Udvanding af hø

Mange hesteejere vander høet til deres hest, eller ligger det i blød inden det udfodres. Årsagerne hertil kan være for at mindske støvpartikler til heste med luftvejslidelser, reducere sukkerindholdet til nøjsomme heste eller for at mindske risikoen for forstoppelse. Men virker det, og er der nogle negative bivirkninger ved at komme vand på hestens grovfoder?

Hvor længe skal høet stå i blød?

En undersøgelse har vist at indholdet af vandopløselige kulhydrater kan mindskes 30-40% ved blot at lægge høet i blød i 60 min. Her fandt man også at indholdet af vitaminer og mineraler ikke ændredes mærkbart efter 60 min. I vand. Stod høet i blød i mere end 60 min. Faldt indholdet af vitaminer og mineraler kontinuerligt jo længere tid det stod i vand.  Protein og calciumindholdet forblev dog uændret.

På baggrund af disse undersøgelser anbefales det at høet opblødes 15-60 min til udvaskning af vandopløselige kulhydrater. Koldt vand med bedst effekt ved 60 minutter, hvor tiden kan reduceres til 30 minutter hvis der benyttes varmt vand.

Iblødsætningen af grovfoder kan dog aldrig erstatte en grovfoderanalyse, og der er ingen garanti på samme måde, som hvis man får høet analyseret.

Når høet bliver vådt, starter der en forrådnelsesproces. Dette sker hurtigere i varmt vejr, og man bør derfor om sommeren sætte mindre portioner hø i blød oftere, for at høet ikke bliver dårligt inden hesten får spist det. Det samme gælder om vinteren, hvor det våde hø vil fryse, hvilket heller ikke er sundt for hesten at spise.

Når man begynder at sætte hø i blød til sin hest, bør det våde grovfoder tilvænnes hesten langsomt. Både for at vænne hesten til at spise høet vådt, så den ikke at risikere at den spiser for lidt. Men også for ikke at risikere fordøjelsesproblemer ved et pludseligt skift i grovfoderets indhold af væske.

Vandet skal altid skiftes for hver iblødsætning, og skal bortskaffes som kloakvand, da det kan indeholde en del bakterier og tiltrække fluer. Det er ligeledes vigtigt at holde beholderen som benyttes til iblødsætningen ren, og fri fra gamle hørester.

Rent praktisk virker det lettest at fylde et hønet eller slowfeedernet med grovfoder, for derefter at nedsænke det i en beholder eller balje med vand.

Er dampning bedre?

En Britisk undersøgelse viste at der stort set ikke var nogen udvaskning af protein, uanset om man brugte Haygain eller lagde høet i blød i 9 timer.

Dampning med Haygain mindskede bakterieindholdet med op til 99% hvorimod det at lægge høet i blød i 9 timer øgede bakterieindholdet 5 gange.

Iblødsætningen i 9 timer reducerede indholdet af vandopløselige kulhydrater (herunder sukker og stivelse) med gennemsnitligt 34%. Dampningen reducerede ikke sukkerindholdet mærkbart.

Der mangler stadig en hel del forskning på området omkring dampning af hø, hvad enten det er i haygain, eller mere hjemmegjorte efterligninger. Noget kan dog tyde på at nogle af de mere komplekse sukkermolekyler, som ellers bliver fordøjet i stortarmen, ved kogning, lettere vil kunne fordøjes i tyndtarmen. Dette vil give en øgning i blodsukkerniveauet, hvilket ikke er ønskeligt hos heste med blodsukkerrelaterede sygdomme, såsom EMS, IR, PPID og Laminitis.

Brug af hele baller til udfodring på folden

Det er tankevækkende hvor få timer der skal til før der starter en forrådnelse af høet efter det er blevet vådt. Hermed henledes tankerne på de heste som har hele hø eller wrapballer til rådighed på foldene. Har man ikke tag over disse baller, hvor hestene står og spiser, vil der unægteligt komme en del vand i disse baller inden hestene når at få dem spist. Især med det danske vejr in mente.

Det er svært at undgå at grovfoder som tildeles på foldene ikke bliver vådt, medmindre man har et overdække, en løsdrift eller et halvtag af en slags det kan udfodres under. Har man ikke mulighed for at grovfoderet kan holdes i læ for regnen på folden, bør man derfor kun udfodre små portioner ad gangen, så at bakteriedannelsen ikke når at udvikle sig for kraftigt inden hestene får grovfoderet spist, i for eksempel regn eller snevejr.

Luftvejslidelser

For heste med luftvejslidelser kan selv det bedste hø skabe problemer. For disse heste er det ikke kun støv og mukpartikler som vil irritere luftvejene, men også bitte små plantepartikler fra det tørrede græs kan genere.

Iblødsætning af høet reducere støvpartikler med op til 88%, og det kan også mindske mængden af svampesporer som allerede er tilstede i høet. Til heste med luftvejslidelser anbefales det at sætte høet i blød i 10 min. Efter de 10 minutter sker der ikke videre mærkbar reducering af støvpartikler.

Fordøjelsesproblemer

Heste med tendens til forstoppelse kan drage gavn af at deres hø bliver vandet inden udfodring. Især ældre heste, som egentligt har fine tænder, men som måske ikke har så mange kræfter i kæbemusklerne mere, kan have en tendens til ikke at tygge nok på deres hø. Her kan vandet blødgøre stråene så de bliver lettere at tygge.

Konklusion

• Iblødsætning er bedre en ”kogning” til heste med blodsukker udfordringer.
• Jo længere tid høet står i blød, jo mindre sukker og jo flere bakterier vil det indeholde.
• Tro aldrig at iblødsætning er bedre end en grovfoderanalyse! Der er ingen garanti.
• Udfoder altid høet med det samme efter iblødsætning.
• Sørg for at hele baller grovfoder som sættes ud på folden er overdækket.

Kilder:

https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0114079

https://www.horsejournals.com/horse-care/feed-nutrition/how-and-why-soaking-hay

https://thehorse.com/151049/hay-to-soak-or-not-to-soak/

https://ker.com/equinews/thoughts-soaking-hay-horses/

https://ker.com/equinews/soaking-hay-can-lower-dust-concentrations/?highlight=hay%20soaking

https://ker.com/equinews/feeding-hay-horses-dry-dampened-soaked-steamed/?highlight=hay%20soaking

https://ker.com/equinews/soaking-changes-nutrient-content-hay/?highlight=hay%20soaking

https://veterinaryrecord.bmj.com/content/168/23/618.short?rss=1&ssource=mfr

https://thehorse.com/175488/preventing-impaction-colic-recurrence/

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0737080612001049