My er stadig flyvende!

10. jul 2020

Video: Jimmy Leen Friis

 

Jaaaaah…. Så er vi i gang igen!

Der er endelig blevet åbnet så meget op for Danmark nu, at der kan afvikles stævner 🙂

Søndag d. 14/6 kørte vi således mod terrænbanen i Langå, hvor der skulle afvikles ’Store Hestedag Cup’… Et stævne, der blev stablet på benene på kun 3 dage, så kæmpe thumps up, til crewet bag stævnet!

Store Hestedag Cups afvikles som stilspringning i terrænet, på en afkortet bane, der skal indeholde nedspring, vand og grøft.

Forinden har man mulighed for, at ride en træning på de spring der indgår i selve klassen, så både hest og rytter kan blive fortrolige med opgaven, inden det ”går løs”.

Det er en super fin måde, at introducere nye ryttere til militarysporten.

Pony går i CNC60 – dvs. max 60 cm. forhindringer.

Hest går i CNC80 – og altså max. 80 cm. Forhindringer.

Jeg valgte at spare My for træningen inden klassen. Dels fordi hun har gået utallige gange på banen før og dels fordi, at det ville blive 25 grader varmt og My er faktisk ganske dårlig til, at kapere det varmen.

Jeg var alligevel noget spændt på, hvordan det ville gå. Vi har kun haft en enkelt terræntræning siden stævnet i januar, så planen var egentlig bare at vi skulle have en god tur og komme fra start til slut, uden et stop undervejs.

Da vi sadlede op, så My noget uoplagt ud. Stod bare og hang ved traileren (og var nok mest fornærmet over, at hun ikke måtte æde græs). Jeg tænkte, at det kunne nemt blive en lang tur ude i terrænet, hvis hun ikke vågnede lidt op…

Inden opsadling fik hun en portion After Work Mash og en halv spand vand. Hun er heldigvis eminent god til, at drikke ude til stævner J

Afsted på opvarmningen. My var stadig ikke synderligt energisk…. Lige indtil vi fik skruet lidt op for tempoet og kursen blev sat mod de første opvarmingsspring. Så fik den bette gule altså danseskoene spændt!

Det krævede lige et par justeringer af bremsen, inden vi red op til startboksen.

Så blev vi sendt afsted…. My var PÅ og vi havde virkelig en god tur, med gode spring, fint tempo og masser af overskud, da vi krydsede målstregen. Ingen stop undervejs, så det var absolut en godkendt tur.

Og den blev ikke ringere, da jeg fik vores stilkarakter – 9,2! Vi førte til de sidste 2 ryttere i klassen, hvor vi blev slået med hhv 0,1 og 0,2 i karakter – meeeen den ene rider altså også internationale 4* militarystævner, så det kan jeg vist ikke tillade mig at brokke mig over 😉

Del denne artikel
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Maria Pejtersen
Maria ejer og driver Stald Nordic, som ligger i det Nordjyske. Her tilbyder hun tilridning, uddannelse og klargøring af ponyer og mindre heste. Hun avler desuden også fjordheste, og har derfor både avlshopper, føl og avlshingsten Tornhøjs Konrad, som er ejet af Kraghede Fjordheste. Maria konkurrerer både indenfor dressur, spring og military
Relaterede blogindlæg
Maria Pejtersen - Stald Nordic
Højt at flyve … Dybt at falde. – Når angsten tager over. Maria Pejtersen| 10. juli 2020
- Og en lang historie kort ;) Et kendt ordsprog, der egentlig…
Læs mere
Maria Pejtersen - Stald Nordic
Mindre krybbefoder, men mere energi Maria Pejtersen| 10. juli 2020
Kan en hest opretholde nok energi på stråfoder/græs, et minimum af krybbefoder…
Læs mere
Maria Pejtersen - Stald Nordic
Vægttab med succes Maria Pejtersen| 10. juli 2020
Hvad gør man, når ens fjordhest arter sig som en ”ægte” fjordhest…
Læs mere
Vi er medlem af DAKOFO - Forum for hestefoder, som arbejder for bedre hestevelfærd i Danmark.