest stående, som i dag nyder sin pensionisttilværelse i en alder af 21 år. En hest jeg solgte under min uddannelse, men valgte at købe ham hjem igen, så han kunne nyde sit otium.

Jeg var så heldig at Chivas fik lov at være testhest, på Amequ´s nye foder Omega-3 Performance Care. Jeg må være ærlig – jeg var meget skeptisk! Jeg var også tæt på at hoppe fra da jeg fik tilbuddet, for inden skift af foder, havde jeg en hest der nærmest ingen energi havde. Efter 15 minutters ridning var han træt, selvom jeg prøvede forskelligt foder med mere stivelse i, så hjalp det ingenting. Heldigvis fik vi meldt os til, og efter kun 14 dage på den nye Omega-3 Performance Care, kunne jeg mærke en forskel, på trods af at han ikke var oppe på fuld dosis af foderet endnu (jeg valgte, efter anbefaling, at lave et glidende foderskifte over 4 uger).

Efter foderskiftet har jeg i den grad ændret syn på hvad man fodrer med. Chivas har aldrig fungeret bedre, og han har meget mere overskud under ridningen. Jeg har en følelse af jeg kan ride i timevis uden han bliver træt. Samtidig skal han også have markant mindre foder i krybben, før fik han store mængder krybbefoder dagligt, hvor han nu kun får 1,6 kg. Performance Care. Med Chivas’ nye foder er jeg sluppet for at give en masse tilskud ved siden af, som alligevel var en kamp at få ham til at spise. Det er altid vigtigt at have en glad hest, og for mig er det særligt vigtigt når vi træner på topniveau.

Nu er også mine andre heste på vej til at starte på Amequ-foder, og jeg glæder mig til at se hvilken forskel det giver. Så jeg håber i vil følge mig videre, i mine kommende blogindlæg hen over året 😊 .

Du kan følge Sally og Lundquist Dressage på Instagram: @lundquistdressage og på Facebook: Lundquist Dressage.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sally Lundquist
Sally Lundquist ejer og driver til dagligt Lundquist Dressage, som er beliggende i det midtjyske. Sally startede virksomheden i 2017, og beskæftiger sig primært med uddannelse af dressurheste, samt undervisning.  Lundquist Dressage har i de første år primært været salgs- og træningsstald, men Sallys fokusområde har igennem årerne ændret sig. Hun har derfor et mindre antal heste i daglig træning i dag, da hun gerne vil uddanne sig selv mere, samtidig med at hun tager ud og underviser mere.
Relaterede blogindlæg
Muskelopbygning
Aminosyrer – hvad skal vi med dem? Ditte Katrine Oksen| 26. april 2021
Vi hører ofte om at foderet indeholder aminosyrer, essentielle aminosyrer og en…
Læs mere
Manglende huld
Hestefoder til tynde heste Dangro Nordic| 26. april 2021
Hvordan man fodrer en hest til vægtøgning, er et af de spørgsmål…
Læs mere
Fagligt
Hvad skal hesten have at spise inden træning eller konkurrence? Ditte Katrine Oksen| 26. april 2021
Vi er ofte meget optaget af, at hesten gerne må få noget…
Læs mere
Vi er medlem af DAKOFO - Forum for hestefoder, som arbejder for bedre hestevelfærd i Danmark.