Sally Lundquist
Ambassadør for Amequ by Dangro siden 2021
Sally Lundquist ejer og driver til dagligt Lundquist Dressage, som er beliggende i det midtjyske. Sally startede virksomheden i 2017, og beskæftiger sig primært med uddannelse af dressurheste, samt undervisning.
Sally har redet siden hun var 9 år gammel, og allerede den gang vidste hun at det var heste, som hun skulle arbejde med resten af livet. Hun valgte derfor at søge ind på berideruddannelsen, hvor hun har taget de første 4 år, hvilket betyder at hun er uddannet exam. træner.
Lundquist Dressage har i de første år primært været salgs- og træningsstald, men Sallys fokusområde har igennem årerne ændret sig. Hun har derfor et mindre antal heste i daglig træning i dag, da hun gerne vil uddanne sig selv mere, samtidig med at hun tager ud og underviser mere. Sally vil gerne være med sine elever hele vejen, derfor tager hun også med dem ud til stævner og guider dem her.